{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter
{{group.groupName}}

{{ group.groupName }}

Medlemmer: {{group.memberCount}}
Forside Forum Medlemmer Annoncer {{ group.itemMoreItems }}
2.011 visninger | Oprettet:

Aflader batteri med tænding {{forumTopicSubject}}

Hej.

Når jeg måler på batteriet, på min Suzuki VZ 800, så siger den 13,10 v
men ligeså snart jeg sætter tænding på, så begynder batteriet at aflade meget hurtigt.
Den går fra 13,10 til 12 på ganske få sekunder.

Det har gjort, at jeg flere gange har haft startproblemer, fordi den åbenbart skal startes i samme sekund man sætter tænding på, for ikke at miste for meget strøm på batteriet.

Nogle der ved hvorfor den aflader så hurtigt ?
Kan det være et dårligt batteri eller en fejl i ledningsnettet et sted ?


Spar penge på din forsikring

Kommentarer på:  Aflader batteri med tænding
  • #1   4. sep 2023 Der er vel ikke tændt for varme i håndtag?

  • #2   4. sep 2023 Nej. Jeg har ikke varme i håndtagene.


  • #3   4. sep 2023 Hvad siger spændingen når den så er startet?
    1. Det kan sagtens være dit batteri der er ved at være træt (det er dog ikke unormalt at spændingen falder ret meget når starteren kører)
    2. Hvis spændingen også er lav når maskinen kører med omdrejninger, så skal du fejlfinde i dit ladesystem.


  • #4   4. sep 2023 Spændingen falder uden at starteren kører. Jeg sætter blot tænding på nøglen uden at dreje starteren.

    Når den er startet, så lader den med ca. 13,5 så vidt jeg husker og jeg har aldrig problemer med at starte den efter en tur ude at køre. Heller ikke efter et par dage.

    Hvis jeg sætter tænding på (uden at starte den), så kan jeg efter meget kort tid, ikke starte den.

    Det undrer mig også, at jeg på multimeteret kan se, at når jeg drejer nøglen væk fra tænding igen, så kan jeg se at spændingen igen tæller op over 13 V



  • #5   4. sep 2023 få målt på batteriet med en tester og se hvor meget liv der er tilbage i det , de 13.10V du måler med multimeteret kan være overfladespænding der forsvinder ved det mindste forbrug som kontrollamper og tændingssystem , kan den ikke starte på de 12V kan dit batteri være ved at være træt , er der god kapacitet efter test så ville jeg kigge efter dårlige forbindelser (irede stik og sikringer samt stelforbindelser)

  • #6   4. sep 2023 Jeg har ikke målt på batteriet når den ikke kan starte, så jeg ved ikke om den starter med 12V på.
    Jeg kunne bare konstatere, at tallene på multimeteret talte ned i stor fart, når jeg satte tænding på og når jeg slog tændning fra, så begyndte det at tælle langsomt op igen.

    Multimeteret kan ikke bruges til at finde ud af, om batteriet er dødt eller om der andet der dræner batteriet så hurtigt når tændingen er sat til ??


  • #7   4. sep 2023 Som Jacob Ask er inde på. Er det et gammelt batteri? Lyset tænder vel når du sætter tænding til, så det er glødepærerne i for- og baglygte, der bruger strøm og får spændingen til at falde?
    Jeg mener ikke at have været ude for at måle lidt over 13 Volt med et multimeter selv på helt nye batterier (hverken på bil eller MC). Det højeste har vist været omkring lige under 12,7...


  • #8   4. sep 2023 Jeg ved ikke om det er et gammelt batteri. Jeg købte motorcyklen for et par uger siden.

    Ja, lyset tænder når jeg sætter tænding på men kan lyset dræne batteriet så hurtigt ?

    Jeg har købt et nyt batteri som jeg ikke har monteret endnu, da jeg tvivler på, at det er batteriet der fejler noget.
    Men det nye batteri måler også over 13 V


  • #9   4. sep 2023 Det kan meget vel bare være batteriet smiley

  • #10   4. sep 2023 Kan man finde ud af det ?


  • #11   4. sep 2023 Hvis du har købt et nyt batteri, så på med det. Ellers kan man sagtens. Du kan måle hvor meget strøm den trækker med tænding på. Et gæt er, uden lys på 1-2 A hvis lyset tænder så 7-8A pas på med at måle strømmen, man kan nemt springe sikring eller brænde ledninger på de billige multimetre. Jeg arbejder med batterier, og vi har forskellige apparater der er lavet til at teste batterier. Men de gør det samme, belaster batteriet og måler spændingen samtidig.

