1.703 visninger | Oprettet:  FølgFølg ikke 24 Svar

Sådan for man respekt på bambusraketen Sådan for man respekt på bambusraketen

En lille beretning fra tirsdag d. 3/6

Jeg kommer kørende i lovligt tempo på Randersvej i Århus. Pludselig kan jeg høre en sirene bag mig og kan se i sidespejlet at, det er en lille blå focus med blink på taget.
Jeg trækker ind til siden for at de kan komme forbi, men de bliver bag mig...Hmm, så må det jo være mig de vil tale med.
Jeg holder ind på i en busholdeplads og stiger af kawaen. Så kommer den lille konfirmand iført dunblødt overskæg og uniform hen og siger:
"det gik lidt vildt for sig..." Da jeg rent faktisk har kørt pænt, spørger jeg " øhh, hvad var vildt?" Ja, du overhalede indenom svarede repræsentanten for ordensmagten.

Den ulovlige handling:
Jeg holder for rødt i et lyskryds, i anden vognbane bag en berlingo. Der holder ligeledes en bil i første vognbane.
Det bliver grønt og vi sætter i gang. Bilen i første vognbane kører frisk derudaf, men den kvindelige fører af berlingen har mere travlt med at tale med veninden og vifte med armene end at køre. Så hun kører ca. 5 under det tilladte. Jeg bliver liggende bagved for at se om hun trækker ind. Dernæst bliver jeg og berlingen overhalet indenom af en "frisk" polo? jeg ser om hun trækker ind, men det gør hun ikke. Jeg kigger i spejlet og over skulderen, der er en bil bag mig, men ingen i første vognbane. Så jeg svinger over og overhaler indenom. Ikke noget med bundgas, men ligeså stille.

Her er så samtalen mellem mig og bejenten:

Mig# Hvorfor gælder det ikke som en forbikørsel?
Betjenten:# Det gælder kun når der er tæt trafik. Du lå helt oppe i røven på berlingoen og ventede bare på at der var frit, så du ku overhale indenom.
Mig# ikke for at være flabet, men burde hun ikke trække ind, vi har jo højrekørsel?
Betjenten:# du må ikke overhale indenom. Det er simpelthen så pissefarligt.
mig# Nu lå du jo bagved, så må du jo have set at jeg orienterde mig ordentligt og ikke ræste forbi.
Betjenten:# det lagde jeg ikke mærke til, jeg havde travlt med at se du gjorde noget ulovligt.
mig# du må da give mig ret i at, der er forskel på at ræse forbi og så gøre det stille og roligt. Og så er der een ting der undrer mig. Hvorfor stoppede I ikke poloen?
Betjenten:# Hvis du går hen til din motorcykel og venter, så kommer jeg hen til dig når jeg er færdig.

Står så og venter i 5-6 minuter, indtil han kommer hen.
Betjenten:# Her er din bøde, den skal...osv...
for at svare på dit spørgsmål. Jo jeg så godt poloen overhalede indenom, men vi kan jo kun stoppe een ad gangen. I dag blev det dig og så slipper du nok en anden gang. Fortsat god dag.

Det her handler ikke om kasse 1 og alt det der, men een ting er at få en bøde og klip for noget så fluekneppeagtigt, men det der virkelig sætter mit pis i kog er at, han ikke stoppede poloen. Der gik lidt tid fra den overhalede indenom til at jeg gjorde det. Hvor længe ville de 2 overskæg vente på at jeg gjorde det? For mig virker det helt klart. De har siddet der i deres lille skulderklemmer af en bil og sagt: Rolig Ejner, vent lidt så kan vi tage motorcyklen i stedet for.
Det var altså bedre at knalde en mc for en overhaling indenom, end en bil for det samme plus en overskridelse af fartgrænserne...


Det med hvordan man får respekt på en bambusraket!

