2.708 visninger | Oprettet:  FølgFølg ikke 44 Svar

Henrik M
Henrik M
Tilmeldt:
30. nov 2005
Emner: 3 Svar: 15

Vintercykel til transport til job Vintercykel til transport til job

Hej

Jeg har fået et nyt job som ligger 15 kilometer fra mit hjem.

Derfor mangler jeg transport og da den offentlige transport ankommer 5 minutter efter jeg skal møde og kører 2 minutter før jeg får fri er det ikke et alternativ.

Nå, først tænkte jeg på en knallert 45, men den må jo i sagens natur kun køre 45 og selvom man jo kan snuppe diverse begrænsninger så er det nok ligeså sikkert som amen i kirken at snuppe-Jensen falder over mig en dag.

Men jeg har jo MC kørekort og har en Kawasaki 750 som jeg kører på når vejret er godt, den vil jeg dog nødigt trække ud af vinterhi så derfor tænkte jeg på at købe en lille mc. For ikke at skulle bruge backup planen med offentlig transport ret mange dage om året tænkte jeg på at købe en lille offroad mc.

Har kigget lidt på noget i retning af Yamaha DT175 men der er ikke så mange så tænkte jeg ville udvide søgeområdet lidt.

Er der nogen her der kan foreslå noget cykel som kan bruges til mit formål, gerne med angivelse af mærke og model

Den behøver ikke koste mere end 10.000 og da det bare er en frem og tilbage cykel behøver den som sådan ikke at være pæn heller, det vigtigste er at den starter hver morgen, også selvom der er koldt smiley


Handyhand

Få billig hjælp fra private

Beskriv din opgave og modtag gratis bud fra lokale med Handyhand.

Seneste udførte opgaver

  • Opvaskemaskine - Skiftning af afløbsslange 1.400 kr.
  • Montering af front på Ikea køleskab 600 kr.
  • El Løbehjul 500 kr.
  • plæneklipper knivslibning 500 kr.
  • Afmontering af induktionskogeplade og installation af ny induktionskogeplade samt opsætning af kontakt på væg til samme. 1.000 kr.
  • Flytte kommoder mm. 2.293 kr.

Opret en opgave

Kommentarer på:  Vintercykel til transport til job
  • #1   16. nov 2014 Hvis du har overvejet en knallert 45, hvorfor så ikke tage en lille scooter i stedet for?
    Der er benene i læ, og vælger du en honda innova eller suzuki fl125, så har de også store hjul som kan køre igennem sne.


  • Henrik M
    Henrik M Tilmeldt:
    nov 2005

    Emner: 3 Svar: 15
    #2   16. nov 2014 Hej Jesper.

    Det var selvfølgelig også en mulighed.

    Har dog prøvet både at køre Knallert 45 og at køre MC og må indrømme at jeg bedre kan lide siddestillingen på MC'en.

    Men jeg skriver dem lige bag øret og tager dem med i overvejelserne.


  • #3   16. nov 2014 Ja evt en af de der scooter. Men personligt kan jeg godt lide kobling og gear til vinterkørsel. Jeg har ca 12 km på arb og jeg har modificeret min suzuki gsx 250 e med grovere dæk og crossstyr. Der er i øvrigt også noget mere mc og kraft end fx en dt'er så når det er gråt som nu kan den godt være underholdende

  • #4   16. nov 2014 Tjek evt. min Konced Scrambler, kører over 39km/ltr

  • #6   16. nov 2014 Jeg har en XT250 1990 som vintermc. Den vil bare ikke dø uanset hvad jeg udsætter den for. Kan jeg bestemt anbefalde.

    Men en ældre 4 takter på mellem 125cc og 350cc. Jeg ville ikke gå højere da flere hestekræfter kan være svære at tæmme på en isglat vej - gælder især for en 1-cylinderet som give så hårdt ryk i baghjulet at det mister grebet smiley

    Så en lille 4takter eller for den sags skyld også 2 takter. DT125 skulle være fin smiley


  • #7   16. nov 2014 Jeg havde en DT175'er sidste år.
    I mine øjne er det en perfekt vinter-mc. Den er meget let at vedligeholde, er total skudsikker i sin opbygning, og har tilpas lidt hk til den ikke skrider rundt for dig, men alligevel nok til at følge hastigheden på en landevej.

    Der er andre muligheder, Suzuki ts185, dt250, Honda XL350 osv.

    Yamaha'en er bare den billigste. - Men på denne årstid plejer udvalget at være ret småt, da dem der skal bruge én til vinteren, nok har handlet.

