{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter
{{group.groupName}}

{{ group.groupName }}

Medlemmer: {{group.memberCount}}
Forside Forum Medlemmer Annoncer {{ group.itemMoreItems }}
3.317 visninger | Oprettet:

Kan mekanikeren tillade sig det {{forumTopicSubject}}

Hej.

Jeg har et spørgsmål angående om en mekaniker kan tillade sig at udskifte dele uden at underrette ejeren af motorcyklen?

min mors sv 650 skulle have skiftet knast kæde + strammer. og da den en dag brændte tændspolerne af, skulle den jo på værksted så de kunne lige reparere begge dele samtidigt.

hun får at vide at tændspolerne er i restorder, og skal bestilles hjem fra japan (kan det passe der ikke findes tændspoler til en sv'er i hele europa?)

Da hun har ventet en måned får hun cyklen tilbage, på arbejdskortet er der lige tillagt en styrebox til 3800, og en en ensretter til 1083, hertil kommer så arbejdsløn.
Dvs. ca. 5000, som er lagt oveni uden at spørge eller informere ejeren af motorcyklen.

Må en mekaniker gerne det?


Spar penge på din forsikring

Kommentarer på:  Kan mekanikeren tillade sig det
  • #1   1. okt 2012 Ved det ikke, men det synes jeg ikke at de kan.

  • Sajmon ™
    Sajmon ™ Hjælpe-administrator
    Tilmeldt:
    mar 2004

    Følgere: 281 MC-er: 15 Annoncer: 1 Emner: 125 Svar: 20.701
    #2   1. okt 2012 Det ville jeg naturligvis brokke mig over.

    Hvis ikke de har kontaktet jer for at fortælle om fejlen, og derfor også merprisen, har de efter min mening pisset på jer som kunder.

    Så mange penge bruger man ikke bare uden at spørge ejeren af cyklen.

    Rent juridisk aner jeg ikke hvordan i står. Det kan f.eks FDM hjælpe med...


  • #3   1. okt 2012 Rent juridisk står du i noget lort, hvis I ikke har en skriftlig aftale. Kort fortalt. Og efter nyere retspraksis, så må værkstedet gerne tilbageholde reparerede køretøjer indtil betalingen er faldet.

  • #4   1. okt 2012 Som FDM også anbefaler igen og igen: Lav en skrivelse om hvad der præcist skal udføres af arbejde, og få en ansvarlig på værkstedet til at underskrive papiret, så du kan føre bevis for at værkstedet er (var) oplyst omkring det nøjagtige omfang af reparationerne. Det er den eneste måde du kan helgardere dig på.

  • Brian S
    Brian S Tilmeldt:
    sep 2010

    Følger: 1 Emner: 17 Svar: 116
    #5   1. okt 2012 Når jeg har min bil til service, ringer de altid hvis der er noget uforudset der skal skiftes..Og sådan har det altid været de sidste mange år når bilen har været til service. Og det har været ved 3-4 forskellige steder. Har lige talt med min fætter som er værkfører ved et stort bilhus, De SKAL informerer kunden om ekstra dele der skiftes. Så var det mig ville jeg fandeme blive sur. Måske ville jeg tilbyde at betale max halv pris.

  • #6   1. okt 2012 Er den afleveret med besked om at tændspole og knastkædestrammer skal skiftes, eller med besked om at den skal laves med de fejl der er skyld i at tændspolerne brændte sammen?

  • #7   1. okt 2012 Bittert. De fleste dele kan man finde på ebay til langt under det halve.

    Få fat på FDM...


  • #8   1. okt 2012 dvs tændspole, styrebox OG ensretter er gået død på eet og samme tidspunkt?

    Det lugter lidt af fejlsøgning i blinde og så bare sende regningen videre til kunden. Har I fået de "skiftede" dele retur?
    Jeg ville for det første aldrig gå tilbage til det sted. Nej, hvor de dog kan tage røven på folk... Mon ikke man kunne bede om de gamle dele og så bede en kyndig ven eller bekendt om at koble feks styreboks til, for at se om de dele virkelig ikke duer. I fald de virker uden periodiske fejl så ville jeg bede om kompensation/sende stumperne retur med krav om tilbagebetaling.

