{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter
{{group.groupName}}

{{ group.groupName }}

Medlemmer: {{group.memberCount}}
Forside Forum Medlemmer Annoncer {{ group.itemMoreItems }}
1.824 visninger | Oprettet:

Død i tomgang {{forumTopicSubject}}

Hey MCG

Skal lige bruge et par inputs. Jeg ville ud og køre igår, og som jeg altid gør, triller jeg min mc ud (VT 1100), starter den og lader den stå i tomgang indtil jeg lige får alt grejet på osv. Den sprang lige igang, intet at sætte en finger på.

Da jeg så er inde for at hente mig hjelm og handsker, hører jeg at den falder betydeligt i tomgang, måske kører den kun på en cylindre, men det er svært at høre inde fra. Jeg når kun lige at komme ud i det den går ud... Og så har jeg bare ikke kunne få liv i den igen, ikke den mindste prut.

Der er benzin på, der sidder en sprit ny brændstofpumpe på den, karburatore har været pillet af og renset i vinters. Den har bare kørt som en drøm, ren og lækker motorgang.

Umiddelbart tror jeg ikke at det er et brændstof problem, men vil da ikke udelukke det. Jeg skal prøve at have tændrørene af og se om der er gnist.

Nogen der har nogle bud ellers? Når den sådan bare dør i tomgang?


Spar penge på din forsikring

Kommentarer på:  Død i tomgang
  • #1   12. apr 2015 Hmm.. Jeg var i går hjemme hos en kammerat som havde det samme problem. Efter lidt tid så jeg at hans triptæller stod på 235 km, så jeg sendt ham på tanken med en 5L dunk, mens min oplader puttede strøm på hans nu drænede batteri. 1½ time senere sprang den i gang med det samme... Så er du nu HELT sikker på den har Benzin nok på? - Det er gerne det simple og det der ligger først for, som er løsningen

  • #2   12. apr 2015 Der er benzin på, og karburatore var også fyldt da den gik ud. Tjekkede det ved at åbne drænskruen.

  • #3   12. apr 2015 Den kan trække en næsten 10mm gnist fra tændrør til blok, det burde jo være rigeligt.

  • #4   12. apr 2015 Som jeg ser det, er der nok ikke meget andet at gøre, end at gå hele brændstofsystemet igennem...

    Håber ikke at det allerede er den nye brændstofpumpe (til 1800kr!!!) som den er gal med, men med næsten fyldt tank burde den fandme kunne få noget at leve af.


  • Erik M
    Erik M Tilmeldt:
    jan 2011

    Følger: 3 Svar: 134
    #5   12. apr 2015 @Milling,

    Det tar' jo ikke mange sekunder at tjekke br. pumpen...

    - Afmont. afg. slange - og tænding på! Og, hvis tændrør er helt lyse og tørre,
    ja, så får den ingen føde....


  • #6   12. apr 2015 Ja... Har ikke haft tid til at rode mere med det idag, har ikke været hjemme. Jeg ville så lige se om den kunne slå igang nu til aften, og den sprang lige igang som en mis ved første tryk på knappen... Mærkeligt.

    Kan sådan en ged drukne? Jeg havde den til at stå med choker i tomgang da den gik ud, men det plejer jeg nu altid at have uden problemer.

    Alternativet er at pumpen halter bagefter... Og den derved ikke kan følge med forbruget af brændstof? Syntes bare det lyder mærkeligt at den skulle være rent tør, bundkar i karburatorene var flydt da den gik ud, og de burde vel være mere eller mindre tomme hvis den render tør?

    Jeg har ikke haft den igang i længere tid her til aften, men det prøver jeg lige i morgen. Laver den samme nummer igen, må det være pga. et brændstof problem.


  • Erik M
    Erik M Tilmeldt:
    jan 2011

    Følger: 3 Svar: 134
    #7   12. apr 2015 @Milling,

    Den trænger vist bare til at blive "gennemluftet".

    - Nej, normalt drukner den ikke - choker gir jo auto hurtigtomgang....