    Jeg købte min for 4000,- og brugte så 1500 på at gøre den klar til syn, og få den synet. Så det kan gøres ret billigt.

    Jeg har en bekendt som muligvis vil sælge sin.. Skriv mig lige en pm hvis det kunne være noget.


  • Henrik M
    Henrik M Tilmeldt:
    nov 2005

    Emner: 3 Svar: 15
    #8   16. nov 2014 Jeg har faktisk været ude og se på en DT175.

    Den trængte nok til en kærlig hånd men det var såmænd også ok.

    Dog valgte jeg den fra fordi den satte helt vildt ud. Fuld gas, 7000 omdr og så rykkede den mærkbart pga. udsættere.

    Hvis man kørte med f.eks 4000 omdr. og blot gav den nok gas til at holde farten var det samme problematik, den satte ud så man kunne mærke det rykkede.

    Var ellers ret hooked på den da den ikke var forfærdeligt langt fra mig, var på plader og ikke skulle syntes ved omreg.

    Sælger havde ellers sat den på som "starter og kører godt" men det var altså ikke den fornemmelse jeg fik da jeg prøvede den.

    Måske en bagatel, men da jeg ikke aner hvor jeg skulle starte med at rode med den og jeg gerne skal have noget som bare er pålideligt at køre på fra 1.dec så turde jeg ikke.

    Prisen var ellers ok og havde jeg haft tiden kunne den måske være standeret men som sagt, har ikke tiden.


  • #9   16. nov 2014 Hvis ikke ham jeg kender, vil sælge, skal du overveje den du har set på.

    En karburator-rens og justering, så er jeg sikker på den er kørende igen. smiley


  • #10   16. nov 2014 Ja det lyder meget som om at der er snask i karbuartoren, hvilket nemt er klaret smiley

  • Henrik M
    Henrik M Tilmeldt:
    nov 2005

    Emner: 3 Svar: 15
    #11   16. nov 2014 Det er meget muligt i har ret.

    Jeg kan sagtens skille en kaburator ad og rense den, men hvad med justering, jeg husker fra mine unge dage da jeg kørte Puch Maxi at der var adskillige skruer som skulle stilles rigtigt for at få den til at gå som den skulle smiley

    Er det sådan noget man lige triller forbi et MC værksted og så triller de den lige ind på en time ?

    Der var også andre småting, bl.a lyste olie lampen til 2T olien hele tiden selvom der var olie på, men ved ikke om det er en ny sensor som kan få's på Ebay til få penge.


  • #12   16. nov 2014 Hvad med et eller andet gammelt bil?
    Tror det kan blive rigtigt kedeligt at skulle 15km på et eller andet lorte scooter i mørke gennem sne og slud.
    Heller vel sidde i en varm bil og høre lidt morgen radio? Så har du også overskud til at lave noget, når du endeligt kommer frem.

    Jeg kender en, som har købt sig 45 scooter, til at køre på arbejde ca 20km, for at spare penge. Det varede ikke længe, og det var ikke en gang vinter!


  • Henrik M
    Henrik M Tilmeldt:
    nov 2005

    Emner: 3 Svar: 15
    #13   16. nov 2014 O V

    Det er også overvejet men hvis jeg køber en bil til max 10.000 Kr. så skal jeg ligge og makke med den hele tiden og derudover får jeg ikke forsikring på en bil til 1000 Kr. om året og vægtafgift til 640 Kr. smiley

    De dage hvor det bliver for træls med vejret har jeg mulighed for at tage bussen, det tager faktisk ikke mere end 25 minutter plus de 10 minutter det tager at gå til stoppestedet og bussen stopper lige i nærheden af mit arbejde.

    Den løsning er ok i måske 10 dage om året, men jeg ved allerede nu at det kommer til at "koste" 1 times ventetid fordi bussen lige er kørt når jeg får fri, så det er ikke en mulighed til hverdag.


  • #14   16. nov 2014 Jeg har kørt vinterkørsel i 20 år og min erfaring siger en lav cykel med ikke alt for stor motor, hvis man skal køre i al slags vejr.
    Kører selv på Geely Grand Puma. Den er ikke større end en gammel 4 gears knallert, kører stort ses ikke bedre, men klarer mit behov til UG. Den har ca. 12 hk og det rækker til ca.100 km/t. Kører ikke på motorvej.
    Jeg har også kørt 45 knallert og det gik fint. Yamaha DT 250 med 2 takts motor er også prøvet. Gik også rimeligt. Også Honda Dominator 650 har jeg kørt. Den var for høj, for tung og for kraftig når det bliver rigtig glat og man får brug for at kunne redde en udskridning i glat føre.
    Så lav højde, lav vægt og gode vinterdæk.


