Suzuki GSX1100EF 1984

1.814 visninger | Oprettet:  FølgFølg ikke 13 Kommentarer
Bedømmelse

Du kan først stemme, når din egen mc er oprettet og stemt ind. Opret din egen mc

Suzuki GSX1100EF

Årgang:
1984
Motor:
1135 ccm olie luftkølet. Den legendariske trackday motor.
Hestekræfter
124 hk dansk model....ruller 105 hk på baghjulet hos Finn Villadsen. Han kan anbefales!!
Fælge
16" forfælg 17" bagfælg
Dæk
Topfart
250 kmt på rullefelt ved begrænser. Ca 230 ved rødt felt originalt gearet.
Tuning
Ikke tunet
Styling
Ekstraudstyr
Efter monteret hagon bagdæmper. Det kan anbefales på alle mono disse gamle mono modeller. De bliver for svampede med tiden. Køb evt. i england til rimelige priser,
Bemærkninger
Når affjedring bag er skiftet + samtlige rullelejer i bagsvinger/floater system, evt en progressiv opstramning plus ny olie foran... så er dette en cykel der kan kastes, hvis du har lidt kilo på kroppen.
Fuld register over hele linien. Bike with spirit.
Kommentér på:
Suzuki GSX1100EF
  •   1. aug 2014 Hej igen!

    Siden sidst har min maskine præsteret endnu en tur til Kaukasus og tilbage - via Balkan og Tyrkiet til Georgien og Armenien, og så gennem Rusland, Ukraine, Polen og Sverige tilbage... sammenlagt en tur på næsten 12.000 km på maskinen (resten af turen foregik med biltog og færge).
    Min starter stod desværre af i Tbilisi, men jeg fandt en lokal der kunne hjælpe - mod alle odds havde han et identisk armatur liggende, og nede i byen fik vi så sat nye kul i den.
    Ellers har den kørt til den helt store guldmedalje endnu engang. En 26 år gammel maskine, der bare kører og kører og kører og... smiley
    Jeg kan i øvrigt varmt anbefale Kaukasus; det er et helt fantastisk område, og selv om det er en lang tur, er det bestemt dét værd. Så har man mod på lidt ekstrem touring-kørsel, var det da en overvejelse værd. c",)
    Vejene er generelt gode, de lokale exceptionelt gæstfrie og hjælpsomme, maden smager fortræffeligt, det hele er billigt og naturen helt fantastisk smuk. c",)


  •   24. okt 2013 Hej Bruno.

    Ang. Finn.
    Kontakt
    FV motor
    Borum byvej 1, Borum
    8471 Sabro
    CVR: 21030902
    Kontaktperson: Finn Villadsen Tlf: 86 94 81 98 Mail: finn@fvmotor.dk
    Åbningstider: Mandag til Fredag fra kl. 09:00 til 17:00

    Det er meget tæt på hovedvej 511 mellem Stilling og Sabro. Jeg er lidt træt af at jeg opdagede ham så sent, ellers var min RF900R også kommet på der.
    Hans felt går for at være realistisk. Jeg husker engang jeg var til træf hos brombasserne i Randers. Der kom en på en RF900R der var rullet til 132 i brønshøj såvidt jeg husker. Han kom derfra med 117:-( Så man skal være lidt forsigtig med sine valg.
    Jeg uploader testen på EF en dag. Det er altid rart at have lidt at sammenligne med:-)
    Mht. gasbrænderen, så var min ret stoppet i en' af potterne. Hvis man holder på så bliver der en anseelig temperatur, og den røg ad h til, så jeg vil tro at der blev fjernet noget skidt. Men klart, det er mest effektivt på 2 taktere, da der er mange olie rester.
    Efter der kom et par ekstra huller i potterne, blev gasresponsen meget mere kvik, og fald efter gasgivning meget promte.
    Han måler på omdrejninger og blanding, så man kommer derfra med en vis viden om karburator og luft indtag. Jeg fik at vide at med original luftfilter kasse og filter kunne der hentes lidt ved at lave et par ekstra huller i luftfilterkassen. Men den undlader jeg. Den yder rigeligt:-)

    Den svenske test var fra 84-85, og det er jo nogle år før F modellen kom med de 135, så jeg ved ikke hvor de har det fra. Men... jeg tror at det er en and. Det har nok bare været rygter, mere end fakta.

