{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter
{{group.groupName}}

{{ group.groupName }}

Medlemmer: {{group.memberCount}}
Forside Forum Medlemmer Annoncer {{ group.itemMoreItems }}
1.520 visninger | Oprettet:

Forever 2 Wheels 7. feb. 2009 {{forumTopicSubject}}

Unik ”Ferrari motorcykel”
på »Forever 2 Wheels«

Normalt er navnet Ferrari noget man kender fra kostbare sportsvogne og Formel 1-racere.
Men lørdag den 7. februar kan man på motorcykelshowet »Forever 2 Wheels« i Fredericia Messecenter opleve noget så sjældent som en ”Ferrari motorcykel”!

- Det er en tre meter lang, danskbygget temabike, der bliver bygget som en hyldest til Ferrari's supersportsvogn 360 Modena.

At Ferrari-cyklen er helt nybygget illustreres af, at den sidste færdiggørelse ventes at finde sted de sidste par dage inden udstillingen. Den bliver samlet af topmoderne udstyr, specialfremstillet motor, 23 tommer forhjul og 360’er bagdæk.

For god ordens skyld bliver det kostbare MC-uhyre udstillet sammen med en FerrFerrari 360 Modena, så man kan se ”slægtsskabet”.

Den sjældne Ferrari motorcykel bliver langt fra den eneste attraktion på årets Forever 2 Wheels-udstilling, der er den 11. i rækken.

Bikeshow-området bliver fyldt til bristepunktet med alt lige fra Nimbus med sidevogn, over gamle englændere, hurtige japanske racere, streetfightere og til overdådige custom bikes med byggepriser på over 500.000 kroner.

Man kan også opleve det københavnske værksted Wrenchmonkees. Værkstedet har blandt andet specialiseret sig i renovere og ombygge gamle trætte japanske og europæiske motorcykler og puster med deres helt egen stil, nyt liv i dem.

I Hal E gentages succesen fra 2008, når den tredobbelte Danmarksmester i »Trial«, Ole Kristensen, giver sit imponerende show. Trial handler om at gennemkøre vanskeligt terræn eller »forhindringsbaner« uden at berøre jorden med fødderne.

Fra Berlin kommer den nyskabende elektriske motorcykel »eROCKIT«. Den ligner en lille motorcykel – men den køres som en almindelig cykel. Den avancerede elmotor forstærker éns tråd med op til faktor 50, således at man kan drøne rundt med op til 80 kilometer i timen uden større anstrengelser!

Ligeledes fra Tyskland kommer Peer Elshoff, som laver live bodypaint. På hans stand kan man ligeledes se en håndfuld kunstnerisk udsmykkede japanske streetfightere.

Folkene fra Airbrush Design i Haderslev laver også udsmykning i særklasse. Hvis man medbringer sine dele/stumper, kan man til favorable messepriser få dem live dekoreret med airbrush i topklasse.

Generelt er der lagt op til en herlig dag for motorcykelfolket, tilstrømningen og interessen fra udstillere trodser enhver snak om krise og nedgangstider. Hallerne bliver således atter fyldt med masser af motorcykler, tilbehør, udstyr og stumper fra Tyskland, England, Holland, Sverige og Danmark.

Forever 2 Wheels afholdes lørdag den 7. februar klokken 9-17 i Fredericia Messecenter.
Entré 75 kroner – børn under 15 år gratis.

YDERLIGERE OPLYSNINGER:
www.forever2wheels.dk
Carsten Bøttern, 20 92 79 51
info@forever2wheels.dk


Spar penge på din forsikring

Kommentarer på:  Forever 2 Wheels 7. feb. 2009
  • #1   28. jan 2009 Er det bare mig, eller er det ikke lidt underligt at det ligger samme weekend som mcshow i Herning??

  • #2   28. jan 2009 Jeg synes sgu heller ikke, at det er alt for smart!!!

  • #3   28. jan 2009 nej det ligger sku en meget dum dag, da jeg hellere vil til herning

  • #4   28. jan 2009 Hvorfor ikke ta til Herning Fredag eller Søndag, og så lige kigge forbi Fredericia om Lørdagen og se på nogle fede maskiner, bla min Fireblade streetfighter :o)
    Det er da den nemmeste løsning i stedet for at brokke :o)

    Mvh
    Rolf


  • #5   28. jan 2009 Skulle din fireblade ikke til herning syntes da du er tilmeldt fighter katagorien.
    Mvh Michael


  • #6   28. jan 2009 Nej, tar den i Bella center den 13 - 15 Februar for så kan jeg nemlig komme til Frederica også :o)

    Mvh
    Rolf


  • #7   28. jan 2009 Det skal ikke være nogen hemmelighed, at jeg også er ærgerlig over, at Herning og Forever 2 Wheels ligger i samme weekend og jeg mener, at det ville være til alles fordel, hvis de få motorcykel arrangementer vinteren har at byde på, de ikke klumpede sig sammen på de samme datoer.
    Jeg har afholdt Forever 2 Wheels den første lørdag i februar, 11. år i træk, en tradition som både udstillere og gæster siger de er glade for, så det en tradition, jeg har svært ved at se, skulle ændre sig i fremtiden.