  • Søren B
    Søren B Tilmeldt:
    maj 2013

    Emner: 2 Svar: 21
    #15   16. nov 2014 Hej jeg renoverede en DT125 sidste år, komplet ny udstødning boret op og nyt stempel, ny laderegulator mm, den er ret pæn efter alderen ingen revner i sæde osv, dog har den nogle små rustpletter på tanken ikke noget voldsomt, Den er helt orginal blå. havde en plan om at gennem den lidt og så sælge den til Tyskland om nogle år, jeg er netop startet på et bobber projekt og kunne godt fristes til at sælge den nu men den ligger ret tæt på de 10000kr du kan smide en besked hvis det har din interesse. Hilsen Søren.

  • #16   16. nov 2014 http://www.motorcykelgalleri.dk/marked/mc/168586-honda-xl-250-fin-offroader

    Hvad med den her ?. Super cykel , og så er det en 4 takter.
    KIM


  • Henrik M
    Henrik M Tilmeldt:
    nov 2005

    Emner: 3 Svar: 15
    #18   16. nov 2014 Nu kan det godt være jeg bliver slagtet men lad mig lige spørge alligevel.

    Nu har jeg kigget lidt på markedet for brugte offroadere og tænkte så at jeg lige ville se hvad man kunne få for under 10.000 Kr. fra ny.

    Jeg ved godt det er Thansen og jeg ved godt at det er en noname men når man ser på denneher :

    http://www.thansen.dk/scooter-knallert-mc/scootere/vga-formula-125-cc/vga-formula-125-cc-sort/n-463445004/pn-463424744/

    Så kan man alligevel ikke lade være med at tænke om ikke et par vinterdæk på denneher kunne gøre det jeg ønsker.

    På den måde kunne jeg for mine omkring 10.000 få en spritny maskine.

    Jeg er godt klar over at offroadere oftest er kørt hårdt og så videre og det ses også tydeligt på det der er til salg og det er godtnok ikke mange ekstra af de lange man skal smide for at få en spritny maskine.

    Kan i ikke lige fortælle mig hvorfor det er en utrolig dårlig ide at købe sådan en istedetfor en godt slidt offroader. (Udover de åbenlyse med at det er en Thansen model og at den er af tvivlsom herkomst smiley )


  • #19   17. nov 2014 Jeg har ladet mig fortælle af min kammerat som er mc mekaniker at post knallertne i slagelse er skiftet til de der fra thansen. Og nu har de rigtig meget at lave på værkstedet i forhold til da de kørte pgo smiley Jeg har haft 3 dt 175 i min tid og kørt vinter med. Super letkørt og meget nem at reparer. Men grunden til at jeg valgte lidt større og tungere ( min suzuki gsx 250) Var at det er yderst sjældent vi har ret meget sne. Det er måske 10-15 dage på en vinter der er meget. Og syntes dt'eren hurtig bliver kedelig og mangler kræfter når vejret er som det fx er nu. Men helt klart er dt et super valg. Men en honda xl 250 gør det altså også godt

  • #20   17. nov 2014 Thansen scootere har ry for at holde rigtig, rigtig dårligt. Hvis du skal have en ny scooter, så køb en Hot 50. Syntes at huske at de havde et ry for at holde ganske fornuftigt, men koster så vidt jeg husker kun en 12-13.000kr.

    Men jeg ville stadig klart vælge en god, brugt offroader. Som sagt så holder min XT250 fantastisk godt og jeg tror aldrig nogensinde motoren på den har været åbnet op i de 24 år den har eksisteret, bortset fra da jeg skiftede toppakning smiley


  • #21   17. nov 2014 Køb dig en jog r 45/30 /neos/kymco super 8/dr big/pmx (helst jog r/neos de er bare bedre) , jeg har kørt 1000 km om måneden fra jeg var 16-18 år på en lovlig knallert 30 med nogle gode dæk på. (også om vinteren) og det fungerede super nice! sådan en knallert vejer ingenting er meget lavt til jorden, så du faktisk bare kan holde den oprejst med armene hvis der skulle være sne/is og du skulle glide. Ellers hvis det skal gå lidt hurtigere kan du jo også købe en 125 ccm scooter. smiley