  • #12   4. sep 2023 Hvis forlygten har en H4 pære trækker den måske 55W plus nogle Watt fra baglygte og positionslys. Du kan prøve at teste med pæren afmonteret.

  • #13   4. sep 2023 Jeg synes bare at det er dumt at sætte et nyt batteri på, hvis det andet ikke fejler noget.
    Så længe jeg ikke sætter tænding på for lang tid inden jeg starter, så er der intet problem og det ser ud til at motorcykklen lader fint mens jeg kører, da jeg ikke har problemer med at starte den normalt.

    Nu spørger jeg sikkert dumt, fordi jeg ikke ved bedre.
    Men når jeg skal måle hvor strøm den trækker med tænding på, er det så bare at sætte multimeteret til ampere ?
    Og hvilke parametre skal det være indenfor, for at virke som det skal ?


  • #14   4. sep 2023 Ok Claus.

    Men selv hvis den trækker en masse strøm fra glødepærerne, er det så ikke en fejl, når den falder fra 13,10 V til 12 V på ganske få sekunder ?

    Hvis det er normalt, ville det så være en ide at få skiftet til LED i stedet for ?


  • #15   4. sep 2023 For at måle strøm skal du sætte meteret på ampere, 10A hvis du har den mulighed, og så skal den ene ledning flyttes på de fleste apparater. Og nu skal du passe på, for dine testledninger er nu en kortslutning.
    Så tager du den ene pol af batteriet og sætter multimeterets ledninger, den ene på bat og den anden på ledningen. Så sætter du tænding på og aflæser strømforbrug. Du må ikke forsøge at starte den, da det kan beskadige multimeteret. Husk at sætte ledning tilbage i apparatet.


  • #16   4. sep 2023 Jeg havde kun mulighed for at teste med 20 amp.

    Jeg pillede den negative pol-sko af og målte på hhv. pol og pol-sko.

    Uden tænding stod den på 0,00 amp men med tænding på, stod den på 5,75 amp.

    Er det normalt ?


  • #17   4. sep 2023 Jeg googlede hvor mange ampere trækker billygter (man kan selv regne det ud hvis man kender formlen)
    Her er et svar:
    https://www.bilgalleri.dk/forum/teknik/1449918-hvor_mange_ampere_traekker_h7_paerer_#kommentarer

    To forlygtepærer på en bil trækker 10A, så din måling er vist fin nok. Så kan man regne ud, hvis man kender batteriets ampere/timer hvor længe lygterne kan være tændt.

    Formlen står i svaret. Så hvis pærerne og instrumenter osv trækker f.eks. 65w så er det 65/12=5,4A (jeg bruger værdien 12 og ikke 13 da spændingen jo ikke holder sig på 13, men hurtigt falder).

    Dit batteri er uden tvivl for gammelt, og da det er et MC batteri har det mindre kapacitet end et bilbatteri.


  • #18   4. sep 2023 Jeg forstår ikke helt.

    Hvordan ved du, at mit batteri helt sikkert er for gammelt ?

    Hvis det holder strøm når den står stille i flere dage og lader fint op mens jeg kører, så virker det for mig som om, at der er noget andet der gør at den dræner batteriet så hurtigt med tænding på.

    Et nyt batteri bliver vel også bare drænet ligeså hurtigt med tænding på ?

    Jeg kunne sagtens bare sætte det nye batteri på men jeg spørger fordi jeg gerne vil forstå det og lære om det.


  • #19   4. sep 2023 Da du nu har et nyt batteri, så sæt da det på og se om ikke det løser dit problem. Det plejer ikke at tage mange minutter at skifte.

  • #20   4. sep 2023 Som sagt kunne jeg sagtnes bare sætte batteriet på men jeg vil gerne forstå hvad der er galt og hvorfor, for at lære mere.

    Det tager mindre end et minut at skifte det.

    Derudover synes jeg også at det er dumt at sætte et batteri på til 600 kr hvis det gamle ikke fejler noget. Så hellere returnere det.


  • #21   4. sep 2023 Akkumulatorer holder ikke evigt. Der sker en langsom degradering af dets evne til at holde mængden af strøm. Du må google hvad der rent faktisk sker fysisk og kemisk. Så med alderen kan det godt holde en fin spænding men kapaciteten bliver mindre og mindre. Det vil man især som bilejer opleve en frostkold vinterdag, hvor kulden temporært nedsætter kapaciteten endnu mere, så bilen har svært ved at starte... eller slet ikke vil starte uden starthjælp.
    En akkumulator kan også blive beskadiget f.eks. hvis laderelæ og ensretter osv giver for meget strøm eller hvis det bliver overophedet. Det kan også "falde sammen" så det slet ikke virker længere.


