Hamlet motorcykel

11.227 visninger | Oprettet:

En Hamlet motorcykel jeg hentede nede i østjylland.
Planen er ikke at lave den original, da det er umuligt med den stand den har. Men jeg vil lave den "old-school". Den skal stå som de nu kunne finde på at style dem i gamle dage, og jeg er nødt til selv at fabrikere nogle dele til den, da der jo mangler meget.

Hamlet 98 fandes i to modeller:
- Hamlet P98:
Kom fra 1939 og frem, og havde pedal-start.
Nyprisen var 820,-

Hamlet K98
Fra 1940 med Kickstart.
Nyprisen var 840,-

Begge priser var eks. omsætningsafgift (må være det der svarer til reg.afgift i dag) på 116,85.
Den årlige skat var på 12,-
Lovpligtig forsikring = 20,-

Den bruger et blaningsforhold på 35:1
2 liter benzin holder ca 100 km


Dagbog:
06-12-09
Hentet i Hornslet.
Motor afmonteret, gearkasse taget af fra krumtapshus. Gearkassen samt lejerne tyder på motoren enten ikke har kørt mange km, eller simpelthen har været utrolig velholdt. Koblingen så ligeledes også udemærket ud. Der er 2 ting der bekymrer mig: 1. tændingen. 2. cylinderkittet.
Stel: Ja det er rustent, det kommer jeg ikke udenom. Der er fundet ny bagsvinger, som bliver stivstel. Tanken er gennemtæret 2 steder i tunnellen, så jeg skal ha fat i nogle plader og ha lavet en ny tunnel til den.
Motor er måske uoriginal har jeg fundet frem til. Men stadig en fin gammel motor, som jeg agter at få til at køre ;-)

08-12-09
Koblingsarm løsnet, koblingsstang slået løs og smurt, kickstarteraksel løsnet og kører fint, gearaksel løsnet og fungerer som den skal.

13-12-09
Stelarbejde og adskildning af kobling. Det meste foregik forholdsvis smertefrit.

14-12-09
Småting sat til elektrolyse i en spand med vand blandet med kautisk soda og salt. Regner med at tingene ser nogenlunde ud om en uge ;-)

15-12-09
Stor karosseriplade samt 2 rør til stellet er ankommet. Der er skåret tunnel ud til tank, først punktsvejst på, og derefter lagt en fin pølsesvejning hele vejen i den ene side, nåede ikke 2 side. De 2 rør til stellet er 35 mm istedet for de 30 mm, som skulle være, så nu ved jeg ikke om det vil se helt tovligt ud når det kun er den under tanken der er så tyk.

16-12-09
Tank svejst færdig, og spartlet. Skal slibes og grundes. Sort vil jo være en pæn farve til den, men syntes sgu alle har sorte maskiner, så den bliver jo ikke helt unik så :-/

19-12-09
Bagsvinger svejst på. Er ved at ligne noget nu ;-) når stellet er færdigfabrikeret skal det nok en tur til sandblæsning, så skal der måske lige spartles lidt, og derefter lakeres. Skal ha fundet ud af en farve.

24-12-09
Hældt mere vand i elektrolyseanlæg. Sagerne taget op en efter en, og børstet af med stålbørste, og lagt i igen. Det meste er ved at være ren metal nu.

25-12-09
Ting taget op af elektrolyseanlæg, dyppet i mild edikesyreopløsning, tørt af, og børstet godt med stålbørste, og lagt til side i en kasse, indtil der skal spartles osv.

27-12-09
Motor forsøgt skildt ad. Fik højre blokhalvdel af, men venstre sidder voldsomt godt fast på krumtappen, og da jeg forsøgte at få blokhalvdelen af knækkede det første store stykke af blokken. Efter flere forsøg knækkede 2 store stykke af blokken.
Motor er imidlertid opgivet.
Ny motor bestilt. En gammel Ardie motor. Skulle efter sigende ha 175 ccm, så den er muligvis lidt vildere, men gør ikke så meget, for man kan jo også bare give halv gas ;-)

28-12-09
stelarbejde. Stelnummer fundet :D Der er håb forude ;-)

29-12-09
1 prøvesamling. Den er da godt nok lav, men når jeg er færdig med den kan det da være det ikke bliver så galt som det ser ud til ;-)

04-01-10
Ardie 175 ccm motor modtaget. Motoren passer lige nøjagtig, men bare lidt større, så kunne den ikke.
Der er gnist på, og en kompression af en helt anden verden! :O
kickstartermekanismen og trækakslen tager ikke ved, så motoren skal skilles ad.

17-01-10
Ardie motor opgivet så småt. Har budt på en 125 ccm Sachs Rotax motor istedet. Måske den er nemmere at ha med at gøre ;-)

18-01-10
Sachs Rotax skulle gerne være på vej fra Østrig. Ikke just en smuk motor, men når det er Sachs regner jeg med "så godt som uopslidelig" ;-)
I mellemtiden har jeg set på bagsvingeren, som jo desvære var skævt svejset på. Heldigvis mistede jeg ikke besindelsen 100 %. Skar den af og startede på en frisk, nu skulle den gerne være 90 % lige ;-)

17-07-10
Bestemte mig for at nu skulle stemplet i den Villiers motor fandme ud! koste hva det koste vil! :P Begyndte at bore i det rundt omkring, og ligeså stille ødelagde jeg det lidt efter lidt, og til sidst da stemplet lå i masser at små splinter jeg havde hakket af med mejsel, var cyllinderen fri.
Kunne heller ikke passe at jeg ikke kunne få krumtappen ud, så varmede den godt op med en ukrudtsbrænder, holdt blokken i hånden og hamrede HÅRDT til med min trynehammer en del gange, og til sidst måtte den give slip for at undgå yderligere voldeligheder.

Det der skal laves ved Villers motoren nu, for at den kan køre er; nyt stempel, ny krumtap, ny cyllinderforing, og så skal der laves noget ved udstødningsbespændingen.
Den ny cyllinderforing bliver en med mere power end den originale, og stadig med mindre slid på stempelringene forhåbentligt.

Modifikationer af ny cyllinderforing:
- 3 indsugningskanaler; en i lidt mindre end normal størrelse, og 1 med cirka halv størrelse på hver side.
- 3 udstødningskanaler med samme princip som indsugningen
- 8-10 små skyllekanaler hvis der er plads.

Den ny krumtap skal muligvis speciallaves, og selvfølgelig kunne holde til den lidt mere voldsomme motorgang.

Karburatoren skal selvfølgelig være at ældre dato, men stadig stor nok til at kunne presse noget moment ind i maskinen.

Udstødningen skal selvfølgelig passe sammen med motoren så den kan yde, men samtidig larme så lidt som muligt.

Håber på at det primært bliver moment jeg får ud at maskinen fremfor omdrejninger, for moment lyder nu bedre i mine ører ;-)


Kommentér på:
Hamlet motorcykel
Annonce