    Det lyder spændende med alt det du har gang i.
    Jeg syntes at der har været overvældende at se hvor meget det giver at skifte nogle af de komponenter der relaterer til styre egenskaber.
    Jeg mangler lige glidebøsningerne, det er en sikker vinder, og så tager jeg nok kronrørslejet for en sikkerheds skyld. Ikke fordi at der er noget at mærke når man har ved den, men der er andre kræfter i spil på vejen, så en lille smule kan gøre en stor forskel.

    Du må lige berette om nogle af dine tiltag giver pote:-) God fornøjelse!


  •   23. okt 2013 Hej Morten.
    Tak for svaret! Jeg er også blevet i tvivl om, hvorvidt det er korrekt med de 114 HK på '84-modellen; der er blot visse kilder der hævder dette. Ikke desto mindre viste den motor ca. 110 HK på baghjulet i schweizisk bænk i 2000, så den må nødvendigvis have haft mere end 114 HK i motoren på daværende tidspunkt (den blev dog leveret med K&N-filtre, hvilket den jo kan have haft på daværende tidspunkt).
    Ja, jeg læste om én der havde udboret potterne, om jeg så må sige... det piner mig bare at bore i mine fine udstødninger. c".) lol Men jeg skal kraftigt overveje det!
    Jeg ligger på godt 70 kg, så affjedringen har altid været fint afstemmet til mig. Jeg synes at jeg kommer pænt hurtigt gennem selv skarpe kurver, men det hænger måske sammen med, at jeg kender maskinen så godt som jeg gør; har trods alt kørt noget der svarer til 3 gange rundt om jorden på den, i grove tal. smiley
    Ingen tvivl om, at jeg - når jeg er klar justeringmæssigt osv - vil have den rullet. Hvor finder man Finn Villadsen henne?
    Ja, 111 HK-motoren er jo forløberen for vores... Katana'en jo også denne motor. Men en 135 HK udgave har jeg aldrig hørt om... kan det ikke være nogle, der forveksler den med F-modellen (som har en helt anden motor, snarere en GSX-R), den havde/har jo 136 HK...?
    Det med gasbrænderen... det er vel for at hærde overfladen, du giver dem dén behandling?
    Indtil videre ligger mine ekstra svinggafler, bagdæmpere og nye lejer og venter troligt, men planen er at få lakeret én af gaflerne inden foråret, få dén og Full Floater-fætteren udstyret med friske lejer, og så smide dét på inden næste sæson. Samme nummer med én af forgaflerne, der får nye glidebøs/pakdåser og frisk olie, så dén også er klar til ombytning. smiley
    Inden så længe skal jeg også have shinet én af motorerne op - helst en totalrenovering endda med ny knastkæde, kædestrammere osv. - så skulle jeg nok kunne holde svinet kørende i en rum tid endnu. c",)


  •   8. okt 2013 Hej Bruno.

    Det er da herligt at der er andre end mig med hjerte for denne model.
    Jeg har fundet ud af at jeg skal passe på med ekspertviden på denne side:-) men jeg vil alligevel vove det.
    De Svenske og Schweiz modeller, måske flere kom i en 100 hk version. Du kan finde en svensk test på nettet og hente testen i billede form.
    Eneste forskel. Knasterne!! Så du har vel det der skal til med alle de dele. Har du stadig de originale potter, kan det anbefales at brænde dem af med en gasbrænder, og fyre et bor igennem dæmperenes midte. Jeg fandt ud af at min døjede lidt med at komme af med gassen. Det virker!
    Udskiftning af bagsvinger lejer, samt lejer i floater delen plus måske en ny fjeder... Det virker!!!
    Hvis du som jeg ligger omkring de 100 kg, så kan den hurtigt slide dæk til kanten igen. Før jeg fik den første var jeg ude og prøve en del, og de var desværre ikke opdateret, så det var næsten vel som at køre en tank gennem en rundkørsel.
    Men for hunde da, hvor kan der hurtigt laves om på det.
    Skifter du fjedrene foran, så pas på at de ikke bliver for lange. Der ligger en værksteds manual på nettet, og den er go!!
    Jeg tror stadig jeg kan hente lidt i forgaflen, nye "stempel ringe". Det kan ellers anbefales at rense godt ud i forgaflen og sandsynligt bruge en 15W som der står i bogen.
    Jeg bliver nødt til at nævne ovenstående, da det gør en verden til forskel.

    Skal du have den rullet engang kan Finn Villadsen anbefales. Det er det mest lødige sted jeg har været.

    Jeg har ikke haft modet til disse lange ture, men har dog en fornemmelse af at det sagtens kan lade sig gøre. Den har aldrig svigtet. Da jeg købte den uden afgift til 7500 fragtede den mig hjem på 3 cylindre uden at kny. En gang karburator rensning og alt var i orden.

