2.055 visninger | Oprettet:  FølgFølg ikke 23 Svar

Ulykke i Stenløse i Lørdags Ulykke i Stenløse i Lørdags

For dem der som jeg har gået og spekuleret over hvad der skete med de involverede i den ulykke der skete i Stenløse i lørdags vil jeg lige sætte et på klip fra de lokale sprøjter ind (den oprindelige tråd med henvisning til billeder ligger her: http://www.motorcykelgalleri.dk/html/for_messageDetail.asp?MSG_ID=37773)

Klippet fra Lokaleavisen:

STENLØSE: Lørdag eftermiddag ved en 17.30-tiden skete der en voldsom trafikulykke i krydset ved Byvej i Stenløse og Frederikssundsvejen. En motorcykel bragede over for rødt lys i retning mod København og stødte sammen med en bil, der fra Byvej skulle svinge til venstre i retning mod Frederikssund. Ulykken medførte ikke overraskende voldsomme personskader, og værst gik det udover føreren af motorcyklen.
Den 29-årige mand blev med politiekskorte kørt til traumeafdelingen på Rigshospitalet. Her blev det konstateret, at han havde brækket både arme og ben. Der sad også en passager bagved føreren. Det var en også en mand i slutningen af tyverne, og han slap nådigt med brækkede tæer. I bilen var føreren en 72-årig mand, mens en 63-årig kvinde sad ved siden af. De slap mirakuløst fra de helt store kvæstelser, men blev dog fragtet til hospitalet for nærmere undersøgelser. Ikke overraskende medførte ulykken store skader på bilen, mens motorcyklen blev totaltskadet og efterfølgende brød ud i flammer midt på Frederikssundsvejen.
Det stoppede trafikken på vejen, indtil Falck nåede frem til stedet. Michael Pedersen fra Nordsjællands Politi i Frederikssund oplyser, at føreren af motorcyklen havde kørt ekstremt stærkt. - Ifølge vores oplysninger, så kørte han op imod 200 km/t, og han bragede altså direkte overfor rødt lys. Det er nærmest et mirakel, at der ikke er sket mere med de involverede personer, lyder det fra Michael Pedersen.

OG klippet fra Frederiksborg Amts Avis:

Tre kvæstet i sammenstød

Lagt på nettet: 23. April 2007 06:00

Stenløse: Tre blev kvæstet, da en motorcykel og en bil lørdag ved 17.30-tiden stødte sammen i krydset Frederikssundsvej, Søsumvej, Byvej i Stenløse.
Vagthavende ved Nordsjællands Politi i Frederikssund oplyser, at ulykken skete, da motorcyklisten - en 29-årig mand fra Ølstykke - kom kørende ad Frederikssundsvej mod sydøst på en uindregistreret motorcykel med en passager bag på. I krydset kørte han frem for rødt lys, og ramte en bil ført af en 71-årig mand fra Hvidovre, der holdt i krydset og afventede at svinge til venstre.
Med som passager i bilen havde den 71-årige en 62-årig kvinde, som blev kørt på sygehuset, men vagthavende kan ikke oplyse nærmere om hendes skader.
Den 29-årige fører af motorcyklen kom alvorligt til skade på blandt andet arme og ben, men skulle ifølge vagthavende være udenfor livsfare. Hans passager på motorcyklen - en 28-årig mand fra Ølstykke - brækkede benet, mens den 71-årige fører af bilen tilsyneladende slap uskadt.
Ulykken fik i øvrigt en ansat på Texaco-tanken til at løbe ud af forretningen for at hjælpe, og den situation var kriminelle elementer frække nok til at udnytte. Da han kom tilbage til butikken var hans sølvetui med sygesikring, kørekort og dankort nemlig blevet stjålet, oplyser vagthavende ved Nordsjællands Politi.


Handyhand

Få billig hjælp fra private

Beskriv din opgave og modtag gratis bud fra lokale med Handyhand.

Seneste udførte opgaver

  • Montering og installation af opvaskemaskinen 650 kr.
  • Flytning af stikkontakt - 15min 500 kr.
  • Hjælp til at samle en BRIMNES seng fra ikea 750 kr.
  • Help with bicycle gears that are slipping 210 kr.
  • Skift af vandhane i køkken 800 kr.
  • Sætte spejl og hylde op 400 kr.

Opret en opgave

Kommentarer på:  Ulykke i Stenløse i Lørdags
Kommentér på:
Ulykke i Stenløse i Lørdags

Annonce