  • #8   12. apr 2015 Gennemluftet i hvilken forstand? Den har kørt et par hundred kilometer i år uden problemer.


  • #9   12. apr 2015 Det kunne vel også være batteriet/generator ?

  • Erik M
    Erik M Tilmeldt:
    jan 2011

    Følger: 3 Svar: 134
    #10   12. apr 2015 Ikke sandsynligt - tænding er ok!

    - Nej, det er i brændstofsystemet fejlen er....


  • #11   12. apr 2015 Ja jeg læste ikke lige de sidste par beskeder malling skrev smiley

  • #12   13. apr 2015 Jeg er blevet lidt klogere, og så alligevel ikke...

    Prøvede igen her til morgen, sprang igang i første forsøg... og gik så ud efter 1-2min, ganske rigtig først på den ene cylindre (formegentligt den forreste) og kort efter den anden.

    Så det peger umiddelbart i retning af et brændstofproblem smiley hvilket jeg er jævnt træt af, eftersom jeg egentlig trode jeg havde løst det med den nye pumpe (og har jo også kørt et par hunred kilometer, uden det mindste problem).

    Har testet pumpen, og jo den pumper benzin i stride strømme. Som jeg forstår det, så skal pumpen (når der sættes tænding på) sætte et hvis tryk på brændstoffet, og så opretholde det tryk under kørsel. Altså pumpen køre ikke uafbrudt, men kun i impulser for at opretholde trykket. Er det helt forkert forstået?

    Jeg har testet det ved at pille begge slange til karburatorene af og sætte tænding på, og det fosser ud med benzin!... Så langt så godt. Den kan self. ikke opbygge trykket, når slangerne er pillet af, og vil derfor pumpe i det uendelige. Den får altså også rigeligt med benzin til at starte på, hvilket også forklare hvorfor den kan køre i 1-2 min.

    Umiddelbart er min næste tanke så, at der må være et relæ som styrer pumpen, og hvis det relæ fejler under kørsel/tændt motor, så vil den jo dø når start trykket fra pumpen er brugt op... men hvordan tester jeg det relæ? Jeg kan jo ikke rigtig vide om den pumper benzin under kørsel eller ej, når slangerne skal være pillet af?


  • Erik M
    Erik M Tilmeldt:
    jan 2011

    Følger: 3 Svar: 134
    #13   13. apr 2015 @Milling,
    Karburatorerne har naturligvis været adskilt - og tjekket??

    - Og luftfilter er ikke klappet sammen??


  • #14   13. apr 2015 Karburatorene har været adskilt i vinter, renset, og dysset om til de andre (nye) filtre. Har som sagt kørt et par hundred kilometer hvor den bare har gået perfekt, jeg tænker derfor ikke at det er opsætningen som den er gal med.

  • #15   13. apr 2015 Tjekkede lige Hayens, der er beskrevet hvordan man ser om pumpen leverer det den skal, ser ret nemt ud. Jeg fandt den på nettet (for en gangs skyld, kan nu bedst lide at stå med en bog) men kan sgu ikke lige huske hvor smiley

  • #16   13. apr 2015 Kan det være undertryk i tanken? - Har du prøvet med åbentstående benzindæksel?
    (aner ikke om sådan en pumpe kan sutte benzin, hvis udluftningen er stoppet)


  • Erik M
    Erik M Tilmeldt:
    jan 2011

    Følger: 3 Svar: 134
    #17   13. apr 2015 "De andre nye filtre" Hvad er det der er ændret, i forhold til original??

  • #18   13. apr 2015 Vi snakker åbne skum filtre, og nu kommer der nok nogle kommentar om at det ikke kan lade sig gøre på vakum karburatorer... Men igen, jeg har kørt et par hundred kilometer i år med den opsætning, og den har aldrig kørt bedre end nu, så jeg er 99% sikker på, at det intet har med de ny filtre og åbne potter at gøre.

    Det hjælper ikke med åben tank, er prøvet.

    Jeg har læst lidt op på det. Nær der sættes tænding på dyret, så fylder pumpen karburatorene op, og stopper så snart der opstår modtryk (når karburatorene er fyldt).