    Man kalder det mekanikernes tag-selv-bord.


  • #9   1. okt 2012 Nogle suzukier er altså svage i de ensrettere.

    Som følge af dét, SÅ tager styreboksen skade eller brænder af (har selv prøvet det) og måske også de tændspoler??

    Havde den problemer da i afleverede den?


  • #10   1. okt 2012 MC branchen er stadig LANGT bagefter autobranchen på dette område. ALLE de autoriserede ringer kunderne op først. Renault har eksempelvis et kundeløfte at har værkstedet skiftet en del der IKKE var aftalt så skal kunden heller ikke betale. Dette lugter af fejlsøgning ved udskiftning af dele.

  • #11   1. okt 2012 Lyder ikke særlig godt - og bestemt ikke iorden!.
    Man bør altid ringe hvis noget afviger fra aftalen.


  • #12   1. okt 2012 Der er vel intet at gøre nu, hvor det hele er monteret og regningen er modtaget (dog ikke betalt endnu, senest onsdag).

    ved i noget om hvor lang tid det tager at skifte diverse ting?

    De har brugt 11.5 timer på at skifte knastkæde og strammere, tændspoler, enretter, styrebox, tændrør, batteri og et multistik. - Lyder det realistisk?


  • #13   1. okt 2012 Nej
    styrebox, ensretter, tændrør, batteri og et multistik max 2 timer, vil mene 1 time
    knastkæde + strammer fisk, men ikke en dag! Det er jo 8-9timer der er brugt på det


  • #14   1. okt 2012 Med fejlsøgning, og udskiftning kan den omgang nemt tage en dags arbejde.
    Om det så kan tage 11,5 timer, må være noget man skal have indsigt i hvad der rent faktisk er lavet på cyklen, for at kunne vurdere.
    3 timer er helt urealistisk Sebastian.

    Der er tydeligvis sket mere og andet, end bare et par defekte spoler, og hvor ligger fejlen så? Det tager tid at finde, og tid er penge - ISÆR i disse tider, hvor MC branchen ingen ting sælger...overhovedet!
    Bare se Jer om i forummet, DBA, 123MC, Gul & Gratis etc. Der er intet salg - heller ikke blandt private. Og det salg der er, er med underskud.
    Så jeg forstår udmærket hvis værkstedet vil have penge for alle timerne.

    Jeg kender flere værksteder, hvor det har være almindelig praksis for kundeplejen, at man simpelthen ikke har faktureret alle effektive timer.
    Men det er der bare ikke råd til længere - desværre.

    Nuvel - jeg synes heller ikke det er rimeligt at lave en reparation, der koster mere end det dobbelte af først antaget - uden at informere kunden om det.
    Men på den anden side; Kunne cyklen køre uden den reparation?


  • #15   2. okt 2012 Havde den problemer da du afleverede den?


  • #16   2. okt 2012 Tror ikke du læste min besked rigtigt:
    styrebox, ensretter, tændrør, batteri og et multistik tager ikke ret lang tid at skifte.
    Det er rigtig det skal fejlsøges, men en fejlsøgning tager heller ikke tage ret lang tid. Man ved nogenlunde hvor man skal fejlsøge hvis man er mekanikker, og det er det første man starter med.
    Så jeg holder på de max 2timer for overstående, kan gå med til 3 timer hvis det er en amatør mekanikker

    Mht knastkæde og strammer var det som der var aftalt. Hvor lang tid det tager sagde jeg fisk (dvs at jeg ikke ved det) til, men 9½ time ( det resterende når der er brug 2 timer på det andet) lyder af meget. Knastkæden kræver jo ikke det store arbejde at skifte på en motor!


    Jeg har førhen brugt værksteder og undrede mig altid over de timerl der blev brugt til forskelligt arbejde. Sjovt nok har jeg nu en makker der er mekanikker, som laver de ting jeg ikke selv vil rode mig ud i.. Han bruger stort set kun den halve tid på arbejdet end værkstedet gør...


