{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter

Suzuki M109 K7 SOLGT [Tidl. motorcykel] 2007

5.905 visninger | Oprettet:
Bedømmelse

Du kan først stemme, når din egen mc er oprettet og stemt ind. Opret din egen mc

jan o
Mand | 61 år | Oprettet: 6. jun 2006


Suzuki M109 K7 SOLGT

Årgang:
2007
Motor:
Type:
Vandkølet 54o V2 DOHC 4-takt
Slagvolumen: 1.783 cm3
Boring x Salglængde: 112 x 90,5
Kompressionsforhold: 10,5 : 1
Effekt: 125 hk. (91,9 kW) ved 6.200 o/m.
Max. dr. moment: 16,3 kgm (160 Nm) ved 3.200 o/m.
Middelstempelhastighed: ved 6.200 o/m: 18,7 m/sek.
Knastaksler: Dobbelt overliggende.
Antal ventiler: 8
Krumtap: Tværliggende i et stykke med forsatte søler.
Lejer: Glidelejer
Plejlstangslejer: Glidelejer
Smørring: Tørsump
Benzintilførsel: Elektronisk indsprøjtning
Hestekræfter
125
Fælge
Alu Fælge for samt bag.
Dæk
Dæk, for: 130/70 ZR 18
Dæk, bag: 280/35 ZR 18
Topfart
Tuning
Styling
Ekstraudstyr
Bemærkninger
Her er lige hvad pressen skrev da den kom frem :.

Når den slentrer af sted med få omdrejninger tøffer motoren herligt, netop som sådan en kæmpe V2-motor skal. Men når den kommer op over 4.000 omdrejninger i minuttet ændrer den karakter. Overraskende meget. Motoren sender voldsomme kræfter ned i det totalt brede baghjul, og trods vægten rykker motorcyklen hurtigt.

Prisen og det lidt aggressive udseende spiller selvfølgelig ind. Men måske er snarere maskinens dobbelthed, det at frækheden er med som bonus, der er en af de afgørende grunde til, at Suzukis VZR 1800, er blevet årets supersælger blandt mammut-cruiserne. Allerede før sommerferien var der solgt over 50 eksemplarer i Danmark, og der er stadig gang i den.

For at få den særlige effekt ud af den vandkølede motor har den fået nogle store stempler med en ret kort slaglængde. Motoren har fire ventiler per cylinder, to gasspjæld og to indsprøjtningsdyser på hver af de cylindre. Resultatet er, at motoren trods størrelsen er meget omdrejningsvillig. Den topper først ved 7.500 omdrejninger, og undervejs derop leverer den både 125 hestekræfter og en voldsomt moment.

Uden vibrationer
Og den gør det vel at mærke uden at ryste eller vibrere ubehageligt. Så når kørslen er på de almindelige veje er der god grund til at holde øje med speedometret, hvis ikke en blitz skal forstyrre turen. For måske netop på grund af maskinens størrelse mærkes farten ikke.

Først ude på motorvejen er denne advarsel knap så nødvendig. For - som på alle nøgne motorcykler med så bredt et styr - er Suzukien i virkeligheden sjovest op til godt 100 km/t. Over 130 km/t gælder det mest om at holde sig fast. Derfor kan det også lyde næsten absurd, at 5. gear bremser op, når farten når 200 km/t. For hvem kan holde sig i sadlen helt op til den fart?

Måske vil det være synd for udseendet, men hvis denne mammut skal bruges til længere ture må det være nødvendigt med et vindspejl. Ellers skal der holdes gode pauser med korte mellemrum, hvis ikke man vil kunne binde sine snørebånd uden at bukke sig efter ferien. Vindspejlet kan endnu ikke fås som ekstraudstyr i Danmark, men det findes i USA, hvor VZR 1800 har sit største marked, så det vil være muligt at finde frem til det.

Voldsom vægt
Ekvipagens vægt er voldsom. Den tørre vægt er 315 kg, så med benzin, en voksen kører, måske en bagsædepassager og lidt bagage er der hurtigt tale om et halvt ton dødvægt. Så det er med stor respekt, at førerpladsen indtages og vejene tages i besiddelse.

Tyngdepunktet er lavt, så i hvert fald for en velvoksen person, er den let nok at håndtere inde i byen. Den er til at regne med. Men både i byens skarpe sving og ude på mere snoede veje kræver det faktisk i starten ret meget selvtillid at lægge den rundt om hjørnerne.

Det voldsomt brede bagdæk - 240/40 - hjælper heller ikke til, men efter nogle hundrede kilometer på mere eller mindre snoede svenske skovveje kom kontakten med maskinen og dens opførsel. Og så blev det faktisk rigtig sjovt, især når vi fandt de lidt større veje med bløde kurver, hvor vi kunne buldre rundt i ro og mag.

Ingen har lyst til at katastrofebremse sådan en kolos. Men skivebremserne har Suzuki snuppet fra en af de hurtige sportsmaskiner, så de kan godt stoppe de mange kilo ret effektivt, når det er nødvendigt. Affjedringen er også ret bastant og styrker oplevelsen af en kontant og troværdig opførsel.

Det brede styr og den velpolstrede saddel giver en behagelig siddestilling, i hvert fald for en times tid ad gangen. Men til gengæld giver de fremrykkede fodhvilere det eneste virkelige problem med denne motorcykel. For selv om man har en stor levefod, må det være muligt at placere fødderne på fodhvilerne uden hele tiden at komme i konflikt med gear - og ikke mindst bremsepedalerne. Det var det ikke for undertegnede, som savnede et par rigtige cruiser-fodplader, der kunne give mulighed for at flytte lidt på fødderne under kørslen.
Kommentér på:
Suzuki M109 K7 SOLGT
Annonce