    I øvrigt, Tak for støtten Rolf!

    Mvh.
    Carsten


  • #8   28. jan 2009 Carsten> Nu har jeg været til Forever 2 Wheels et par gange med stor fornøjelse.
    Men med hensyn til datoen, så tror jeg at mange gæster er græsk/katolsk overfor hvilken dato arrangementet ligger. Jeg er selvfølgelig kun én ud af mange tusinde, men om jeg skal afsted til F2W den første lørdag i februar eller den sidste i april er jeg ligeglad med.
    Ikke fordi jeg vil presse lige præcis dig, men har en idé om at datoen er mindre vigtig, bare den ikke ligger samme dag som et tilsvarende arrangement.


  • #9   28. jan 2009 Ja det er unægtelig lidt tosset, at have to arrangementer af den kaliber i samme weekend..

    Jeg tror også folk er ret ligeglade med hvornår ting afholdes, så længe det ikke bliver noget med at vælge mellem 2 arrangementer..
    Jeg skal ihvertfald til Herning, og kan sige med sikkerhed, at var de ting ikke ramlet sammen den samme weekend, så skulle jeg også have været afsted til Fredericia..

    Synd for både arrangører og publikum.


  • #10   28. jan 2009 Jeg er helt med på hvad I mener, mit problem er bare, at jeg reservere datoen i Fredericia Messecenter i foråret og ligger den på min hjemmeside, hvis andre arrangementer så vælger den samme dato i efteråret, ville jeg nok virke lidt useriøs, hvis jeg begyndte at flytte, specielt når jeg har ligget på samme dag i 11 år! Det ville i øvrigt ikke være muligt, da hallen har en rimelig fyldt kalender, så jeg kan ikke vælge og vrage mellem datoerne!

  • #11   28. jan 2009 hør nu her. Fredericia har ligget på denne tid gennem mange år. Så kan man i importørforeningen ikke blive enige, hverken med sig selv eller hinanden og rammer så samme weekend. Så jeg synes absolut ikke at det er Carsten som skal rykke.

    Jeg har planlagt Fredericia om lørdagen og Herning om søndagen. Hvor svært kan det være ????

    Gert


  • #12   28. jan 2009 Carsten (og Gert)> Jeg forstår dig udemærket. Det var også derfor jeg skrev at det ikke var for at presse lige præcis dig. Vil give dig ret i at den der har "haft datoen" længst tid, ikke skal ændre den. Det burde være MC Showet i Herning der skulle være lidt large og finde sig en ny dato.

  • #13   29. jan 2009 Nu skal MC Showet jo også have det til at passe med 2 weekender i træk, når hele cirkus'et skal flyttes fra Jylland til Sjælland, så det er jo heller ikke sikkert at de har haft andre muligheder. Desuden mener jeg da også MC Show 2008 lå på ca. samme tidspunkt som det gør i år.

    For mig er det også lidt uheldigt at det ligger i samme weekend, for når der også skal tages hensyn til resten af familien, er jeg nødt til at prioritere. Og når jeg bliver nødt til at vælge, så bliver det sgu MC Show for mit vedkommende. Hvis det ikke havde ramlet sammen, var jeg nok også smuttet en tur forbi Fredericia.


  • #14   31. jan 2009 MC-Show ligger samme weekend i Herning som SuperCross, da det er samme arrangør.

    SuperCross har også været til i 10+ år (Mener det er 12 eller 13)

    Så hvem der skal flytte dato er vist ikke bare noget med hvem der "plejer" at have den dag/weekend.

    Men syntes da også det er uheldigt at de ligger i samme weekend.

    - P. Bruun


  • #15   4. feb 2009 nu sys jeg det virker lidt forkert at sammenline de 2 messe for det eneste de har tilfælles er da vist at der er mcèr på begge...
    sys mere at det i herning og bella er for hele familien danmark ok det er sgu næsten ikke til at sparke sig frem...
    hvorimod forever2wheels mere mest er for seriøse folk der har deres mc som lidt en livsstil om sommeren (bare min mening)

    klap på skulderen til dig Carsten....fedt show


Kommentér på:
Forever 2 Wheels 7. feb. 2009

Annonce