  • #17   2. okt 2012 Problemet er at værkstedet stort set kan skrive de timer på de vil, uden at man har en jordisk chance for at kontrollere om det passer, da de altid kan undskylde sig med at rust for eksempel har besværliggjort arbejdet.

  • #18   2. okt 2012 Ikke for at forsvare Mekanikeren, men en jeg køre samme med med var ude for at batteriet falde samme. Da han kørte den til mekaniker var ensretter styreboks begge tændspoler og et par sikringer brændt af. Mekanikeren fortalte at han havde set det før, på samme model.

  • #19   2. okt 2012 Det er jo irrelevant hvad der rent faktisk er gået i stykker, Søren. Sagen drejer sig om at mekanikeren ikke har oplyst kunden om det.

  • #20   2. okt 2012 Og den tid der er brugt smiley

  • #21   2. okt 2012 Aflever ensretteren igen og køb en hos Erik Schnabel istedet. Samme pris, langt bedre!!

  • #22   2. okt 2012 Sebastian - Da Du jo tydeligvis ved hvor lang tid det MÅ koste, så burde Du nok have en lys fremtid som forsikrings-taksator - hehe...
    No offence smiley
    Men da Du ikke selv er ekspert (mekaniker) kan vi ikke rigtigt bruge dit udsagn om rimelig timeforbrug til ret meget.
    Dit udsagn er ligeså godt som det aktuelle værksteds...

    Der er helt sikkert en del steder hvor de spidser blyanten, men som Mac skriver, så er der ingen (bortset fra mekanikeren) der ved hvor lang tid en reparation reélt tager.
    Og så er vi ude i noget helt andet - nemlig tillid!
    Så min slut kommentar til den her må være, at hvis Du Emil H, føler at Du har fået en dårlig behandling og er blevet snydt, så tager Du ikke det værksted næste gang. Den dårlige bahndling ligger i, at de har brugt dine penge uden at spørge først. Men spørgsmålet er, om knallerten kunne undvære den reparation.
    Hvis ikke, kan man ikke så godt tale om snyd smiley
    Da der ingen mulighed er for bevisførelse for timeforbruget, må man nødvendigvis stole på at det der står på fakturaen passer.
    Man kan desværre ikke gøre noget ved det, borset fra, at brokke sig til værkstedet.

    MC kan godt være en dyr hobby...


  • #23   2. okt 2012 Skulle denne mekaniker ligge i nærheden af af mcd i Horsens?

  • #24   2. okt 2012 Allan mit bud er skam subjektivt. smiley Ligesom alle andres bud er herinde
    Men come on det er mange timer at bruge på de småting..

    Desuden er det ikke fair at skifte de ting uden at oplyse ejer først.
    3800kr for en CDI enhed der kan købes på ebay til 1000kr, ensretter omkring 500kr osv. Det er bondefangeri ikke at spørge ejer til råds først, men bare at skifte til nyt. Det er på ingen måde i orden!
    Det var egentlig også det spørgsmålet gik på, timeforbruget er reelt ligemeget, men det at de bare skifter til nyt uden at spørge ejer er ikke i orden. Det er dybt useriøst og viser bare at værkstedet kun er ude på at få nogle penge i kassen og til side sætter deres kunde på det groveste!
    Trådopretter må gerne skrive i en PB til mig hvem værkstedet er... Bare af interesse, så man kan sige til kammerater at de IKKE skal aflevere deres mc der!


  • #25   2. okt 2012 Nej hør nu her Sebastian!
    Du kan ikke sammenligne en reservedel på et værksted, med en del du køber på e-bay!!
    Det fuldstændig samme skure, som dem der køber deres sutter på super-duper-billig-dæk-online.de - for derefter at opdage, at den satans mekaniker sgu vil have PENGE for at skifte de dæk han tilmed selv er kommet med...

    Altså - der ER en prisforskel, men værkstedet skal både betale lønninger, lys, varme, forsikringer, værktøj og ikke mindst - et varelager. Hvad der - specielt i denne diskussion - er ligeså vigtigt, så skal han gud hjælpe mig også give 6 måneders garanti på reparationen!
    E-bay spassere der sætter ting til salg har kun 2 udgifter
    1) Reservedelen
    2) Fragt og emballage
    Du skal nok ikke regne med at få nogen form for garanti hvis Du handler dén vej...