    Får du den rullet en dag, kan du se min test, så har du noget at sammenligne med.
    God arbejdslyst:-)

    Ps. Min var lavet om før den kom til DK. Jeg har ikke hørt om 114 hk modeller, men den tidligere E model med 1074 ccm havde 111. (Sådan en har jeg også haft)
    Jeg har hørt om 100-122-124 samt 135(omtales i en test, men jeg har ikke kunne finde noget videre på nettet om oprindelses sted).

    Mvh Morten.


  •   8. okt 2013 Jeg forelskede mig i denne model da jeg i sin tid stod i lære som lastvognsmekaniker, og har været den lykkelige ejer af dette vidunderkøretøj siden.
    Nu har jeg bare en lille ligtorn siddende mellem ørerne, som ikke vil ud... c".)
    For nogle år siden købte jeg nogle maskiner fra Schweiz for at få stumper nok til at holde bæstet kørende i en rum tid endnu.
    Sagen er bare den, at én af motorerne er en '84-model, som angiveligt kun yder 114 mod de senere modellers 124.
    Jeg har ikke kunne finde forskellen på motorerne, men måske er der én her på sitet der kan svare på dette? Det ville være super at finde differencen, så jeg kan få den op på de 124 HK også.
    Bortset fra dét, så er det en maskine man bør være misundelig over, hvis man ikke ejer en sådan (jeg kan jo af gode grunde ikke vide, hvordan dét føles...)
    I sommer var jeg på både min og maskinens hidtil længste tur - 9.500 km blev det til, da jeg langt om længe fik besøgt Kaukasus-regionen...en tur, jeg varmt kan anbefale. Eneste tekniske problem var et hængende startrelæ på vej hjem, som fik starteren til at dræne batteriet... men et næsten 30 år gammelt startrelæ er vel lovligt undskyldt. Et par dask og lidt strøm, så kørte maskinen igen, trofast som den er.


  •   2. okt 2013 Hej Henrik.
    Og Tak. Man skal helst se den på Laaang afstand:-) Der har ikke været kroner til drømme lakeringen. Men teknisk er den ikke helt ved siden af.
    Det har altid været min drømme kværn og er det stadig. Den første sprang kæden (630) ved 180 og ødelagde en del af motoren, det var en relativ spændende oplevelse.
    Men så fik jeg fat i denne fra Schweiz, indregistreret til under 20:-) og under al det der burde får alarm klokkerne til at ringe, var der en ganske uspoleret cykel med service mærkat.

    Jeg havde kig på din da den stod i Tylstrup så vidt jeg husker, den er jo speciel, og vedkommende der har brugt energi på den, må have brændt for den. Så jeg er ret sikker på at du har fået fat i en af de goe:-)
    Så, god fornøjelse! Det kan være du møder dette grimme spektakel når jeg er på hjemtur til Gærum:-)

    Mvh Morten.


  •   1. okt 2013 Hejsa Morten
    Velkommen ind på siden her med din flotte GSX 1100, gerne flere af dem smiley

    Så vil jeg også gerne sige mange tak for din fine info til mig, dejligt at få spændene viden på denne måde
    MVH
    Henrik


  •   1. okt 2013 Den her cykel skal ikke ses:-) Det er ikke engang en smagssag, MEN:-) heldigvis er den lidt modsætnings fyldt. Kilometrene holder, og den kører som en drøm.Det er utroligt, at en snart 30 år gl cykel, kan kastes gennem en rundkørsel, og vil fremad som en i.... motorvejskørsel.... en bundtrækker, og dyret rejser sig fuldt i forgaflen og pløjer frem...
    Jeg er her ikke for at vise noget frem, mere for at kunne smide en kommentar, hvis der er en der står med en ældre Suzuki, og spørger...


  •   30. sep 2013 Jeg elsker de EF'ere

  •   30. sep 2013 Super cykel... ser fin ud....

  •   30. sep 2013 Du har for få eller dårlige billeder.


  •   30. sep 2013 Du har for få eller dårlige billeder.


  •   30. sep 2013 Hej. Jeg håber i tager imod denne, så jeg kan kommentere på andres. Jeg kan se at der er nogle der ikke er helt med på disse gamle modeller.
    Med hensyn til denne gamle sniger, så skal man ikke lade sig narre, det er en retro raket der indtil videre kun er begrænset af forgaflen. Jeg regner med at 4 nye ringe trimmer dæmpningen.


Annonce