{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter
{{group.groupName}}

{{ group.groupName }}

Medlemmer: {{group.memberCount}}
Forside Forum Medlemmer Annoncer {{ group.itemMoreItems }}
2.616 visninger | Oprettet:

At vælge en motorcykel pga sjæl mm. {{forumTopicSubject}}

Mojn

Nu har jeg prøvet flere forskellige motorcykler, og kører pt en Honda Africa Twin XRV650, hvilken er en virkelig god motorcykel efter min mening.

Men den er på en måde også ganske kønsløs, idet den bare kører, er komfortabel og er pakket ind i plastik så man ikke behøver hverken at se på teknikken eller nemt kunne komme til den.

Det er derfor jeg spørger: er det rent vanvid at ville sælge den til fordel for en motorcykel fra 50'erne/60'erne? En der ikke bør køres over 100km/t, ikke har elstart, ikke er pakket pænt ind og måske ikke altid bare starter og kører perfekt?

Det jeg savner ved nyere motorcykler er noget sjæl og følelsen af at man kører på noget der skal bruges hver dag, et værktøj, et transportmiddel.

Så kan man i jeres øjne godt holde en så gammel cykel ud til hverdag, sålænge man bare passer på den? Og kan man måske endda tage den med på lange rejser? Jeg har jo altid ment man oplever mere på en gammel rejsemakker, der måske ikke overstår 1000km på éen dag eller ikke giver anledning til ømme balder, men istedet giver en tid til at opleve verden man kører gennem.

Så giv mig input kære mcg, og sig mig om man er sindsyg at tænke sådan som en snoldet 21 årig smiley
Cyklen jeg pludseligt faldt for er en BSA B31. (Frem for de nyere Hondaer/CB modeller fra 70'erne jeg ellers har kig på).

Hilsen Niels


Spar penge på din forsikring

Kommentarer på:  At vælge en motorcykel pga sjæl mm.
  • #1   13. okt 2009 Der skulle selvfølgelig stå: "der måske ikke overstår 1000km på éen dag eller giver anledning til ømme balder"
    Og mht teknikken der måske skal holdes en smule mere ved lige, så er jeg glad for at skrue, men kun på hobbybasis smiley


  • #2   14. okt 2009 se det er Honda ganske kønsløs og bare køre

  • #3   14. okt 2009 Der ville jeg måske kigge efter noget Triumph fra 70'erne! Der er "nogenlunde" bremser på den. Man sidder rimelig komfortabelt, skal dog ikke overskride 100 km/t og har en god tilgang til reservedele!

    Et rigtig godt alternativ kunne være en Norton Commando, men der skal du op og give 60-65.000 kr for et godt eksemplar!

    Hvad med noget Italiensk? Moto Guzzi måske? En tidlig 70'er 850 T3?


  • #4   14. okt 2009 Du kunne jo også pille plastiken af den du har og lave den speciel på sin helt egen måde. Eksempeltvis noget Madmax look. Hvis du ikke har nogen ide om hvad jeg snakker om så se evt her.
    http://www.ratbike.org/
    Der er nogle ret ekstreme bikes men også nogle som er ret fede. Bla min Jawa hehe


  • #5   14. okt 2009 Ved hvad du mener Niels, men den slags ældre maskiner har det med at stå lange perioder i garagen pga. endnu en reparation eller en sjælden del, som kun besværligt kan skaffes. Min egen CB750 fra 82 har heller ikke meget personlighed umiddelbart, men efter jeg har set det inderste i motoren og succesfuldt samlet den igen, så er der pludselig lidt sjæl, nemlig min egen smiley Eller som jeg hørte en sige engang "det eneste der reelt har værdi, er det man selv skaber", det må betyde at man skal ofre blod, sved og tårer (læs arbejde) før man finder sjælen. Mit råd til dig er at beholde din Africa Twin og måske købe dig en papkassemodel til at ligge noget arbejde i.

    /sven


  • #6   14. okt 2009 Sjæl???

    Er det ikke noget markedtingsafdelingen i Harley Davidson de har opfundet, så de kan sælge deres gamle lort til dobbelt pris og stadig have glade kunder? smiley

    Eller var det nu ejerne af gamle motorcykler, som står hele sommeren og skruer, mens de hører alle de andre er ude og lege. men de bliver mere og mere bitre smiley

    Så jeg tror sku ikke du bliver mere lykkelig af at få en ny cykel, men kom nu ud og oplev noget på den du har i stedet, den er jo som skabt til at køre til nordkap. Eller en smuttur til alperne.