    Selvfølgelig er der - og skal der være - en prisforskel.
    Det har INTET med bondefangeri at gøre.
    :):)


  • #26   2. okt 2012 Allan: Der er nu stadig garanti på næsten alle Ebay varer. At du synes at folk, der sætter ting til salg på ebay er spassere, må stå for egen regning. JEG synes, at man skal købe så meget som muligt på Ebay og skifte så meget man kan, selv..

    EBAY ER DIN VEN!!!!


    profilbillede
  • #27   2. okt 2012 Du misforstår mig eller læser ikke hvad det er jeg skriver eller også skriver jeg det ikke forståeligt nok.
    Jeg er godt klar over at man ikke kan sammenligne de to ting.

    Jeg skriver det gerne igen

    Aftalen med værksted var at de skulle skifte knastkæde, knastkædestrammer og tændspole.

    Men dertil skifter de så lige også for langt over 5000kr da de vælger at skifte CDI box og ensretter.
    Uanset om disse var i stykker eller ej, så er det da i den grad bondefangeri at man bare skifter til nyt uden at oplyse ejer af motorcyklen om det.
    Ejer skulle have haft et opkald med delenes pris, og kunne så have svaret enten ja eller nej. Man skifter ikke bare lige dele til 5k (+ arbejdsløn) uden at oplyse om det.

    Det kunne jo være at ejeren selv ville finde delene brugte for at spare penge, men den mulighed fratager værkstedet ejeren i og med at de bare skifter uden at oplyse om det.
    I teorien kunne det være at ejer havde en ekstra ensretter og CDI boks liggende derhjemme som han selv kunne sætte på!

    Bondefangeri.. Jeps! Det er på ingen måde i orden at de skifter uden at oplyse om det!



  • #28   2. okt 2012 Helt enig, Sebastian!

  • #29   3. okt 2012 Nu er jeg enig i dit udsagn - jeg har aldrig benægtet, at det var en stor fejl af værkstedet, bare at bruge løs af kundens penge, uden at spørge.
    Det kan man godt kalde bondefangeri.

    Min reaktion kom, da Du sagde at det er bondefangeri, at sælge en reservedel som er meget dyrere end en tilsvarende på e-bay! - og det er det langt fra.
    Nå ja, forklaringen er længere oppe, og formuleringen "spassere" var måske også lige krydret nok - for der er helt sikkert mange flinke og rare mennesker på e-bay!
    Men altså - der er nok lige så mange fupmagere som gode engle på det site.
    Og hånden på hjertet; Hvis I køber en dims af en gut i ex.vis USA - gider I så bøvlet med at sende skidtet frem og tilbage, fordi der (måske) er garanti på?
    Gu gør i ej smiley Og sælger ved udmærket godt, at der kommer ingen efter ham eller hans varelager. Så ja, man er bedre stillet hos en lokal mekaniker, og ja, det koster noget mere. Og ja ja ja - der ER billigere hvis man kan selv, men det var jo ligesom ikke det sagen handlede om smiley

    God aften!


  • #30   3. okt 2012 Jeg har selv over 200 handler på ebay. De 150 er mc relateret.
    Det forsætter jeg med! Men jeg kan også selv smiley

    Godt du forstod min pointe smiley Jeg gad godt at vide hvad trådstarter gør ved det.. Måske han kan hente nogle penge ved at forlange at de tager cdi, ensretter retur. Det kan findes på ebay, så der er da en del tusinde at spare.



  • #31   6. okt 2012 @///Kram.. ja, andreas-v

  • #32   6. okt 2012 Jeg synes ikke det lyder godt - har mekkeren accepteret at skifte de og de del, så er det hvad han gør. Er han så sort uheldigt og skal gøre mere, så henvender han sig først - andet er skidt adfærd.

    Noget helt andet er, hvis man afleverer cyklen og sig : "lav den!" - så underskriver man sgu en blanco-check.


  • #33   19. okt 2012 Al brug af værksted er jo en tillidssag, og det er noget, som mange værksteder ikke har forstået.

