{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter
{{group.groupName}}

{{ group.groupName }}

Medlemmer: {{group.memberCount}}
Forside Forum Medlemmer Annoncer {{ group.itemMoreItems }}
2.551 visninger | Oprettet:

Finansering af mc hvordan har i gjort? {{forumTopicSubject}}

Hej mcg.
Går med planer om at få finanseret en nyere mc til ca 200k
Regner med at skyde den gamle af til udbetaling/afdrag (burde minimum indbringe 80k). Men tør jo ikke rigtigt sælge den gamle før man har en eller anden garanti for at kunne låne resten? Mener ikke banken kan være med på renterne som feks caps finanserings selskab kan tilbyde et lån til. (Måske tager jeg fejl)
Hvad ville i gøre? Låne 200k og bagefter betale de 80k af når den gamle var solgt?. Har altid handlet cash, derfor denne uvidenhed.
Mvh


Har du brug for finansering af din nye MC?
Vi har samlet alle låneudbydere i Danmark for at give dig det bedste overblik. Se dine muligheder her og find det bedste lån

Spar penge på din forsikring

Kommentarer på:  Finansering af mc hvordan har i gjort?
  • #1   12. nov 2012 100% sikkert spare pengene sammen.

    For mig er det tåbeligt at låne til legetøj smiley


  • #2   12. nov 2012 jeg havde sparet det meste op og så kassekreditten fik lov at tage de 25000 Kr som jeg manglede, for det er jo ikke noget som er nødvendigt så jeg vil ikke låne til legetøj, og nu er den betalt Sådan gjorde jeg

    Dejlig fornemmelse at sige det er min og den er betalt


  • #4   12. nov 2012 Har du råd til at have 2 cykler stående? Der er jo ingen garanti for at du kan sælge den du har nu, især når markedet er som det er idag.

  • #5   12. nov 2012 Det er ikke noget problem at have 2 cykler stående, da den jeg har nu er købt og betalt. Det er heller ikke noget problem at sælge den de 80k er lavt sat.
    Opsparing ud over den gamle cykels værdi er ikke noget jeg gider bruge for meget krudt på. Fylder 40 næste år, og hvis jeg skal afdrage en ny over 7-10 år (hvilket ville svare til hvad det ville tage at spare op) nærmer jeg mig jo de 50 smiley


  • #6   12. nov 2012 Jeg er ikke finans mand. Men har erfaret at banken tit er den billigste at låne penge ved. Tit reklamere de forskellige " hurtig " lån med lave renter, og også bilforhandlerne laver tit "se vi er billigere end banken" men tit hvis mand går talene efter, så ender slut beløbet tit med at banken ville være billigst. Selvom man tit betaler mere om måneden. Så jeg ville sige hør banken. Det er jo en forretning som alt andet, og de er faktisk tit til at forhandle med.

  • #7   12. nov 2012 Søren p læs længere oppe smiley
    Det tager mere end en vinter at spare de penge op og vil hellere afdrage hvad jeg kunne spare op og så køre på cyklen imens. Hvis det giver mening. Hvad har andre gjort? Der er jo mange der har bikes i det prisleje, og lur mig om de færreste har købt kontant. smiley


  • #10   12. nov 2012 Hvis det er ved en forhandler, tager han vel den gamle i byt.
    Antages dette at være sådan, kan I handle frem til en aftale under forudsætning af at du kan finansiere gennem optagelse af lån.
    Tre ting du skal kigge efter hvis du låner:
    1) ÅOP - angiver den samlede omkostning i procent. Sammenligner du lån på dette felt, skal du sikre at løbetiden er den samme.
    2) Er renten lav, er omkostningerne typisk lagt oven i lånet du får udbetalt. Dette er en ulempe, hvis du ønsker at indfri før tid, da du så "kun" sparer renten som er lav, men betaler omkostningerne.
    3) Variabel eller fast rente. Det giver sig selv - men der er lidt risiko ved variabel - så vær sikker på at du har lidt ekstra luft.

    Hvis du har luft i økonomien - så køb - men få skudt den anden maskine af først. Du kan sagtens forhandle under forudsætning af at din nuværende maskine sælges.

    Du kan søge lån hjem via nettet og bruge det til at presse din egen bank, hvis du er mere tryg ved at samle dine lån der.

    Hellere fortryde det du gør, end det du ikke får gjort smiley


  • #11   12. nov 2012 sidst jeg købte bil valgte jeg Santander. Banken var ikke i nærheden. ved ikke om de tager motorcykler.? ved at rigtig mange bilforhandlere bruger dem idag da de har rigtig gode renter, gebyr osv...

