SIKKE ET LIV.............. {{forumTopicSubject}}

Vi har i Danmark!!
Efter at have set Røssi's indlæg vedrørende Chernobyl: (link fjernet)
begyndte alt muligt at røre på sig inde i mig. Det er meget muligt at jeg er en såkaldt "blød" mand, men så lad det være sådan!!
Efter at have set fotoserien kom jeg til at tænke på mine ture i østeuropa, hvor jeg oplevede mange ting, som man normalt ikke ser som turist.
I Rumænien så jeg et børnehjem, hvor der var 3 plejere til 67 børn. Nogle af børnene var så elendige at de i Danmark ville have haft 2-3 plejere HVER og dernede fik de kun en ren ble 1 gang dagligt. De var så syge og forkrøblede at deres levetid var maks 10 år. Med den rette pleje og pasning kunne de måske have været i stand til at passe sig selv inden for de rammer vi i DK kender fra f.eks. et bofællesskab. Grundet de få plejere så blev de ikke på nogen måde motiveret eller fik trænet deres lemmer til så simpel en ting som at kunne gå.
Gamle mennesker er totalt afhængige af deres børn for alderdomshjem findes simpelthen ikke. Grundet en tilfældighed i mit arbejde fik jeg en 2 værelses lejlighed i en boligblok. I starten tænkte jeg at det var fedt og billigt i forholdet til hotellet, men efter få dage, hvor jeg følte at jeg blev "accepteret" opdagede jeg elendigheden. I de lejligheder boede der op til 6 mennesker - Far+mor+børn+bedsteforældre!! I starten bemærkede jeg at de hver aften samledes udenfor i deres bedste tøj (Totalt til grin i DK) og mødtes med folk fra de andre blokke. Det var deres måde at udveksle nyheder og checke at ingen sultede. Mange havde simpelthen ikke råd til mad og disse aftensmøder gik ud på socialt samvær, hvor man delte hvad man havde. Da det gik op for mig at de faktisk var utrolig fattige, gik jeg på indkøb i de omkringliggende butikker. 1 brød på størrelse med 2 danske rundstykker kostede 4 øre - 1 liter mælk 20 øre - svinekød - 3kr/kg (vildt dyrt) - osv osv.

Mange havde ikke råd til at købe brød hver dag og kaffe var kun for de rige.
Efter en uge i den lejlighed blev jeg inviteret med til disse aftensmøder og ville selvfølgelig bidrage med lidt godt. Jeg forstod ikke et ord rumænsk, men oplevede en livskvalitet, som jeg ikke har mødt andre steder i verden. Indtil jeg hev mine indkøbte varer frem af posen. alm. brød, frisklavet kaffe, slik til ungerne osv. for ca 50DKK. Pludselig ville ingen snakke med mig af den grund at de følte de aldrig ville kunne tilbyde mig det samme, når jeg ikke havde råd til at give. Jeg forsøgte at forklare at det skulle de ikke tænke på, for jeg havde købt for meget og måtte ikke tage det med hjem til DK. Og jeg kunne ikke give det til nogen uden at holde andre udenfor, så hellere dele. Det troede de heldigvis på og alt glattede lidt ud.
I polen var jeg ude for noget tilsvarende: Jeg skulle servicere på en dansk fabrik i Koszalin i nordvest-polen.
En dag da jeg går rundt i byen ser jeg 2 små forhutlede piger, som tigger penge. Min tolk fortæller at de ikke har spist andet end 2 æg hver de sidste par dage. Og jeg lyver ikke når jeg siger at den ene pige på 11 år, ikke er større end min yngste tøs på 6.
Jeg endte med at invitere dem på nærmeste McDonald, så de kunne få mere at spise. Det eneste der skete var, at de brækkede sig grundet uvant fast føde.
Da jeg tog derned næste gang havde jeg en trailer med, fyldt med tøj og legesager og hvad jeg ellers mente de kunne bruge. Alle disse ting blev afleveret hos en meget rig bonde som så skulle fordele det til de mest trængende. Han var rig fordi at han havde forskellige dyr og 2 traktorer. Hvis han sparede sammen i 2 år, så kunne han få lavet den ene traktor, så den kunne bruges. Han manglede et fordæk - pris 250kr!!

Nu sidder jeg her med min dyre bærbare på min hurtige linie til 500kr/md. Konen og ungerne er gået over på tanken efter guf og mælk.
I morgen har jeg sikkert glemt det meste af hvad jeg tænker lige nu, men når jeg tænker på hvad danskerne smider penge ud til - larmepotter - ny lakering - ny bil, fordi den gamle allerede er 3 år - nyt tøj - moden er lige skiftet igen osv osv, så kan det undre at så mange altid klager over alting.

Mælken koster ca 6kr/L = 150 brød i rumænien
Guf koster ca 12kr/100gr = 4kg svinekød
en bluse til 100kr (billig model) = 500L mælk.

Så prøv en gang at regne ud hvad din dagløn efter skat kunne udrette på et sted som et børnehjem i Chernobyl eller rumænien.

Eller hvis du sendte beløbet for EEN tank benzin og blev hjemme en lørdag eftermiddag istedet for at køre en, i realiteten, unødvendig tur!!

15Liter af ca 9,5kr = 142,5kr = 3562 brød i rumænien eller en plejer i 5 mdr i chernobyl.

Beklager, folkens - det SKULLE ud!!