    Er man utilfreds, så finder man et andet værksted næste gang. Det er selvfølgelig noget lort, hvis ingen af værkstederne er til at regne med smiley

    Jeg har selv prøvet, at et berygtet værksted (med tidligere afdeling på et hjørne på Roskildevej) forlangte et par tusind for 'adskillelse og rens af kickstarter' uden at jeg på nogen måde havde bedt om det. Say what?

    Så der kommer jeg jo aldrig igen. Og det er den eneste vej frem.

    Værkstederne skal bare fatte, at godt købmandsskab er den eneste vej frem. Og det værste købmandsskab overhovedet er at skabe sure og utilfredse kunder, som aldrig kommer tilbage.

    Det burde være logik for burhøns. Men værkstederne har åbenbart svært ved at fatte det.


  • #34   28. nov 2012 tror fejlen ligger i papir arbejde som i alle andre brancer hvor kunder føler sig forudrettet,

    han kan ligesåvel have hørt det som at mc'en bare skulle virke ,

    vil sige ny styrebox og alle de andre ting der er lavet er en meget fair pris,. vis han ville snyde mon så ikke der var monteret brugt styrbox så der var mere fortjæneste,

    jeg er selv selvstændig og laver altid skriftlige aftaler med alle mine kunder som bliver underskrevet før påbegyndt arbejde, for mange der skal betale får pludslig ondt i pungen når der skal betales vis ikke der er skriftlige aftaler i hus.

    så ja det røv surt, men set fra hans syns punkt har han måske lavet det så alt virket istedet for og lave en halv færdig mc som så rister noget igen


  • #35   28. nov 2012 Jeg ringede på en brugt CDI box i dag, kr 1.500! Fandt mange på Ebay til 80-100 euro, men købte en der til 60 euro.
    Så hvis der kommer helt nye dele i, så spæner regningen bare der ud af.


  • #36   29. nov 2012 Det var en brugt styrebox, de sagde det var almindeligt at man betalte det halve af en ny's pris for en brugt. Prisen er senere blevet forhandlet lidt ned, da mekanikeren heller ikke var stolt af det.

  • #37   29. nov 2012 Hvad endte det hele med så?

  • #38   29. nov 2012 Et er ebay kan være billige men mekanikker skal da tjæne penge for og finde dele få dem hjem og lægge pengene ud. Styr nu det der de timer kan umuligt være brugt og jeg kan få delene billigere på ebay. Jammen er det ens holdninger skal man nok bare ikke bruge værkstedet så skal man da lave alt selv for ellers koster det penge. I vil også gerne have løn for de timer i arbejder ? Eller giver i ind imellem jeres arbejdsgiver rabat og overføre lidt tilbage

  • #39   29. nov 2012 michael det er jo ikke det det drejer sig om. Det drejer sig om at aftalen var at skifte tændspoler. De bryder aftalen ved at skifte en styrebox og en ECU. Da de fandt fejlene skulle de have spurgt kunden om det var ok de også skiftede de dele og samtidig oplyse om hvad det ville koste. Så kunne kunden sige ja eller nej

  • #40   29. nov 2012 Ja men igen uden skriftlig aftale så det jo svært og vide. Danskere er generalt ufattelige dårlige til at kommunikere og så sker fejl. Kan sagtens se problemet og det øv de ikke ringet og spurte om de skulle forsætte. Men var jeg mekanikker og jeg hade fået noget der ikke virket kan jeg godt forstå har har tænkt de kom med scooteren fordi den ikke kørte så skal den nok heller ikke retur uden og køre. Men hvad er regningen på på ialt og hvad løs tilbudet på.

  • #41   29. nov 2012 brændte tændspolen af, ensretter og en styrebox??? jeg ville forlange de dele, de har skiftet, og få dem testet om de var defekte.