  • #22   17. nov 2014 Glemte lige at du kiggede på 125cc. Mener at Hot 50 også er lavet i en 125cc 4-takt version, men er sku ikke sikker. Under alle omstændigheder så undgå Thansens gøgl. Ja det er nyt og funklende, men det er jo ligegyldigt hvis den går fra hinanden med det samme.
    Det er ligesom kina crossere. Bare fordi at de ser flotte og seje ud, så betyder det jo ikke at de overhovedet kan holde til rigtig banekørsel. Materialerne er simpelthen for dårlige. Så simpelt er det. Og det er det samme med Thansens maskiner smiley


  • #23   17. nov 2014 Minusset ved scooter er jo at man ikke rigtigt kan få foden ned og holde balancen med, og der er heller ikke noget du kan klemme benene sammen om, så du har fat i biken, det er der på alle mc, det er bare bedre om vinteren XT250 f.eks.

  • #24   17. nov 2014 Og så er off-roadere lavet til at vælte. De har typisk gummi blinklys osv smiley

  • #25   17. nov 2014 Allan, dit udsagn passer kun, hvis man er under 1,50 meter i højden.
    24 - man køber da ikke en mc. for at vælte.
    En høj off-roader er bestemt ikke sjov at køre når der er isslag. Her er det meget sikrere at køre en lav mc. eller scooter, hvor man har nemt ved at nå jorden.
    I sne kan alle tre typer fint komme frem med de rette dæk.


  • Henrik M
    Henrik M Tilmeldt:
    nov 2005

    Emner: 3 Svar: 15
    #26   17. nov 2014 Takker mange gange for input, jeg er godt klar over at Thansen's scooter nok ikke holder så godt og da jeg jo specifikt skal bruge den i vintermånederne hvor der kan ligge sne og salt er den måske ikke så optimal da den jo sikkert ruster ad helvede til.

    Grunden til at jeg kiggede på den var at man hurtigt ender med at smide 10.000 Kr. eller mere for en, ja undskyld udtrykket, godt slidt og forjølet DT175'er.

    Det lader dog til at der er konsensus om at selv en gammel gennemtygget offroader holder bedre end en sprit ny Thansen mc. smiley


  • #27   17. nov 2014 mine dt'er har jeg ikke givet mere end 7-8000 kr for. Og jeg har aldrig skiftet stempel eller noget. Jeg har bare kørt. Den ene var godt slidt da jeg fik den. den havde gået ca 30.000 km og da jeg solgte den havde den gået 52000 km. Så selv om de ser slidte og kneppet ud så er det bare en konstruktion der bare holder

  • #28   17. nov 2014 Som Matthias H. M siger:

    Lav højde, lav vægt og fornuftige dæk er de vigtigste parametre. En MZ 150 kunne være et bud. En populær vintercykel for 30 år siden smiley .


  • Henrik M
    Henrik M Tilmeldt:
    nov 2005

    Emner: 3 Svar: 15
    #30   17. nov 2014 #29

    Dejligt at se at der er nogen der får sådan en til en "rimelig" pris.

    Har fulgt markedet en måneds tid og det ser ud til at lige meget hvor gennemkneppet de ser ud så mener folk alligevel de skal koste nær de 10.000.

    Har set en et sted som står til 9000 Kr. Den ser såmænd pæn nok ud men sædet er hullet og der mangler en kickstarterarm og så er den så vidt jeg husker ikke på plader.

    Ergo snakker vi en måske 12.000 før jeg har fået købt sæde, kickstarterarm og fået den på plader og det syntes jeg ærligt talt er en smule meget.

    Men allright, der er så heller ikke rigtigt nogen af dem som er på som er blevet solgt indenfor den sidste måned og man kan jo kun se prisen de forlanger, ikke prisen de ender med at sælge til.

    Til de penge der forlanges for DT175'ere så ville det måske være relevant at kigge lidt "opad" rent maskinmæssigt.

    Har fundet denneher :

    (link fjernet)

    Måske den kunne få's lidt billigere end udbudsprisen, den ser jo unægteligt ikke så forfærdeligt gennemtygget ud som noget af det andet jeg har set i DT175 segmentet.

    Den er dog så fra 1985 hvor de andre typisk er fra slut 90'erne.