  • #12   12. nov 2012 Min nuværende bike skal nok sælges privat, det er de færreste der tager en ældre hd i bytte på en nyere. Har ihvertfald ikke set noget ældre end "evo" hos caps. Men ville nok også foretrække at købe privat da man får væsentligt mere for pengene.
    Fedt med jeres input!! Keep em comming. smiley


  • #13   12. nov 2012 Lån, det tager for lang tid at spare op, og hvem kan lige spare 200.000,- op inden man er alt for gammel, hvis du kan låne til den med fornuftig rente så køb den da nu (-:

  • #14   12. nov 2012 Hvis du er 10 år om at spare 120k sammen.....Så ville jeg overveje en gang til, om der overhovedet er økonomi til en 200k bike.

  • #15   12. nov 2012 Noget helt andet, husk lige at sker der noget i dit liv der gør at du mister noget indtægt og ikke kan betale dit månedlige afdrag, så er der som regel ikke meget at gøre med alle de der finanseringsfirmaer, der er det lettere at gå i banken og få dem til at stoppe indbetaling i en periode!


  • #16   12. nov 2012 Hvis du kan spare 200.000 op inden foråret så gør det ellers så se dit budget igennem og se hvor meget der er overskud hver månede og det ekstra du kan undvære låner du så, så det passer med afdrag. Og det behøver sgu ikke være så dyrt at låne, du bestemmer næsten selv renten idag jo.

  • #17   12. nov 2012 Kunne nok spare 120k sammen hurtigere end de 10 år;-) Men nu snakker vi omkring de 200k som udgangspunkt. Ville mene jeg har luft i økonomien til at afdrage, ellers ville jeg ikke spekulere i den retning. Det er vel også de færreste der sparer op til hus og bil i cool cash. Vil som sagt hellere afdrage og køre, end spare og ikke køre. Var nysgerrig på hvordan andre ville gøre. Det skal siges at jeg er typen der bruger min mc til hverdag det er mere livsstil end hobby, har været gennem de første 5 ældre harley Davidson, og føler det må være på tide at opgradere lidt smiley

  • #18   12. nov 2012 Penge kommer og går,og dem kan man altid tjene, hellere have det sjovt nu, end vente 5-10 år fordi man er for nærrig til at betale renter.

  • #19   12. nov 2012 Hvis du har overskud til afdrag så ville jeg helt sikkert gøre det. Og hvis der skulle ske noget uventet, som en fyring, så er det jo ikke værre end at du kan sælge den igen.

  • #20   12. nov 2012 man lever ikke evigt, og kroppen bliver kun mere sløv dag efter dag, lån til det, nyd det! Penge er ikke alt, kun et skide godt betalingsmiddel, som kan bruges til at nyde livet. Er det din STORE drøm, så opfyld den hurtigst muligt! smiley Snak med banken etc.

  • #22   12. nov 2012 man kan jo godt låne de 120 over 10 år og hvis der så er overskud i budgettet, kan man jo bare sætte de ekstra penge ind på en konto og betale lånet ud når der er penge til det ;o)

  • #23   12. nov 2012 Kan kun sige, at jo før i livscyklusen man knækker den onde låne cirkel. Jo før får man sit "eget" køretøj. Og kan købe sjov, for alle de rare penge somman ellers ville betale, i oprettelse,panthaverdeklarationer og renter.

    Spænd livremmen ind i 2 år,spar 100k op ( det er ikke umuligt) kør på den du har imens. Og om 2 år så koster den cykel du idag har kig på kun 170k.

    Så er cirklen knækket. Og du kan resten af livet køre 20% billigere.

    Det er faktisk ikke sværer smiley



  • #24   12. nov 2012 Hey Jeppe
    Jeg går lidt med samme tanker og har derfor haft fat i banken (DDB). De kan slet ikke matche CAPS - dog kan de muligvis give flere muligheder i forhold til hurtigere afbetaling osv.
    Du skal som sagt holde øje med ÅOP, og så vær opmærksom på at rente ved CAPS (<-- MC FINANS <-- Nordea Finans) er variabel, og at den derfor kan stige i fremtiden...

    God jagt... - et lånetilbud fra banken koster ikke noget, men såvidt jeg ved kan hverken Jyske Bank eller DDB matche CAPS...


  • #25   12. nov 2012 Banken vil gerne matche et lån, og de gør det. Snup banken, og saml udgifterne. Lev livet. Vent ikke til der er sparet op hvis økonomien kan bære et lån. Hvilken cykel? Man kan jo finde mange brugte der er super fede til under 100 kg.

