{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter
{{group.groupName}}

{{ group.groupName }}

Medlemmer: {{group.memberCount}}
Forside Forum Medlemmer Annoncer {{ group.itemMoreItems }}
1.873 visninger | Oprettet:

Mine erfaringer med varmehåndtag {{forumTopicSubject}}

Nu er jeg endelig færdig med den sidste montering af mine varmehåndtag, således at jeg kan sige at det er færdigt. Så nu kan jeg fortælle jer andre, hvilke erfaringer jeg har med det.

For det første er det lidt af et pillearbejde med at trække ledninger. Nu har jeg skulle trække ledninger til mange andre ting samtidig (alarm, microshift, ekstern strøm- og ladestik mv.), men det er et pillearbejde, men rimeligt ligetil. Først og fremmest trækker et sæt varmehåndtag meget strøm - så et relæ er et MUST. Dette kan med fordel sættes inde i kåben på venstre forreste blinklys, da det er nemt at trække ledninger dertil. Her er de dele som jeg har brugt til min montering:

1 stk. Hella dobbeltvirkende arbejdsrelæ med beslag (enkeltvirkende er godt nok, men et dobbeltvirkende kunne bruges til at styre min alarm)

1 sæt Saito II varmehåndtag - ø22 mm

3 mtr. rød ledning - 2 kvadrat (til strømtilførsel)

1,5 mtr. gul ledning - 1,5 kvadrat (til styring af relæet)

5 mtr. sort flexrør - ø6 mm (til beskyttelse af ledningerne)

1 rulle god isoleringsbånd

1 stk. håndtagslim

Kostprisen her er under 600,- for det hele, så det er ikke så dyrt at montere.

Der er nogle ting som er nødvendige for at kunne montere håndtagene. Den ene er at låne/købe en Dremel-maskine - for det er nødvendigt at slibe gasrullen ned, så låserillerne til de originale gashåndtag forsvinder. Varmehåndtagene er helt glatte inden i, og man må prøve sig langsomt frem, indtil at varmehåndtaget på gasrullen kan gå stramt på. Det er vigtigt at man ikke sliber for meget, så at det bliver for løst!!!!! (så det er limen som bærer belastningen).

Den næste ting er at man ikke skal regne med at man kan sætte de originale styrvægte på igen. De originale håndtag er 12,5 cm lange, men de nye varmehåndtag er 13,5 cm lange - hvilket betyder at håndtagene næsten rager ud over selve clip-on'en. Da de originale styrvægte er skruet på clip-on'en med en M8 (og kan sidde SATANS fast - låst med noget lock-tite af en art) og samtidigt har en udformning som passer ud over selv clip-on'en, var det nødvendigt i mit tilfælde at finde noget andet at sætte på. Jeg fandt nogle LSL Flat-caps hos Louis.de som, når de er monteret på maskinen, gør at styret har nogenlunde samme bredde som originalt.

Desværre passer de jo ikke på, da de er lavet til at sætte ind i selv clip-on'en - og vores clip-on'er er udstyret med et M8 gevind i enden. Men det er der råd for... jeg har slebet enden af styrvægten ned med en bænksliber, så den blev helt flad ind mod clip-on'en. Derefter borede jeg hullet op, så en M8-bolt kunne gå igennem. Og til sidst borede jeg enden væk fra clip-on'en op med et ø16 bor (kun lige med spidsen af boret), således at en rustfri undersænket M8x20 maskinbolt lige passede ned i (og malet med Motip blanksort, ser resultatet rigtigt godt ud).

Sammenlagt har jeg givet ca. 900,- for alt. Det har taget mig sammenlagt ca. 2 dages tid (men jeg har også været meget pernittengrynet med monteringen), og alt sammen er lavet med alm. håndværktøj. Så det er ikke noget at i skal være bange for at gå i gang med - Det er meget ligetil. Billeder kan ses på min profil (bare synd at billederne er ret dårlige - jeg må få taget nogle ude for værkstedet)


Spar penge på din forsikring

Kommentarer på:  Mine erfaringer med varmehåndtag
Kommentér på:
Mine erfaringer med varmehåndtag

Du skal være medlem af gruppen for at kunne kommentere.
Gå til gruppens forside




Annonce