Dækvalg til Suzuki SV650S (V2-motor) ???

4.028 visninger | Oprettet:

Jeg skal have mig et nyt bagdæk, da der sidder en stift fra en sømpistol i det gamle. (Det kunne holde luft hele sidste sommer, men nu holder det max 1 uge).

Dækmanden(Århus) aka Ronnie anbefalede på et sikkerhedskursus sidste år (hvor sømmet blev opdaget) at skifte til Bridgestone Bt 021, da det er et 2compound-dæk (hårdt på midten og blødt i siderne), som skulle være godt til V2-maskiner.

Nu har jeg kigget på de første 160 SV 650'ere her på MCG!
Tre fjerde-dele skriver enten ingenting ved dæk, skriver "standard" eller bare størrelsen på dækket fx 160/60 ZR17.
Resten skriver som oftest noget Dunlop Sportmax eller Roadsmart.
Nogle få skriver enten Michelin Pilot Road 2, Pilot Power CT2, Metzeler "et eller andet" 4, Pirelli Diablo Strada eller Bridgestone Bt21.

(Der er så også lige kommet et Bt 23!?!)

Hva' faen sætter man på, når man ikke har den fjerneste idé om det?

Jeg har læst forskellige test/anmeldelser på nettet, men i den ene er et dæk på toppen og i næste er det samme dæk i bunden - det hjælper ikke lige frem!

Jeg kan godt lide de små veje, men jeg er lidt en tøsedreng, men bliver da modigere og modigere. Jeg vil gerne have lidt afstand til "grænsen", da det som regel gør ondt og koster penge at finde grænsen på den hårde måde!

Der sidder Dunlop Sportmax D207 på den nu og det er nok mest fladt på midten, må jeg jo nok indrømme.

Mit fordæk er også et Sportmax D207 og rimeligt nyt med masser af mønster. (Og der sidder stadig de små "pigge" helt ude på siden (kyllingestriben))
-Skal det også skiftes for at de er ens?

Om der er et par hundrede kroners forskel gør mig ikke noget - DET SKAL BARE VIRKE!!!

Dæk-online er da billig - er der fordele ved at købe og montere det ved en dansk forhandler i stedet for?
(Jeg fik et bud på 1700 kr inkl moms og montering for Bt 21 bagdæk ved 2 danske forhandlere -og 3000,- for både for- og bagdæk)

Håber nogle af de erfarne kan guide en grønskolling som mig?!?

(Har lige skruget bagfælgen af. Man skal ikke holde sine fingre mellem fælg og bagbremse! AV for sa...!!!

Hvor meget skal med til dækmanden? Tandhjulet sidder på en løs "holder", som sidder på nogle gummibøsninger på resten af fælgen. Det skal vel med?
Skal akslen med?

Mvh

*EDIT* Det blev til Dunlop ROADSMART, da de havde fået gode anmeldelser/var med i toppen i alle de test jeg kunne finde på nettet.

Kommentér på:
Dækvalg til Suzuki SV650S (V2-motor) ???
Annonce