  • #26   12. nov 2012 Tror jeg må have en snak med banken så. smiley
    Overvejer noget dyna eller softail eller måske en electraglide af nyere dato. Den kan man jo altid strippe smiley


  • #27   12. nov 2012 Du må gerne melde tilbage, hvis din bank vil matche CAPS smiley

  • #28   13. nov 2012 Wow.. Når man læser alle de indlæg hvor man da bare liiiige sparer 120k+ op, så føler jeg mig pludslig som en kandidat til luxusfælden/meget fattig.

    Der må godt nok være mange der laver lidt sort arbejde ved siden af eller er ungkarle. :O)


  • #29   13. nov 2012 To nej tre ting.

    Man kan sagtens financoere noget med hjul på vha lån.

    Regn rigtig godt efter, hvad det kommer til at koste, og om du kan klare ydelserne

    Lad være med at tro at HD eller andre kan financiere en skid billigere end din bank - det KAN de ikke, Til gengæld er det værd at overveje om du har råd.Hvis din bank - der kender din økonomi - ikke vil have den forretning, så er det nok fordi de ikke tror på at du kan svare din del - det vil du så heller ikke kunne overfor en anden:-)


  • #30   13. nov 2012 sidder og undrer mig : Jeppe spørger om hvor det er billigst at låne ,bank eller finansieringsselskab,
    Ikke om i synes det er fornuftigt .
    hvorvidt din bank kan matche rentesatsen , kan du kun finde ud af ved at spørge, det kommer an på dit engament (men spørg dem hvilket rentespænd de kører med på den slags lån, det skal de oplyse) husk sammenligne gebyrer etc ,mht til at banken er nemmere at tale med ! vrøvl de vil tjene penge allesammen .
    Knud : det er jo ikke et spørgsmål om at banken ikke vil , men om hvem der er billigst.
    Jeppe : jeg er ikke i tvivl om at jeg ville sælge min mc først, i disse tider er intet sikkert ,heller ikke at du kan sælge selvom du synes den er meget billig . (mht din frygt for at stå uden mc ,kan du jo få et forhåndstilsagn ,om lån til din mc )


  • #31   13. nov 2012 @Carsten M.

    Du er sikkert kun fattig, fordi alle dine penge går til afdrag på lån.......


  • #32   13. nov 2012 Michael BB.

    Jeg kender ikke et eneste tilfælde, hvor banken totalt set ikke KAN matche eller slå en hvilken som helst anden form for financiering, men jeg kender bestemt til tilfælde, hvor de ikke VIL låne penge ud til en eller anden. Er det ikke sådan en situation vi har, så skal trådstarter da bare tage HD's forslag med i banken og spørge dem,om de kan gøre det bedre - kan de ikke så låner han af HD og det skal han sige.

    Jeg haranterer dig, at hvis banken mener hans økonomi er i orden, så kan de tilbyde ham en samlet financiering, der er BILLIGERE. HD's financiering er genfinancieret bagud - formentligt til en form for bankrente:-)


  • #33   13. nov 2012 ...og husk du kan få det billigere på en 3-årigt lån eller 5-årigt lån versus en 9-årigt lån. Jo kortere, jo bedre smiley

  • #34   13. nov 2012 RGA:

    Yes, og du har haft i noget meget væsentligt her. Trådstarter skulle jo gerne afdrage sit lån noget hurtigere end dyret afskrives - så afdrag skal gerne udgøre mindst 20% af restgæld pr år - helt fra starten - så kan det nu aldrig gå helt galt:-)


  • #36   13. nov 2012 Jamen dog smiley
    Ville ikke kaste mig ud i at låne hvis ikke jeg havde råd. Jeg er ikke rig men har nok plads i økonomien til afdrag. Ville bare høre hvordan i har gjort med cykler i det prisleje ( jeg skylder ikke noget i den nuværende cykel og den repræsentere en vis værdi) ang afskrivning af værdi så holder hd prisen rigtigt godt så der er jeg ikke nervøs.
    Mvh


  • #37   13. nov 2012 hov, er der noget galt i at skylde penge.? det er få der intet skylder i hus, bil etc. selv en tur på strandvejen i nord København hvor der er mange rige har de også gæld. store huse 20 mill og mere, dyre biler osv. Det gælder om priotere hvad der betyder noget. Hvis er bange for gæld trods man har råd til det tja så går vi sq i stå. Motorcykel forhandleren må lukke og de ansatte mister deres job, og dermed deres købekraft som så igen går ud over tøjhandleren osv.... sikken en spiral. Ærligtalt så køb den cykel som du har lyst til om du skal låne eller ej. Husk som Knud siger at afdrag skal kunne betale afskrivningen. Det gælder alt her i livet. Gæld er ok hvis værdien er større og man har rådighed i økonomien til afvikle. nyd livet med fornuft. =)


  • #38   13. nov 2012 @tthomas.