Mens jeg står de der 5-7 minutter og venter, kommer der 3 Hells Angels trillende forbi. Normalt synes jeg ikkke det er dem der hilser på typer som mig.
Men når man er blevet stoppet af politiet, får man lige et anerkendende nik fra dem alle 3... smiley


Handyhand

Få billig hjælp fra private

Beskriv din opgave og modtag gratis bud fra lokale med Handyhand.

Seneste udførte opgaver

  • Min tørretumbler skal tilsluttes en kontakt. Den skal løftes ned af vaskemaskinen og løftes op igen. 800 kr.
  • Ophæng af 2 spejle + en lampe 1.090 kr.
  • Strøm under min vask 750 kr.
  • Opsætning af svævehylder og billeder 500 kr.
  • Mit toilet tager ikke nok vand ind 1.200 kr.
  • Take down chandelier and a wall lamp 500 kr.

Opret en opgave

Kommentarer på:  Sådan for man respekt på bambusraketen
  • #1   4. jun 2008 Tåbeligt, og ikke særligt modent af ordensmagten.
    Til gengæld yderst modent af dig, at bevare fatningen. Jeg er ikke sikker på, at jeg havde modtaget (godtaget) bøden under de forhold.


  • #2   4. jun 2008 Det der er da en klar forbikørsel, så længe du ikke overskrider frargrænsen eller trækker ud i anden vognbane igen efter overhalingen, så er det en forbikørsel fordi hastigheden i din vognbane er 50km/t og hastigheden i anden vognbane er 45km/t. Jeg ville klart klage over den der bøde hvis jeg var dig, men det bliver nok lidt svært.

  • #3   4. jun 2008 7.17.4 Manøvre-færdigheder.
    Eleven skal beherske følgende manøvre-færdigheder under kørsel ved siden af andre:
    -Slutte op i kolonnen foran, også selv om dette medfører passage til højre forbi kørende i
    venstre vognbane, idet dette ikke regnes for overhaling, men forbikørsel i tæt færdsel.

    fra politiets hjemmeside http://www.politi.dk/NR/rdonlyres/DB9F7DF6-21F6-4106-BB65-EE4BBAC637DF/0/Undervispl_katA_9_06.pdf punkt 7.17.4 så der har du det,


  • #4   4. jun 2008 Thomas J , nej , jeg har altid fri om onsdagen , men har til gengæld 4 , 11 timers vagter om ugen + en weekend om måneden.
    Hvad med dig ????


  • #5   4. jun 2008 Skal til eksamen imorgen tidlig... Øhh, fuck jeg må hellere komme i seng:)

  • #6   4. jun 2008 Jeg har læseferie/sommerferie, så skal ikke nå noget.

  • #7   4. jun 2008 Thomas J , god bedring , håber det er højre foden så du stadig kan skifte gear smiley


  • #8   4. jun 2008 Lære at køre på baghjul med en dårlig fod , så kan man da ikke kalde dig en kylling. smiley


  • #9   4. jun 2008 Ville kalde den der ulovlig no matter what, som du beskriver det er det ikke tæt kørsel, en forbipassering er ikke når du skifter vognbane og passere.

  • #10   4. jun 2008 seriøst så ville jeg tage den i retten, det kommer helt af sig selv hvis man ikke betaler bøden, og der er gode chancer for at det kun er 1 eller ingen af betjentene der dukker op...


  • #11   4. jun 2008 De kunne havde delt 50 + bøder ud på motorvejen fra aarhus til vejle i fredags hvis de kører efter de regler, inder banen var klart hurtigere end overhalings banen og den var der mange der lugtede.

  • #12   4. jun 2008 En forbikørsel er også betegnet ved at farten bestemmes af forankørende, hvis der ikke er nogen, så tror jeg desværre ikke det er lovligt. Det er dog stadig røvet af politiet, de må da have en smule situationsfornemmelse.

  • #13   4. jun 2008 Syntes Politiet har ret i den her... Det er en klar overhaling indenom...

    Men en advarsel havde været på sin plads, når de nu havde ladet poloen køre...