  • #22   4. sep 2023 I min manual står der følgende udfra bulb wattage, på det som jeg tænker er tændt med tænding på :

    Headlight = 60/55
    Speedometer light = 3,4
    Tale/brake light = 21/5
    License plate light = 5

    Så det må være :
    60+3,4+5+5 = 73,4

    73,4W/12V = 6,11 A .

    Så det passer jo nogenlunde med de 5,75 som jeg målte den til.

    Ergo kan jeg stadig ikke se at der skulle være nogen fejl ?



  • #23   4. sep 2023 Jeg er med på alle de ting du skriver i forhold til batteriet.
    Og hvis det havde været afladet efter at have kørt på den, stået stille i et par dage eller ikke kunne starte hver eller hver anden gang, så havde jeg mistænkt et defekt batteri, men når det eneste der skaber problemer med batteriet, er når der er tænding på uden den er startet, så mistænker jeg at der er noget andet galt.


  • #24   4. sep 2023 Læs:
    https://bilglas.dk/guides/bilbatteri/


  • #25   4. sep 2023 Linket du har sendt forklarer intet af mit problem.
    Som sagt indikerer alt, at batteriet har det fint.

    Det virker som om, at motorcyklen af ukendte årsager, dræner batteriet med tænding på.
    Jeg prøver at finde årsagen til dette.

    Jeg er ret overbevist om, at hvis jeg sætter nyt batteri på, så bliver det ligeledes drænet med tænding på og så er problemet endnu ikke løst


  • #26   4. sep 2023 Nu prøver jeg sgu lige at sætte det nye batteri på alligevel, så jeg kan be- eller afkræfte om batteriet er defekt.
    Vender til bage om 5 min


  • #27   4. sep 2023 Helt som forventet, så farer tallene på multimeteret ned fra 13,20 til 12, 20 på meget kort tid, på det nye batteri.
    Så problemet er ikke batteriet.

    Kan det virkelig passe, at motorcyklen bare dræner batteriet med tænding på i hastig fart eller er der en fejl et sted ?

    Jeg synes at det virker vildt, hvis det er normalt at batteriet bliver drænet på under et minut hvis ikke der er en fejl et sted.


  • #28   4. sep 2023 Ja, med mindre det batteri har vældig lille kapacotet (Ah). Under alle omstændigheder ladet din mc for lidt, de 13,5 bør snarere være 14,4V. Læs værkstedsmanualens afsnit om el og især fejlfinding, mål de forskellige komponenter igennem og rens samtidig stikkene, nu du har dem åbnede/afmonteret. Du har jo multimeteret og kan i det mindste lære noget om det og din mc smiley

  • #29   4. sep 2023 Men kan den starte med det nye batteri uden problemer?

    Du skal også chekke ladespændingen når motoren er oppe i omdrejninger og ikke blot i tomgang, hvor den ikke giver så meget spænding.


  • #30   4. sep 2023 Jeg har ikke målt mens jeg lader, så jeg ved ikke om den lader med 13,5 V som du skriver ??
    Jeg kan blot konstatere, at batteriet uden forbrug måler 13,10 V og når jeg kører på den aflader den ikke og starter fint næste gang og er fortsat på omkring 13,10 V

    Det eneste tidpunkt, jeg ikke kan starte den på, er når der har været tænding på i et minuts tid eller mindre, inden jeg starter den.


  • #31   4. sep 2023 Ved ikke om du så, at ladespændingen stiger som regel når motoren kommer op i omdrejninger. Så 13,5 er nok normalt i tomgang og så lidt over 14 ved højere omdrejninger.

  • #32   4. sep 2023 Nu gider jeg ikke at rode med den mere idag, men imorgen kan jeg prøve at sætte multimeteret på mens jeg giver den nogle omdrejninger, for at se hvor meget den lader med.
    Jeg går stærkt udfra, at den lader med det, den skal, da batteriet er fuldt opladet (over 13 V) efter jeg har kørt på den.