    Så kom af sted og skab nogle gode oplevelser på din cykel og glem alt om sjæl...


  • #7   14. okt 2009 Køb en kineser - køre dårligt, går i stykker og er er pisse svær at få dele til =D
    hehe, ej så hellere noget gammelt Honda, Kawasaki, Yamaha eller Suzuki, de er til at bruge i hverdagen, og nogelunde nemme at finde dele til.
    Men hvis du vil have sjæl så holder jeg med Sven K i at du skal finde en papkasse model, og gå i gang.
    Jeg har en gammel Suzuki GS fra '79, som jeg købte for 7500 med en lettere død motor. Den har jeg fået til at køre og blive tæt for olie, måske ikke det sværeste, men jeg syntes at min GS'er har sjæl + jeg føler ligesom at det er min cykkel, ikke bare noget jeg har købt mig til - hvis du forstår.
    Bruger min GS'er til hverdag pt.


  • #8   14. okt 2009 Almindeligvis er motorcykler og fornuft ikke sammenhængende,. det skal være sjovt at køre MC,. følg dit hjerte, men tag konsekvenserne. "sjæl" er gerne en omskrivning af upålidelighed og noget der har sit eget liv,. men hvis man har lysten og evnerne til at håndtere det, så er det en stor glæde og tilfredstillelse at køre på en veteran,. hvis økonomien tillader det, så følg Svens råd om at have en moderne maskine ved siden af en "hjertesag".

  • #9   14. okt 2009 Du skal da køre Moto Guzzi. Men V50 Monza vil være et godt bud til dig. På sådan en kan man mærke man køre MC, og mærke hvordan alt arbejder i den. Fed fornemmelse.
    Og ellers, så min XBR :o)


  • #10   14. okt 2009 Det er ikke vanvid.. gør hvad der gør dig glad smiley Evt køb englænderen ved siden af, så du har 2 smiley

  • #11   14. okt 2009 Efter 25 år på en gammel Harley. Har jeg fået kørerglæden helt vildt igen på en Honda 900 fireblade. Tænk at man tager alt tøjet på sætter sig op og bare trykker på knappen. Har før stået og hoppet i 3 timer på det andet. Se det er glæde. I dag kører jeg op og køber 1 liter mælk, bare for at kører. Det sker ikke hvis du ikke ved om den kan starte.
    POW


  • #12   14. okt 2009 Tja, jeg ved snart ikke...Jeg har snakket med flere som har en gammel hverdagsmaskine fra 50'erne, som bare kørte og kørte uden synderlige problemer. En af dem i 17 år. Men selvfølgelig er det også rart med elstart og at man er sikker på lortet bare virker altid.

    Det kan være det bare kommer af kedsomhed smiley De fleste herinde kender vist godt følelsen af at man bare vil prøve noget nyt.


  • #13   14. okt 2009 "Køb en kineser - køre dårligt, går i stykker og er er pisse svær at få dele til =D"

    Den sidste del er løgn. Kineserne er så billige, at du kan købe en eller to ekstra samtidig, som du så kan bruge til reservedele. smiley


  • #14   14. okt 2009 Hej Niels.

    Muligheden er jo også - som jeg -at tilpasse en gammel cb´er og gøre den lidt personlig ( kig i mit fotoalbum ) jeg kan klart følge dig i at der hæmmer sjælen i en motorcykel at den gemmer sig bag plastic og unødig elektroniske hjælpemidler.

    Al mulig held i din beslutning - og kig lige på Alpeturen til Maj smiley


  • #16   14. okt 2009 Hehe, sjæl er et meget subjektivt begreb, og Rene W som du ved har jeg jo selv haft en CB400/4 som jeg byggede om så den var som jeg ville have den. Følgen var bare at den blev for ubekvem at køre på.