  • #14   4. jun 2008 Kan godt se det er trælst, også det med poloen.
    Men Politiet reagere jo uanset om overtrædelsen er lille eller stor. Det bliver de nødt til. Ellers vil det jo ende med at det kun er de større overtrædelser der bliver straffet. Men surt er det sq, især når vi taler så en så lille ting som alle os andre også havde gjort

    Mht forbikørsel eller overhaling. Viser det sig det er en forbikørsel, så er de to godt onk ikke for smarte. Men mon ikke de har ret i og med de er godt inde i loven?


  • #15   4. jun 2008 Sebastian# De 5-7 minutter jeg ventede, brugte betjenten bl.a. på at tjekke paragraferne m.h.t. min forseelse. Så åbenbart har de ikke været helt sikre før end de stoppede mig. Men fred være med det.

    Min endelige pointe i dette forløb er egentlig denne:
    Hvad nu hvis, jeg ikke havde foretaget overhalingen. Havde de så ligget bag mig i ½-1 kilometer, for at vente på jeg gjorde det? og dermed lade den første (poloen) slippe?
    Hvis dette er tilfældet, er disse betjente jo ikke upartiske, som de efter min mening bør være.

    Men tak for de forskellige inputs, fra jer alle.
    Vogt jer i den gode vind. De er derude...


  • #16   4. jun 2008 ¨Som jeg forstår det, var der ikke tale om tæt trafik og derfor ej heller en forbipassering.

    At det så er ekstremt latterligt er en anden ting. Man kan da ikke skabe kø i begge vognbaner fordi der er en dum tante der kører langsomt i ydersporet.


  • #17   4. jun 2008 det er godt nok noget pjat.

    Jeg tror egentlig sagtens det kan accepteres som overhaling, idet forbikørsel er noget med tæt trafik i rækker, men jeg havde sgu gjort som dig - det gør jeg da jævnligt.

    Synes nu de kunne have løftet en pegefinger og udvist lidt konduite smiley


  • #18   4. jun 2008 Det er vist det man kalder "at gå i små sko". En advarsel havde vel været på sin plads, da du jo overholdte hastigheden - men lige frem en bøde (ryster på hovedet).

    Enhver af os havde sikkert gjort det samme.


  • #19   4. jun 2008 Det sygeste er da at de ikke pløkker knoppen af soen der lå i yderste bane og snakkede med sin veninde... Sådan nogle trafikanter skal bare rykkes i tusind stykker..
    Flot klaret at du ikke blev gal... smiley


  • #20   4. jun 2008
    Mht. Polo'en så kan den da vist ikke bruges som argument. At han ikke bliver taget er da vist bare hans held, det gør jo ikke din handling lovlig (forudsat at du lavede en indvendig overhaling ?!).

    At vi så er mange der kører sådan "friskt" til på vores mc er jo en helt anden sag - men det bliver det heller ikke mere lovligt af...


  • #22   4. jun 2008 næste gang napper du bare Berlingoen indenom på baghjul, så stopper de sikkert ham i Polo'en *GG*
    Synes godt nok det virker chikane-agtigt og dybt umodent af betjenten !!!
    Øv for dig med bøde og klip ;-(


  • #24   4. jun 2008 Simon >> Så er det vel nu, at man sidder og tænker " jeg skulle bare have vredet hanen i bund, og set den skide Focus forsvinde i sidespejlet" ;O)

    Trist at der findes så smålige betjente..tsk tsk

    Ja, vogt jer derude... de sataner er sgu alle vegne i deres cevil-vogne ;O(

    God vind til jer alle ;O)


  • #25   5. jun 2008 Tarveligt...!! Håber sgu ikke det er standarden for århus politi!

  • #26   5. jun 2008 tror jeg havde brugt resten af dagen på at finde berlingoen og tæve føreren med den (berlingoen)..!

Kommentér på:
Sådan for man respekt på bambusraketen

Annonce