    Når motoren så startes og køre, så er det et relæ, som styrer pumpens impulser... Min tanke er, at det er dette relæ som forvolder mig problemer.


  • #19   13. apr 2015 Jeg ved ikke om det er nogen hjælp, men her er det, frit oversat smiley
    Find relæet, sidder under batteriet og har tre ledninger, sort, blå og sort/blå. Hold + på et voltmeter på den sort/blå, - på stel, tænding på og så skal den vise 0 volt. Tryk på startknappen, et par gange, der skal nu være "continuos voltage" (der står så ikke hvor meget) Hvis relæet fejler en eller begge tests, skal det skiftes!
    Håber at du kan bruge det til noget smiley


  • Erik M
    Erik M Tilmeldt:
    jan 2011

    Følger: 3 Svar: 134
    #20   13. apr 2015 Kan du ikke hurtig montere original filter, og org. dyse.... Potter har ikke så stor betydning, på nuværende...
    - Du skal tilbage til NUL! Og ALT det mekaniske dobbelttjekkes...!!!!

    - Ja, du har kørt 200 km Men,men...!

    Den der styrerelæ - nja?? Måske??


  • #21   13. apr 2015 Det har INTET med luftiltre at gøre, det er en myte at de ikke kan køre uden. I "gamle" dage kørte rigtigt mange med SU karburator (og andre cv kabs) med tragt, det gik da fint smiley

  • #22   13. apr 2015 Har læst lidt mere på sagen. Relæet ser åbenbart ud til at have drillet andre også... Da relæet ikke kan købes fra nyt mere, vælger mange at lave en lus i stikket, og simpelthen køre uden om relæet. Relæet har til formål, at der kun pumpes benzin så længe motoren kører. Det er altså et safety-relay / sikkerhedsrelæ, som har til opgave at sørge for, der ikke bliver pumpet benzin i det uendelige, hvis man skulle køre galt. Hvis jeg laver en lus i stikket, så vil den pumpe så lang tid at der er tænding på motorcyklen og der ikke er modtryk fra karburatorene.

    Det vil jeg prøve i første omgang, virker det heller ikke, så må relæet kunne udelukkes og der skal graves dybere...

    Men eftersom det er en kendt fejl, så virker det ikke helt sort.


  • #23   13. apr 2015 Og nu kører trunten igen! smiley smiley smiley

    Pumpen leverede ikke noget tryk når motoren snurrede (holdt en hånd på pumpen, og kunne ikke mærke noget, det kan man ellers når den pumper), men kunne fint opbygge tryk når den kun stod med tænding = pumpen er udelukket.

    Fejlen ligger så (muligvis) i relæet. Jeg koblede relæet fra, og lavede en lus/by-pass i stikket, så kørte det hele fint, pumpen kørte i små impulser og holdt et konstant modtryk når motoren kørte.

    Det ''sjove'' er så, at jeg self. lige koblede relæet til igen for at være dobbelt sikker på at det ikke virkede... det gjorde det så i anden omgang...

    Ud fra det er jeg kommet frem til to mulige fejl:

    - Enten har jeg at gøre med en periodisk fejl i selve relæet, hvilket der ikke er så meget at gøre ved, men det er jo også knapt 30 år gammelt.

    - Eller også har stikket ikke været ordentligt samlet, eller forbindelsen har været dårlig og så har jeg ubevidst fået renset lidt op i det, da jeg klemte lusen i.

    Den køre i hvert fald nu, og jeg vil holde et vågen øje til det relæ der... Begynder det at fejle igen, så fjerne jeg det helt og lavet en permanent by-pass af relæet.

    #OBS - i tilfælde af, at andre Honda Shadow ejere skulle søge i forummet en gang:

    - Som jeg læser det på de amerikanske Honda Shadow sider, så kan samme fejl med brændstofpumpe/sikkerheds-relæ opstå på mange af Shadow modellerne og ikke kun 1100'eren. En by-pass af relæet kan løse problemet i alle tilfæde.