    Men også pengene spiller ind. Med Africaen solgt får jeg også lidt penge på hånden (er jo på SU) smiley


  • #17   14. okt 2009 Hvis du vil køre langt og hverdag så drop gamle motorcykler. Det holder ikke. man kan ligeså godt erkende at en gammel motorcykel uden elektronisk tænding og indsprøjt og alverdens myt gejl bare ikke er lige så driftsikre. Taler af erfaring. Forresten har du ret i at to motorcykel og su ikke er det fedeste. Behold din African og nyd at den starter hvergang du vil køre. Sjælen i en motorcykel er bare en undskyldning som engang er blevet opfundet en dag en gammel lortemotorcykel ikke kunne starte og manden der ejede den ikke vidste hvorfor men ikke ville tabe ansigt foran kammierne smiley
    hvis du så bestemmer dig for ikke at lytte til mit råd så hold dig fra englænderne- tag en nimbus istedet smiley


  • #18   14. okt 2009 Gamle maskiner behøver ikke være ustabile. En CB750f der er plejet og har fået eftermonteret elektronisk tænding vil starte hver dag. Og er den korrekt justeret kan man stille en mønt på højkant på tanken uden den vælter.
    Men ja, de kræver oftere service end en ny, men det laver man selv, og er med til at lægge sjæl i MC'en.


  • #19   14. okt 2009 Ellers må en af de nye Triumph´s være svaret, de ligner jo noget fra 60-70érne, men med ny teknik...
    Eller www.enfield.dk


  • #20   14. okt 2009 BMW R80 GS (mener jeg den hedder) fra 70-80erne er svaret på dit spørgsmål. Der får du sjæl + enorm køreglæde efter min mening smiley

  • #21   14. okt 2009 Når jeg snakker gamle cykler. Mener jeg før 1975. Derfra var japanerne meget driftsikker. Vi grinede meget af Japanerne i begyndelsen, men det holdt vi hurtigt op med.

  • #22   14. okt 2009 Det kan sagtens lade sig gøre at køre langtur på en veteran, der er flere fra Ariel-klubben der kører på ferie hver sommer, en bekendt kørte 900km på ferietur her i sommer på hans gamle Ariel, selvfølgelig kan noget gå i stykker eller gå løs, men til gengæld er de nemme at lave igen hvis man har det gængse værktøj med og ved lidt om hvordan de er skruet sammen.

    Min egen Ariel her endnu ikke svigtet så alvorligt at den ikke kunne køre hjem, der har da været småting men altsammen noget der kunne ordnes hjemme i værkstedet.


  • #23   14. okt 2009 Pow: Naaaah allerede i 60'erne var Honda fremme med driftsikre maskiner :o)

  • #24   14. okt 2009 "En CB750f der er plejet og har fået eftermonteret elektronisk tænding vil starte hver dag. Og er den korrekt justeret kan man stille en mønt på højkant på tanken uden den vælter."

    Netop det sagde dem på værkstedet faktisk til mig, efter de havde justeret min, så det skulle jeg jo hjem og prøve. For at gøre en lang historie kort, så væltede den ned på højre side og ødelagde kåbedele og udstødning for 16.000 kr. Det viser sig, at de mente, at MØNTEN kunne stå uden hjælp, ikke cyklen. smiley


  • #25   14. okt 2009 For længe siden da jeg var helt grøn mc´ist havde jeg en Kawasaki z650, den savner jeg godt nok ikke jo måske accelerationen, men den gik jo i stykker konstant og stumperne kostede en formue + besværligt at lave, så er det sgu lettere med den jeg har nu, det er ligesom der er mere hygge ved sådan en, man falder næsten altid i snak med nogen når man holder ind et sted, især ældre gutter der har kørt mc som unge..:)

  • #26   14. okt 2009 Jeg er konstant ved at bestemme mig for en CB400F eller CB750K0-7 fordi man dér har en klassisk cykel med en god historie, som starter når man vil det, og ikke kræver meget omsorg.
    Men jeg har jo haft en 400/4, og en CB750K har jeg mange ideer til at ombygge, men der er mange andre ting der trækker også smiley
    Dels vil jeg gerne have en cykel der er lettere end Africaen, med lavere tyngdepunkt. Jeg vil gerne køre i terræn engang imellem, køre driftsikkert, have det sjovt i svingene, have noget at pudse når jeg ikke kører, have en speciel maskine med noget historie, have noget ikke så mange har, have noget at køre langtur på som måske ikke er lavet til lige dét (som min cb400)....Osv osv osv osv smiley
    Når alt kommer til alt og jeg står med pengene i hånden, ender det nok med det jeg helst vil lige dén dag. Alt fra NT650 Hawk til XR400, til DRZ400, til CB750, 400/4, BSA, Norton .....og så videre smiley


  • #27   14. okt 2009 Men sikke en dejlig diskussion man får ud af det her på mcg smiley


  • #28   4. feb 2010 Hej Niels
    det kan da ikke være anden som denne her
    Prøvekørsel af Yamaha V-Max 1200

    Touring Nyt 4/94
    skrevet af Karsten Kristensen

    Yamaha V-Max 1200 kan i år købes i Danmark i 100 hk udgaven. Vi har prøvet et privatejet eksemplar af den ægte vare – USA versionen med angiveligt 145 hk på krumtappen.