  • #42   29. nov 2012 jeg ar en sjov historie med en ven som købte en helt ny dieselbil. efter 4år begyndte en lampe at lyse i instrumentbrættet og kørte til mekanikker. det var det partikkel filter som skulle skiftes, en større regning. da bilen kun er 3år gammel, kørte han til et fdm syn som konstateret samme årsag(partikkel filter skal skiftes). da han efterhånden skulle til syn, kunne den ikke gå igemmen og han måtte bide i det sure æble og ofre de mange penge. han kørte til en anden mekanikker som ringede samme dag, at nu var bilen i orden. da mekanikkeren satte den til computeren viste den 16 fejl, det ku ikke passe, så han tjekkede lige en sikring til det partikkelfilter. den var gået. den kostede 16kr + arbløn.

  • #43   30. nov 2012 En sikring til partikelfilteret??

  • #44   30. nov 2012 Der var lavet en aftale nogle måneder i forvejen, at den snart skulle have skiftet knastkæde strammere, og en ca. pris på 3-4k, da tændspolerne så brændte af, ringede vi til dem igen, og fik igen en ca. pris på 8-9k. (På degge dele)

    Vi aflerevere mc'en og der gik 14 dage, så ringede de og sagde at tændspolerne var i restordre, og de skulle bestilles hjem fra japan. der gik endnu 14 dage hvor vi ikke hørte fra dem, og så ringede de pludseligt og sagde den var klar til afhentning. Da vi hentede den sagde mekanikeren at det var blevet lidt dyrer end forventet, og lagde en kvittering på over 18k frem. Efter lidt klagen osv. gik han med til 16k. som jo stadig er dobbelt så meget som det oprindelige tilbud.


  • #45   30. nov 2012 Kennet h

    Der findes ikke sikring til partikkelfiltret smiley


  • #46   30. nov 2012 Ja, du kan vel næppe gøre noget ved regningen, da du ikke har en skriftlig aftale, og det er jo det, som værkstederne alt for ofte lukrerer på.

    De lægger lidt til her og der, skifter en dims her og der, skriver nogle timer på og vupti, er regningen løbet løbsk.

    Har I nogensinde hørt om en værkstedsregning, der er blevet lavere end første udmelding/sjus fra værkføreren?

    Jeg tænker tit på, hvordan vi ville reagere, hvis samme fremgangsmåde blev anvendt de andre steder, hvor vi køber ind. Vi giver da aldrig andre steder, hvor vi køber ydelser, en blankocheck, som de bare selv kan udfylde.

    Kunde i telefon: Hvad koster en jakke af mærke XX hos jer?
    Sælger: Den koster 1.000 kroner.
    Kunde: Fedt. Jeg kommer.
    Kunde i butikken: Det var så den jakke. Den vil jeg gerne købe.
    Sælger: Jatak, det bliver 2.000 kroner.
    Kunde: Hvad? Du sagde 1.000 i telefonen.
    Sælger: Ja, men der er kommet ekstra omkostninger oveni. Den var ikke på lager.

    Det går sguda ikke.

    Eneste vej frem er at finde et værksted, der er ordholdende og opfører sig ordentligt.

    smiley

    Det eneste, du kan gøre, er, at meddele værkstedet, at du aldrig kommer tilbage. Og så holde det. Og forsøge at finde et værksted, der holder ord.


  • #47   30. nov 2012 det er sgu et dårligt værksted som ikke ringer til kunden og fortælle at desværre eer vi nød til at skifte styreboks og ensrettet for xxxxkr uden at ringe til kunden

    hjvad er det for et værksted?


  • #48   30. nov 2012 rene: han fik skiftet en sikring til ca 16kr. ny lyser motorlampen ikke mere, og den gik igemmen syn.

  • #49   30. nov 2012 BEGGE TÆNDSPOLER GÅR DA IKKE BARE I STYKKER SAMTIDIGT!

  • #50   30. nov 2012 Som du forklare det absolute dårlig service. Og øv regning det jo næsten hvad en sv uden afgift koster og så hade du en donore mc:(

  • #51   26. jan 2013 i teorien lyder ikke det ikke forkert at ensretterens defekthed kan ødelægge en styrbox, men den store fejl er du kunden ikke bliver taget til råd inden man skifter tingene, det behøver jo ikke være et dårligt værksted, men måske en fejl i komunikationen internt på værkstedet, men så burde de osse give en vild rabat når de bliver gjort opmærksom på fejlen

Kommentér på:
Kan mekanikeren tillade sig det

Annonce