  • #33   4. sep 2023 Jeg har på intet tidspunkt målt på den mens den har været startet. Men som sagt går jeg udfra at den lader som den skal, da batteriet er fuldt opladet efter jeg har kørt på den

  • #34   4. sep 2023 I #4 skrev du, citat:
    Når den er startet, så lader den med ca. 13,5 så vidt jeg husker
    citat slut

    Og 13,5v er for lidt, men læs nu det nævnte afsnit og kom videre i din fejlsøgning smiley


  • #35   4. sep 2023 Nå ja, det er sandt. Alle de test og al forvirrede mig lige lidt. Jeg er vist lidt træ, beklager smiley

    Jeg havde den i tomgang igår og der var den vist nok på 13,5V, så den er formentlig hvor den skal være med lidt omdrejninger på.

    Men uanset hvad tallet siger, så starter motorcyklen hver gang jeg har kørt på den også efter flere dage, så den lader fint nok.

    HAr ingen probelmer med opladningen har kun problemer med, at den aflader med lynets hast, med tænding på (Når den ikke er starret)


  • #36   4. sep 2023 Jeg synes også at det er mærkeligt, at tallene på multimeteret stiger igen, når jeg slår tændingen fra. Den burde da kun kunne stige, når den lader og den kan kun lade når den er startet.

    Er det ikke mærkeligt ?


  • #37   4. sep 2023 #36 overhovedet ikke, når du belaster batteriet falder spændingen, når du ikke længere belaster batteriet vil det gå op til hvilespændingen, den tendens bliver mere og mere udtalt når batteriet ældes

  • #38   5. sep 2023 Husk iøvrigt at lade det nye batteri helt op, inden du går videre med dine forsøg. Og lad det op jævnligt, hvis du ikke kører på cyklen hver uge eller mere.

  • #39   5. sep 2023 Tak for svarene allesammen.

    Jeg må desværre konstatere, at jeg nok aldrig kommer til at finde ud af, hvorfor motorcyklen dræner batteriet så hurtigt med tænding på.
    Jeg er simpelthen ikke kyndig nok til at finde fejlen.

    Heldigvis er det ikke et problem, så længe jeg ved, at jeg bare skal starte motorcyklen umiddelbart efter jeg har sat tænding på.


  • #40   5. sep 2023 Har du haft det nye batteri til at stå at lade op over natten? Hvis ikke kan det jo bare være fordi det aldrig er blevet ladet ordentligt op og derfor taber strøm lidt hurtigt.

  • #41   5. sep 2023 Udover hvad Jacob Ask svarer i #40, så har du jo ved egen måling set, at der ikke er noget unaturligt højt forbrug, når du slår tænding til. De knap 6 Ampere er jo nøjagtigt hvad diverse lys og andet trækker. Du har nok også observeret, at når man trykker på startknappen, så trækker startmotoren så meget strøm, at lyset næsten forsvinder i forlygten, fordi starteren "suger" så mange ampere (husk at du ikke må måle ampere med multimetret ved brug af startmotor).
    Hvis batteriet f.eks. har en kapacitet på 15AH (amperetimer) skulle du kunne holde med lyset tændt i et par timer teoretisk set, ved 6 amperes brug i timen. Men så ville der ikke være strøm nok til at starte motoren.

    Læs mere her:
    https://www.sahl-akku.dk/batteri-info-


  • #42   5. sep 2023 Jacob Ask :

    Jeg har har ladet batteriet op i nat og det har nogenlunde samme målinger i dag.

    Claus :

    Det er rigtig at jeg ikke kan se noget unaturligt forbrug på målingerne men det virker for mig, meget unaturligt, at jeg med et helt nyt og opladet batteri, kun kan have tænding på i max et minut før batteriet er drænet så meget, at motorcyklen ikke kan starte.
    Det er min første motorcykel, så jeg ved ikke om det er helt normalt for motorcykler men det kan jeg ikke forestille mig.


  • #43   5. sep 2023 Tak for linket Claus. Meget interessant.

    Det er forresten et 10AH batteri der sidder i.


  • #44   5. sep 2023 Du oplever altså at det nye batteri også "går død" efter ganske kort tid?
    Ja, det burde ikke være tilfældet... smiley


  • #45   5. sep 2023 Jep. Der er ingen forskel på det nye og det gamle batteri.
    Men nu sidder der i det mindste et nyt batteri i, selvom det ikke var nødvendigt smiley


  • Al T
    Al T Online Tilmeldt:
    maj 2014

    Følger: 26 Følgere: 23 Emner: 13 Svar: 93
    #46   5. sep 2023 Prøv at sætte laderen til og når batteriet er på maks. Så fjerner du alle sikringer og måler mens du drejer nøglen. Så burde spændingen ikke falde, for alt er slået fra. Mens du måler sætter du en sikring ind, en ad gangen, hvis spændingen pludselig falder, ved du i hvilket område du skal fejlsøge.
    Husk at notere hvor de forskellige sikringer sidder smiley


  • #47   5. sep 2023 Nå ja. Simpelt men smart. Det prøver jeg imorgen smiley

  • #48   6. sep 2023 Et 10Ah batteri, har ikke så meget backup kapacitet, så umiddelbart ikke unormalt. Prøv at fejlsøge efter Suzukis manual: https://www.manualslib.com/manual/824096/Suzuki-Vz800.html?page=357#manual
    Tror dog ikke, at du finder nogen fejl, sluk evt for lyset hvis det er muligt, indtil du har startet maskinen.