    Første gang jeg stiftede bekendtskab med V-max’ens hurtighed var, da jeg skulle overhale et par biler. Motoren er jo ikke af den mindste slags, så jeg forventede at komme hurtigt omkring. Det kom jeg også, men jeg havde ikke forventet det ryk, som den leverede. Da omdrejningstælleren kom op på 6.500/m brød helvede løs. I 1. og 2. gear skal man være meget vaks til at få skiftet gear, da den store V4-motor efter 6.500 omdrejninger får en hidsig raceragtig karakteristik.

    Efter som dagen skred frem, skulle den prøves mere grundigt af. 1. gear ved rødt lysfyr, koncentration, gasse lidt op, gult, håndtaget i bund samtidig med koblingen slippes. Raketten er på vej til månen. Midt i første gear (sikkert ved 6.500 o/m) går "svinet" på baghjulet, og rykket er så massivt, at jeg næsten ikke ænser at slippe gassen.

    Et andet sted fyrer jeg den af i 1. gear med lidt hastighed på i forvejen – vel cirka 20 km/h. "Det er er helt vildt" tænker jeg, og da jeg forsøger at bremse den ned, begynder cyklen at hoppe. Dæmpningen er for slap i forgaflen, og affjedringen er for hård i bagsvingeren. jeg er en anelse rystet. Der er en sort streg på vejen, hvor jeg har accelereret. Lige efter er der sorte streger med cirka 1,5 meters mellemrum, hvor jeg har bremset.

    Senere har jeg igen brug for at bremse hårdt op. Igen et mindre chok. Bremserne er meget gode, næsten for gode, forhjulet blokerer er brøkdel af et sekund, og Mad Max er allerede ved at lægge sig ned på siden.

    Med minde cirka 74 kg og 182 cm og den i mine øjne lidt for slappe forgaffel, begynder den at slingre en anelse ved 160 km/h. Måske har en blafrende touring-jakke også noget af skylden. Ved cirka 200 km/h overrasker Mad Max igen. Motoren er overhovedet ikke kørt ud, men jeg kan næsten ikke få den til at holde op med at slingre.

    Mad Max er kun til mænd/kvinder med hår på brystet og store overarme, og den er absolut ikke til nybegyndere. Den udstråler kraft og stil. Det er der ingen tvivl om. Jeg kalder den Mad Max, fordi den er umotiveret vild, når den får gas. Med optimering af affjedringen er jeg overbevist om, at man også kan gøre den til en mere sikker motorcykel ved høje hastigheder.

    V-Max’en er ikke sådan lige til at sætte i bås. Den har form som en chopper. Accelererer som en racer. Godmodig som en touring-maskine.

    Hvis jeg skal starte med chopper-stilen. Man sidder meget oprejst. Sædet er tilpas blødt og uformet, så man ikke glider bagud under acceleration. Hjulene er af pladehjulstypen. Alle instrumenter på nær speedometer er placeret øverst på tanken, som ikke er en tank, men kun et skjold. Der er masser af blankt på maskinen.

    Man kan næsten se hele den store V4-motor. Kronrørsvinklen indikerer, at det er chopper-stilen man ønsker. en lille og ikke særlig effektiv forlygte sidder næsten inde mellem gaffelbenene. I det store og hele en chopper.

    Men så er der jo lige det med motoren. Den burde jo ikke opføre sig som den gør. Ved de efterhånden bekendte 6.500 o(m stikker motoren i et vræl og flytter den store og tunge maskine afsted med et ryk som en formel 1 racer. Kører man V-Max’en som en racer, bliver man positivt overrasket. Den kan faktisk både styre og bremse. Selvfølgelig kan styrevilligheden ikke leve op til en racer, men når man nu først troede, at det var en chopper, så bliver man meget positivt overrasket. Det samme med bremserne. De fungerer særledes godt, og man skal huske, at det er en tung cykel, der skal nedbremses. Det vil sige, at det er fordækket og forgaflen, man skal være opmærksom på. Det er intet problem at blokere forhjulet.