  • #31   17. nov 2014 Og du havde set den her? Ellers har jeg en Dansk Suzuki GSX550EF, som i forvejen ikke er for pæn til 7000!

    profilbillede
  • #32   17. nov 2014 Hvis jeg var dig ville jeg kigge nærmere på den her
    http://www.motorcykelgalleri.dk/marked/mc/168586-honda-xl-250-fin-offroader
    8750 kr så er den nysynet og klar til at køre vinteren i møde. Og syntes den ser fornuftig nok ud i forhold til alder. Og når du har kørt vinteren igennem ser den i hvert fald ikke kønnere ud. Nu har jeg intet forhold til sælgeren så ved selvfølgelig ikke mere end hvad der står i annoncen


  • Henrik M
    Henrik M Tilmeldt:
    nov 2005

    Emner: 3 Svar: 15
    #33   17. nov 2014 @Charlie F

    Den har jeg kig på smiley

    Min eneste betænkning er de der gummi manchetter på forgaflen.

    Syntes ikke rigtigt jeg kan finde nogen steder hvor man kan købe dem og frygter lidt at forgaflen skal skilles ad i atomer for at få nye på ?

    Men den er bestemt med i opløbet.


  • #34   17. nov 2014 prøv en ANFer den er superbillig at kører på og har lukket kædekasse, det er er en 125ccm der kører ca 40km/l

  • #35   17. nov 2014 har en knallert 45 med manglene skiver så køre lidt mere end jensen syntes om .har 5 min til job .kørt på den samme knallert i 15 år nu og aldrig blevet stoppet af hr jensen . bank bank under borderet smiley smiley

  • Henrik M
    Henrik M Tilmeldt:
    nov 2005

    Emner: 3 Svar: 15
    #36   17. nov 2014 #34

    Den lægger jeg lige i bunken med muligheder, tak for tip.

    #35

    Tanken har også strejfet mig men med mit held så bliver jeg stoppet den første dag jeg kører afsted. smiley


  • #37   17. nov 2014 Hej Henrik M.

    Jeg har en VGA Formula 125 Tilsalg!

    Den er næsten NY, den har kørt ca 1200km og lige fået lavet det første service.

    Hvis den kunne have din interesse, finder vi en fornuftig pris.

    VH. Jacob Jensen


  • #38   17. nov 2014 http://www.guloggratis.dk/transport/motorcykel/yamaha/annonce/billeder/25478243-yamaha-dt-175-nysynet

    Jeg er åben for bud smiley Ærgeligt at du bor i den anden ende af DK smiley


  • Henrik M
    Henrik M Tilmeldt:
    nov 2005

    Emner: 3 Svar: 15
    #39   18. nov 2014 #38

    Hej Mikkel

    Den har jeg set på.

    Ikke for at være kræsen eller kritisere eller noget, men jeg bryder mig altså ikke synderligt om farven på sadlen og gummi på forgaflerne.

    Ellers ser din cykel rigtig fin ud.

    Ja og så er der jo også lige den med at den ikke bliver nem at få hele vejen til Nordjylland smiley


  • #40   18. nov 2014 Jeg har haft en del mc´rere der har kørt vinter, transalp, gs 400, gs 450, saxon tour - jeg ville nok vælge en offroader, mest pga den sjov man kan have i sneen udover pendlingen

  • #41   18. nov 2014 Du kan da få en spraydåse matsort med i handlen smiley

    Hvis farverne skærer i øjnene, skal man selvfølgelig købe en anden, held og lykke med din søgning.


  • #42   18. nov 2014 Man kunne evt købe et nyt betræk og to manchetter det kan nok fås for under en plov på http://www.aliexpress.com/ For ud over det så ser den da ud til at være meget pæn i forhold til pris. Og lange ture er ikke umuligt. Jeg har været i holland på en dt'er he he

  • #43   18. nov 2014 manchetter kan vist købes her http://www.atmcteknik.dk/reservedele/index.php?usersel=55157




  • #44   18. nov 2014 du kan også købe en sort med vinterdæk til 6000 i skagen
    (link fjernet)


  • Henrik M
    Henrik M Tilmeldt:
    nov 2005

    Emner: 3 Svar: 15
    #45   19. nov 2014 Lige for at runde tråden af.

    Jeg takker mange gange for alle de gode tips og råd.

    Jeg endte med at købe en Yamaha XT 350 jeg så på G&G.

    Kørte den de 280 kilometer hjem og lige nu holder den i mit skur og venter på at der bliver lyst, der er lige et par ting eller 3 jeg lige skal have kigget på, det er dog tilsyneladende småting som nemt og billigt kan ordnes.


  • #46   19. nov 2014 Tillykke med den smiley

  • #48   19. nov 2014 tillykke. husk at smide et par billeder. Den bliver du nok glad for. de plejer at være underholdende at køre på smiley

Kommentér på:
Vintercykel til transport til job

Annonce