    Du er helt skæv på den.... De eneste der kommer til at lide under at vi køber kontant. Er dem der lever af finansering, mc og bilforhandlerne vil få kronede dage, for en stor del af de penge vi spare, går Lige i deres lommer.

    De fleste af os er nød til at låne til mursten.
    Men vi kan alle slippe for bil/mc lån, hvis vi får knækket låne cirklen. Og spare op til næste bil/mc istedet for at afdrage på det vi har.

    For langt de fleste virker det som en umulighed, fordi vi ser en ekstra 1000kr seddel pr md. Som om vi har økonomi til at låne 100k til noget lir.
    Og det at spare 4k op pr md. Er ikke en mulighed, fordi vi skylder både på bil og mc og den sidste rejse og forbrugslånet er heller ikke betalt ud.

    Det kræver vilje at beslutte sig for at det skal være slut. Og jo større gæld man har oparbejdet, jo længere tid tager det selvfølgelig at blive gældfri.

    Men 5 år i en ældre bil. Klare den for de fleste.
    Eller 2 år mere med den betalte mc. Og i mellemtiden droppe charterferien og andet unødvendigt, så vil de fleste af os have mulighed for at skrabe 100k sammen.

    Og så spare vi hvergang vi skal have mc eller bil. Oprettelse og panthaverdeklarationer og renter.

    Og jeg ved jo at vi gerne vil spare hvor vi kan. Prøv at tjekke på bilgalleri. Hvor mange tråde der omhandler km/l og grøn afgift satser.
    Og hvor mange krumspring vi laver for at spare 500 i forsikring.

    Folk tror desvære bare fejlagtigt at man SKAL have et billån. For at det kan lykkedes, at blive flot kørende.
    Og at det tager 1000 år at spare sammen, og man sikkert er død inden det sker. Man skal leve mens man gør det....bla bla smiley

    Det kræver ikke ret meget selv at tage styringen.


  • #39   13. nov 2012 Brian S:

    Dit indlæg er som at høre MINE bedsteforældre tale - præget af konservatisme og snusfornuft. Selvfølgelig har du ret i at de eneste der taber på at vi ikke låner er dem der ellers skulle have haft renter. Men hvordan du end vender og drejer det, så er solvens og likviditet IKKE det samme, og har man råd til det, så er der INTET galt i at påtage sig en ekstra renteudgift i en periode - det ville tværtimod nok være ganvligt for vort samfund:-)


  • #40   13. nov 2012 .... og det er forresten en situation, hvor man sagtens selv kan have styringen:-)

  • #41   13. nov 2012 @knud.

    Her bliver vi ikke enige smiley

    Jeg er fuldstændig ligeglad med hvad der er godt for samfundet, her vil jeg bare have fuld valuta for mine surt tjente skillinger smiley

    Og fakta i de kredse jeg kommer i,er at dem der piver over økonomi ( de rige har mange glæder ,,, osv osv) er dem der hvergang hjulene skal udskiftes, fægter rundt mellem banker og finansieringsselskaber for at få deres nye "drøm" opfyldt.

    Måske jeg blot skal komme noget mere ud smiley


  • #42   13. nov 2012 Brian S:

    Som jeg skriver er det ubestrideligt bedst, hvis man kan betale alt kontant.

    Jeg selv har nu aldrig været bange for at låne, men jeg har altid kigget på, hvcad har jeg så tilbage, når jeg har betalt afdrag - og jeg kan love dig, at jeg aldrig har pebet over en uforudset udgift:-)

    ...om ikke andet har jeg kunnet låne til den:-)


