{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter
{{group.groupName}}

{{ group.groupName }}

Medlemmer: {{group.memberCount}}
Forside Forum Medlemmer Annoncer {{ group.itemMoreItems }}
812 visninger | Oprettet:

4 cyl. går på 2 cyl. under belastning? {{forumTopicSubject}}

Hej.

Jeg har taget min ZX10'er på arbejde i dag (kun få km væk fra hvor jeg bor).

Det er første gang i år, den er ude og køre, bortset fra i aftes, hvor jeg startede den op for at prøve at se om den ville.

Cyklen starter fint - også her til morgen - og startede egentligt med at køre okay, men efter 1-2 km begyndte den at gå gradvis værre... Og da jeg kom herhen, gik den nærmest kun på 2 cylindre under belastning - i tomgang og ved gasgivning med koblingen trukket, kører den til gengæld helt fint... nogen der har en ide om hvad det kan være???

Når jeg kommer hjem, så vil jeg selvfølgelig gå den efter, men det er da lidt ærgeligt, når det er den første tur i år... smiley


Spar penge på din forsikring

Kommentarer på:  4 cyl. går på 2 cyl. under belastning?
  • #1   3. mar 2009 Vand/is i karburatorerne. Hvis du kan så dræn karburatorerne og karburatorsprit i benzinen. Ellers så bare det sidste.

  • #2   3. mar 2009 Og hvis det ikke hjælper, så tjek tændrørene. Hvis de ikke er for gode, kan de godt svigte når de bliver belastet

  • #3   3. mar 2009 Hvis du ikke allerede har karburatorsprit i tanken, så vil jeg også gætte på is i karburatorerne.
    Når cyklen står i tomgang er karburatorerne omgivet af varmen fra motoren, men når du kører, så er det iskold fartvind som hives ind.


  • #4   3. mar 2009 Ved ikke om der er kaburatore på sådan et dyr, men hvis der er, kan det lyde som en hullet vakummenbran...
    Har selv haft samme problem, køre fint bare ikke under belastning.


  • #5   3. mar 2009 kaburator sprit i og fyld tanken op med frisk benz. Kør en lang tur så burde det være væk smiley


  • #6   3. mar 2009 Mærk på dine forrør om hvilke cylindere der ikke kører.
    Altså føl varmen.. der er hurtigt forskel på om cylinderen kører eller ej.
    Hvis det er i samme side kan det jo være en tilstoppet benzinslange/filter som gør at den ikke kan få den mængde benz som kræves til at svømmerhusene er fyldt. Ofte så er de parvis 2 og 2 koblet på tanken.
    Og da det er ved fuld gas at den løber tør/dør ud så kunne det være en mulighed


  • #7   3. mar 2009 is det er sikkert har samme problem på min når jeg kommer længere op i fart, men tomgang ingen problemer, så den får noget sprit og så kan den igen

  • #8   3. mar 2009 Hmm.... det kunne godt være vand, men jeg synes bare at det er mærkeligt at den så går bedre i tomgang...

    ->Obrian

    Tilstoppet benzinslange er det sandsynligvis ikke. Dels fordi der er benzinpumpe på dyret (med tilhørende meget fint filter) - dels fordi selve benzinsystemet er fuldstændigt rent. Selv hvis man kigger ned i tanken, er den fuldstændig blank overalt, som om motorcyklen var helt ny... smiley

    Jeg hælder til noget karburering af en art - specielt fordi den ellers går godt, men når håndtaget blev vredet, gik den bare ud på en eller to cylindre. Men nu må jeg se her til eftermiddag, hvordan den starter og kører... hvis den starter fint op igen, så er det helt sikkert kondensvand i systemet, og så må jeg tage den derfra.


  • #9   3. mar 2009 tomgangssystemet kører individuelt fra hoved systemet, normalt vis.

  • #10   3. mar 2009 Jeg kan godt reparere din MC - men vil have kr8000 for det. smiley

    -Men jeg tror du klarer det med en flaske karb. sprit til en tyver eller hvad det nu koster. Det fjerner som folk siger dit kondensvand ved at binde det og få det knaldet af. Men når det er så koldt og fugtigt så skal du nok regne med at køre med det indtil det blir lunere i luften.
    Lykke til, og pas på de kolde dæk smiley


  • #11   3. mar 2009 Det er overslagsspændingen det er galt med...
    Under belastning er kompresionen højere og så kræver det en højere spænding at få tændrørene til at gnistre...
    Er det cyl. 1+4 ell. 2+3 den ikke går på...?
    Find ud af det og tjek derefter den del af dit tændingsanlæg...
    (tændspole- tændrør- kabler- hætter og forbindelser i det hele taget...)


  • #12   3. mar 2009 Hvis det derimod er 1+2 eller 3+4 der er problemer med er det et benzin-problem...
    Tjek benzinforbindelsen til de 2 karburatorer det er galt med....


  • #13   3. mar 2009 -> Carsten D

    Jeg vil prøve dette, hvis den stadig ikke går ordentligt, når jeg skal køre hjem. Heldigvis er tændingsanlægget rimeligt simpelt at checke på den model her - selvom det dog er noget ged at komme ind og mærke på forrørene.


  • #14   3. mar 2009 Hej igen.

    Problem løst... det var såmænd bare et defekt NGK-tændrør, som var stået af!!

    Efter arbejdstid røg den lige ind på værkstedet, for at mærke på forrørene - okay, den kører ikke på cyl. 1 og cylinder 4 føles ikke så varm som de andre. Så er det altså noget tændingsværk. Måle på tændspoler - hmm... de har ens modstand, så enten er de lige dårlige eller lige gode... men jeg må jo nøjes med at skifte rørene, for at se om det hjælper, da det er det eneste jeg kan få fat i.

    Over til T-hansen for at høre om de har nye rør - joo, det har de, men desværre kun NGK-rør igen. Nå, men den skal jo køre hjem, så 4 nye rør indkøbes.

    Efter montering af det første rør, kan jeg ikke nære mig for at starte den op... jo sørme, der er liv - og sørme om ikke alle 4 forrør føles lige varme... måle på tændrør som sad på 1'eren... okay, røret er nærmest kortsluttet!!

    Jeg har prøvet at have samme defekter med NGK'ere på min gamle Z650'er, men kan altså nu konstatere at alle typer af NGK-rør er rimeligt følsomme overfor blandingen. Det er med garanti begyndt at stå af, allerede da jeg startede den om morgenen med fuld choker på. Så det er ikke kun NGK-rør af typen B**** som står af ved for fed blanding - men også C****-rørene kan stå af på grund af dette.

    Behøver jeg at nævne at hjemturen var helt perfekt... smiley


  • #15   3. mar 2009 Super smiley
    De NGK har det med at dø efter fx for meget benz..


  • Poul-Erik S
    Poul-Erik S Tilmeldt:
    sep 2007

    Følger: 1 Emner: 10 Svar: 67
    #16   4. mar 2009 Gammel benzin nyt filter og benzin en sjat køkkensprit og vi ses på de gode tøre veje

Kommentér på:
4 cyl. går på 2 cyl. under belastning?

Annonce