  • Erik M
    Erik M Tilmeldt:
    jan 2011

    Følger: 3 Svar: 134
    #24   13. apr 2015 Det lyder jo godt.... Er du sikker på du ikke kan få nyt relæ hos:
    cmsnl.com Holland.

    De har en der hedder: Relay, Fuel Cut, partno. 36100MN4008 VT 1100 Shadow.
    Pris; Euro 62,50.
    - Har handlet en del med dem, og det har virket hver gang med levering.



  • #25   14. apr 2015 Jeps det er en fin side, også der jeg købte pumpen. Om det relæ passer ved jeg ikke, billedet er i hvert fald ikke det samme, ligner noget nyere, men det er da muligt det passer alligevel.

    Det er muligt det bare er i staterne de ikke har adgang til original stumper smiley De har vist aldrig været så glade for Japanerne.


  • #26   14. apr 2015 Jeg ville nok tage relæet med til nogen der var "specialister" i auto-el eller lignende (et relæ er vel et relæ) og høre om de havde noget der kunne erstatte det.

  • #27   15. apr 2015 Nå... Jeg kørste så i stå midt i Svendborg idag, og bandede det forpulede relæ til helvede og tilbage igen.

    MEN noget siger mig det godt kunne være pumpen den er gal med alligevel (se billede) ... knapt 2 måneder gammel brændstofpumpe til 1800KR fra CMSNL.

    Tror det har været rent tilfælde at pumpen har kørt efter jeg roede med relæet. Formegentlig har kontakterne været rustet fast, derfor gik den ud for mig i første omgang. Så er de gået løs, efter jeg har roder med det forskellige og jeg har kunnet kører min tur idag... ja eller noget af turen. Og nu er pumpen vist helt færdig, og køre slet ikke. Den giver et enkelt nøk, og bliver ellers stående i den ene position og bliver forresten så ellers brændene varm.

    Har sendt en mail afsted til CMSNL for at hører hvad de siger... den burde jo pokker ikke se sådan ud efter en måned :S


    profilbillede
  • #28   15. apr 2015 Det er da forhåbentligt ikke en pumpe du har købt for at være ny? Hvis det er tilfældet er du enten en rigtig lille gris, eller også er du sgu da blevet tørret! Tror mest på det sidste, desværre smiley Men så ved man da hvor man ikke skal handle!

  • #29   15. apr 2015 Købt ved CMSNL som værende original, kom i i ubrudt emballage. Har før handlet ved CMSNL, der har aldrig været noget at komme efter.

    Jeg begriber ikke hvordan en ny pumpe, kan komme til at se sådan ud på så kort tid :S Jeg mener da ellers at jeg holder den ret pænt - Billedet her er fra tidligere idag, hvor jeg legede lidt med en dækstift, syntes ikke resten af motorcyklen indikere, at noget skulle være rustet op.

    Den har ikke kørt i noget særligt regnvejr, og blevet vasket en 2-3 gange efter pumpen kom på. På en eller anden måde må der være kommet fugt/vand ind under låget, og så er der ellers bare sket ting og sager smiley


    profilbillede
  • Erik M
    Erik M Tilmeldt:
    jan 2011

    Følger: 3 Svar: 134
    #30   15. apr 2015 Noget i denne sag der er helt galt....!!!!

    - Tilbage til NUL...!!!


  • #31   15. apr 2015 Jeg ville nægte at tro på at den var ny!! Det ser da noget tæret ud, det kommer altså ikke lige natten over det det der, om så det næsten lå i saltvand det halve af tiden kunne det ikke lade sig gøre at gå fra nyt til det der på et par måneder, og du skriver jo at du kun har kørt et par hundrede km. Var den gamle pumpe stået helt af, ellers er det da bare at prøve med den igen smiley Men der kan vel findes en pumpe der kan klare opgaven, den behøver jo ikke at være org.

  • #32   15. apr 2015 TIlbage til nul? Er det ikke ret tydeligt at se, at kontakterne i pumpen har det ret skidt? smiley smiley smiley

    Den fejler intet, og køre perfekt... når bare der bliver leveret benzin til karburatorene.