  • #49   6. sep 2023 Hvis det ikke er unormalt, så må jeg desværre bare leve med det. Det går nok også, selvom er det er meget mærkeligt.

    Alternativt kan man vel skifte alle lygterne til led som ikke trækker så meget strøm. Nogle der ved om det er en kompliceret opgave ?
    Jeg forestiller mig, at man skal have et relæ eller styreboks som omformer til led fremfor glødepærer ?


  • #50   6. sep 2023 Du spekulerer alt for meget. Brug tiden på at køre. smiley

  • Steen R
    Steen R Tilmeldt:
    jun 2016

    Følger: 13 Følgere: 2 Svar: 13
    #51   6. sep 2023 Der er mange kommentarer, jeg orker ikke at læse dem alle.
    Men et batteri kan sagtens have en høj spænding, men en lille kapasitet. Ofte falder blyet af cellerne og lægger sig i bunden af batteriet. Det er det bly, som er i cellerne, der lagrer strømmen. Hvis der falder meget af, kan batteriet ikke lagre så meget strøm. Det kan evt. kortslutte batteriet, så det aflades. i Det tilfælde, har man måske et startforsøg, eller slet ikke noget. Det er jo sådan, at om vinteren falder batteriet evne til at afgive strøm op til 40%, Det kan du jo spørge el- bil ejerne om, det ved de.
    Umiddelbart vil jeg ikke mene at der kan være 13 volt på batteriet, når motoren er stoppet, Når motoren er startet, og du giver den noget gas, så skal reguleringsspændingen stige til omkring 14v med et i opladet batteri. Der sidder ofte en zener-diode, som kobler ind ved ca 14v, og regulerer lades strømmen, ellers koger batteriet.
    Hvis ikke der er noget elektronik, der bruger strøm, kan du tage den ene batteriledning af, lige meget hvilken, og sætte et voltmeter imellem. Det skal vise 0 når alt er slukket. Er der et ur eller andet, dur metoden ikke. Alternativt, kan du erstatte voltmeteret med et amperemeter, det har tykkere ledninger og kan "bære" mange ampere. I det tilfælde, kan du se tomgangsforbruget. Er der ur på, eller bare en elektronikboks, vil der altid være et meget lille forbrug!
    God fornøjelse med projektet. smiley


  • #52   6. sep 2023 Man kan - eller må - ikke uden videre skifte til led i forlygten, som er det der trækker mest strøm.
    Jeg har ikke selv eksperimenteret med at lade tænding og lys være på i længere tid for at se om der så var power nok til at starte. Da min bil for nylig var til syn, holdt den i flere minutter med alt lys tændt, mens synsmanden gik rundt og chekkede forskellige ting, og der var ikke problemer med at starte bagefter.
    Jeg plejer også selv at starte motorcyklen umiddelbart efter at have drejet nøglen om på tænding. Kun da jeg monterede nogle ekstralys, led spots, for bedre at blive set i trafikken, har jeg haft tænding på et stykke tid uden at starte.
    Du kan f.eks. eksperimentere lidt med at se om ikke spændingen ryger op på de ca 13V igen selvom tænding og lygter har været sat til i et stykke tid uden at motoren har været startet.


  • #53   6. sep 2023 Til #51. Det er sikkert multimeteret, der viser lidt for meget, når det viser lidt over 13V i stilstand. Der er blevet målt med multimeteret i Ampere tilstand, hvor der vistes 0 ved stilstand og knap 6A med tænding på, hvis jeg har læst rigtigt... og hvis det er gjort rigtigt.

  • #54   6. sep 2023 Tak for svarene alle sammen. Det sætter jeg pris på.

    Jeg giver op på, at finde en løsning, for det virker jo fint, så længe jeg starter motorcyklen inden for nogle sekunder efter jeg har sat tænding på.


Kommentér på:
Aflader batteri med tænding

Annonce