    Hvordan kan det så være en touring-maskine. Igen er det den fantastiske V4 motor, der skal fremhæves. Inden de 6.500 o/m opfører motoren sig som en stor touringmotor. Den har et solidt bundtræk og kører med forholdsvis få omdrejninger ved normale hastigheder. Skal man overhale en forankørende, drejer man bare på håndtaget, og motoren accelererer med et bundtræk som familiemedlemmet FJ 1200. En anden detalje, som de fleste touringkørere ønsker, er kardantrækket. Stort set ingen vedligeholdelse, samtidig med at bagfælgen ikke bliver svinet til med klistret kædeolie. Netop når man kører på en V-Max, som er en blærerøvskværn, er det ret vigtigt, at den står glinsende hele tiden.

    Takningen foregår under førersædets ryglæn, så der hvor der normalt er en tank på en motorcykel, må der jo være noget andet. Der er et skjold udformet som tank. Under skjoldet sidder der et kæmpemæssigt luftfiltersystem. A-ha tænker man så. Jamen hvad er de store flotte indsugningstragte så til, som sidder på hver side af tanken. Kun pynt, såmænd ! Men de er også flotte.

    Finishen er i den bedre ende, men man får en lidt underlig fornemmelse i maven, når man opdager at indsugningerne bare er til pynt. Der sidder nogle plastic-skjole ved karburatorerne, som er forkromede, og på gaffelbenenes top sidder der også to plasticlåg, som er forkromede. Nogle detaljer som i mine øjne burde være undladt eller ordentlig gennemført. Ikke mere ondt om det. I det store og hele er V-Max’en gennemført.

    Hvis man ikke lige ved det, så er det ikke til at se det. På gaffelbenenes top sidder der to plastic-skjolde, som kan skrues af. Under hvert skjold er der mulighed for at justere lufttryk i forgaflen.

    Under vores målinger af V-Max’en kunne vi konstaterer, at den er meget hurtig. En anden ting, vi kunne konstatere var, at speedometeret er meget nøjagtigt. Faktisk viste speedometeret nøjagtigt det, man kørte. Den eneste MC hvor jeg har oplevet det på.

    Ved acceleration fra stående start havde jeg et lille problem. Jeg kunne simpelthen ikke holde den nede. Det vil sige at accelerationerne ikke var optimale. Alligevel var 0-100 km/h tiden nede på 3,5 sek. Med mere øvelse og 40 kilo mere i dragten, var tiderne sikkert blevet 1/2 sekund hurtigere.

    Da vi kun havde V-Max i kort tid, hvor forholdene ikke var ideelle, havde vi svært ved at måle tophastighed. Når vinden var rigtig, og vi fik accelereret uden alt for meget slinger, havde vi speedometeret til at vise godt 220 km/h. På det tidspunkt var der noget i motoren endnu, så under optimale forhold har den nok en tophastighed på omkring 230 km/h.

    Hvad kan man så bruge V-Max’en til ? Tja. Hvis man bor i en større by, og man har 170.000 kr til en bycykel, så kan den anbefales. Det er den suverænste MC til bykørsel. Godt overblik, eminent acceleration, nem at manøvre med og ret gode bremser.

    Inden man investerer 170-180.000 kr i en V-Max, skal man dog være klar over, at de i år officielt importerede modeller kun er 100 hk versionen. man kan dog "fjerne pumpen" (som en person fra Yamaha importøren så diplomatisk udtrykte det) og få den til at yde 125 hk.

    En anden dimension, man skal tænke på, er potensen. V-Max’en udstråler stil og styrke. Som en MC-kørende pige udtalte, så er V-Max’en i ordets bedste betydning en potensforlænger. Jeg følte nærmere, at jeg blev 1 m over skuldrene af at køre på den, men måske var det vindtrykket, der gjorde, at jeg havde den følelse.

    Man bliver livsglad, når man kører rundt på V-Max’en. Følelsen af at have en ustyrlig kværn imellem benene, lyden fra V4-motoren, rykket ved acceleration, (be)undrende blikke – ja, alt hvad der følger med, undtagen forsikringspræmien og afdragene, gør V-Max’en til en meget speciel kværn at tulle rundt på. To nætter efter, den blev afleveret til ejeren, drømte jeg faktisk om den. Det eneste jeg kunne savne, er noget ZZ-Top rock og rul i baggrunden.

    Slutbemærkning: Det er til dato den eneste japanske MC, jeg har prøvet, som har sjæl.



Kommentér på:
At vælge en motorcykel pga sjæl mm.

Annonce