  • #43   13. nov 2012 Brian S. jeg ved ikke hvad du lever af, men helt ærlig så er din holdning med til at sætte alt i stå. Ikke at det er forkert at betale kontant, men penge skal ud og arbejde så der bliver skabt job. Alle job kræver en omsætning i butikken og banker osv. skaber også jobs. Disse ansatte betaler også skat som igen bidrager til vor samfund osv. De seneste 5 år har folk været i panik og frygtet deres job. Mange er stoppet op med at bruge penge for at spare op. Hurra for den negative udvikling vi har grundet denne frygt. Husk du er med til at skabe job ved at holde gang i økonomien.
    ps. jeg lever ikke af forbrugslån osv. har en super økonomi og betalt cykel samt 2 dejlige biler men kun en smule rest gæld i den ene. Men som virksomhedsejer er jeg træt af høre på opsparring, folk der ikke tør bruge penge for tænk nu hvis jeg bliver arbejdsløs. come on, ja du midster dit job hvis du stiller dig i køen med forsigtig per... og.... hvem har skabt frygten i samfundet? Banker hvor direktøren har tilsidesat fornuft for et godt glas rødvin sammen med en bolig spekulant der har gearet sine lån. Nu skal vi alle spare op,hmm ja kun fordi banken skal konsolidere sig igen. Trods banken og find alternativer og de er oftes billigere da de ikke har nogle pampere i toppen. sorry men drop Jeres frygt og brug hovedet. ps, hvis i vil spare penge så drop ekstra bladet.
    ok, der er nogle ansatte som kommer til at stå uden job osv... men de er sq med til at tale alt i stå. En forside med negativ budskab om bolig krise sælger, så fuck hr og fru Danmark, vi sælger aviser på den berømte frygt. ALTSÅ, køb din cykel, bil, osv hvis du har økonomien til det.


  • #44   13. nov 2012 Brian S bruger jo ikke færre penge end de der låner til 'forbrug' (Her er det så , for de fleste , legetøj)
    Han bruger bare de penge han har , i stedet for at låne..
    De enste der mister penge på det, er bankerne og finansieringsselvskaberne. Og af de penge Brian S sparer på renter og gebyrer, bruger han stensikkert hver en krone af på noget andet..

    Det er i orden i siger det er skidt for samfundet at spare op til ingenting.. Det kan vi sikkert alle blive enige om .. Men jeg ser ikke problemet i at vente et par år, så man har pengene i stedet for at låne.. Det er jo kun de år man bruger på at spare op første gang , at man køber mindre end de der låner .. Når først man ikke skylder, bruger man ligeså mange penge som de der låner..


  • #46   14. nov 2012 Helt enig med Brian S... c",)

  • #47   14. nov 2012 Jeg har finanseret ved Yamaha og de kunne tilbyde det laaangt billigere end banken faktisk 5% i rente og det er dæleme meget at sparer !

  • #48   14. nov 2012 Min bank siger at de bare ordner tallene, så ydelsen er lavere end det et evt financieringsselskab kan tilbyde. Det er den månedlige ydelse der er afgørende - selvfølgelig med samme løbetid på lånet. Snak med dem. De fleste er til at forhandle med.

  • #49   14. nov 2012 Jeg har helt samme erfaringer son Allan (Falsterbandit) M. Hvis jeg forelægger et financieringsforslg for min bank, knalder de ALTID ud med et bedre:-)

  • #50   15. nov 2012 Ved godt, at mange hellere vil låne i banken, end hos f.eks. mc-finans. Men for tiden, må vi jo bare erkende, at bankerne ikke er helt nemme at danse med. De kræver et astronomisk rådighedsbeløb og helst et pænt indestående, før man kan komme i betragtning til et lån. Mit råd er; snak med din bank. Hvis de ikke vil, så kig din økonomi godt efter og hvis du mener at du har råd(her er det vigtigt at være ærlig over for sig selv), så lån hos forhandleren. For mit vedkommende var det minimalt dyrere at låne ved mc-finans. Det kommer naturligvis også an på, hvilken bank man har. Det er min erfaring, at der er STOR forskel på, hvor medgørlige de er...

  • #51   15. nov 2012 Det handler ikke om renten - det handler om ÅOP. En renteopgivelse på 5 % siger ikke noget om det er et godt lån.

    Jeg har fx et billån til 3,99 i rente. Det er jo en superrente, men når alle omkostninger kommer på er ÅOP langt højere - omkring 13-14 %.
    Omkostningerne er lagt på lånets hovedstol, så det bliver ikke meget besparelse ved at betale lånet ud før tid, når man modregner rentefradrag og inflation.

    Det er ikke det bedste lån - men jeg har en lækker bil og slap af med den gamle benzinsluger der var dyr i drift.


  • #52   17. nov 2012 Min erfaring er, større udbetaling, lavere rente. Men søg i forskellige banker og finansering selskaber. Sammenlign tilbudene. Jeg lånte til ny bil, og indhentede flere tilbud på finasieringen, der var meget forskel på renten og gebyr.

  • #54   1. apr 2013 Respekt til dig John !!! Jeg kender ikke mange der kan lægge mere end 5-7000 til side hver md, når de strammer balderne smiley

  • #56   1. apr 2013 Du så også godt min smiley ikk ? smiley

    Og vi er 100% enige !


Kommentér på:
Finansering af mc hvordan har i gjort?

Annonce