  • #33   15. apr 2015 Den gamle pumpe var en universal brændstofpumpe fra Biltema... Den havde jeg lidt bøvl med sidste år (simpelthen for billig lavet), så den skulle af og til lige skilles ad for at fungere...lortet satte sig fast.

    Valgte så den skulle have en ordentlig pumpe her til foråret, det var jeg så ikke så heldig med.

    Satser på at CMSNL er til at snakke med, det er jo et stort og anderkendt firma...


  • Erik M
    Erik M Tilmeldt:
    jan 2011

    Følger: 3 Svar: 134
    #34   15. apr 2015 Jo, jo... Ro på... Hvorfor skiftede du pumpe for en måned siden??

  • #35   15. apr 2015 Se svar #33 smiley

  • #36   15. apr 2015 Tidligere ejer havde monteret sådan en svend her:

    http://www.biltema.dk/da/Bil---MC/Bilreservedele/Motorstyring/Luft--Brandstof/Brandstofpumpe/Elektrisk-brandstofpumpe-2000017987/

    Han har vel formegentlig været for nærig til at købe en ny org. pumpe.


  • Erik M
    Erik M Tilmeldt:
    jan 2011

    Følger: 3 Svar: 134
    #37   15. apr 2015 Ja, noget er helt galt.... En org. pumpe ser ikke sådan ud efter en måned.
    - Kan du se org. nr. på den?

    - Men, retur til NL...!


  • #38   15. apr 2015 Der var vist noget nummer af en art på den, men det var skrevet med noget ikke-bemzinfast tekst.

    Der er dog et mærke i toppen af den, som for mig at se ligner et Mitsubishi logo.


    profilbillede
  • Erik M
    Erik M Tilmeldt:
    jan 2011

    Følger: 3 Svar: 134
    #39   15. apr 2015 Ja, det ligner Mitsubishi - men, men... Japsere arb. sammen...

    - Tjek lige ebay.com der ligger et par originale til salg, som du lige kan sammenligne med.



  • #40   15. apr 2015 Hvis jeg var i din situation, havde jeg sgu nok prøvet en mere fra biltema! Det kunne jo være at den bare spillede, og ellers er den da til at betale. Alternativet er at finde en anden pumpe, det er en af de dele der ikke behøver at være org. Men håber da at du får det til at virke, det er jo en fed cykel smiley Det er faktisk din skyld at jeg købte sådan en, havde ellers mere kig på en fra 87 og op, men du fik mig overbevist om at det skulle være den model!! Og det er jeg rigtigt glad for, jeg er rigtig glad for min, har på fornemmeren at det bliver en af de meget få cykler at jeg rent faktisk FØLER noget for (ja,ja, ikke et øje tørt - eller sådan noget) smiley smiley

  • Erik M
    Erik M Tilmeldt:
    jan 2011

    Følger: 3 Svar: 134
    #41   16. apr 2015 Det er original logo! Hvordan så den ud, da du åbnede pakken ved modtagelse?

    - Om den er 100% ny kan jo ses, med det blotte øje!

    - Ligner lidt, som om udluftning fra batteri har været i nærheden - medens den har stået, måske med lader på....!


  • #42   16. apr 2015 Den kom i ny og ubrudt emballage, for mig at se helt ny. Jeg har ikke haft lader på den, og pumpen sidder heller ikke i forbindelse med batteriet.

    Den sidder dog udsat for vind/vejr og motorcykelvask, altså den er ikke dækket af.


  • Erik M
    Erik M Tilmeldt:
    jan 2011

    Følger: 3 Svar: 134
    #43   16. apr 2015 Ja, det er lidt spøjst... På to mdr. skal den ikke se sådan ud, heller ikke selv om du vaskede maskinen hver dag.

    Men, der må have været nogle løse forbindelser, sammen med krybestrømme, der har sat gang i en korrision.

    Normalt kører sådan en i 20 år, eller mere.

    Men, selvfølgelig skal "sagen" da vendes med cmsnl.com Holland.

    - Som du jo også har etableret kontakt til.




Kommentér på:
Død i tomgang

Annonce