Et sted mellem Bihac og Bosanski Petrovac i det nordvestlige Bosnien. Det bakkede landskab er garanti for slyngede veje, herligt!
<
Kosovo tur-retur x 2, maj 2012
973 visninger
|
Oprettet:
Efter endnu godt fire år i Kosovo var det tid at komme videre i tilværelsen. Havde lige nogle ugers ferie tilgode, inden jeg skulle tilbage til Kosovo for at checke ud af missionen dér.
Det gav jo fin anledning til at krydse kontinentet på motorcykel fire gange efter hinanden (Kosovo-Danmark-Kosovo på ferie; Kosovo-Danmark efter check-out).
Jeg snød dog på sin vis, idet jeg tog biltoget mellem Hamborg og Wien i første omgang; fra Villach i Østrig til Hamborg da jeg skulle hjem til Danmark.
Ved at tage biltoget sparer man 1.000 km motorvej, benzin, slid på motorcykel og dæk, mens man sover i toget. Det er også mere sikkert, fordi man kommer udhvilet frem.
På vej tilbage til Kosovo kørte jeg fra Wien gennem Slovenien og Kroatien til Sarajevo i Bosnien-og-Hercegovina, og videre over bjergene tilbage til Prishtina, Kosovo. Den tur viste sig vanskeligere end forventet, for jeg endte højt oppe på en bjergvej, som var belagt med kartoffelstore rullesten i navdybde; så skal man jo vælte et par gange, men jeg kom da over bjerget, med to tommer ad gangen... forsigtigt. Nå men Ewan & Charley væltede jo også hele tiden, trøstede jeg mig med.
Efter mission check-out slog jeg følge med Tue og hans montenegrinske kæreste Borka, som var kørt fra Danmark til Kosovo for at besøge gamle venner og kolleger, og kørte over bjergene til Budva ved Montenegros kyst. De blev der et par dage, mens jeg næste morgen fortsatte nordpå ad landevejen langs den dalmatinske kyst; en fantastisk tur som alle motorcyklister bør unde sig: Hundredvis af sving, idylliske byer ud til vandet, gode restauranter med billige priser, gode overnatningsmuligheder, klart badevand osv., men det bedste er, at de fleste trafikanter kører på motorvejen inde i landet, så ofte har man hele landevejen for sig selv. Biker's paradise. Og det er vel det, det hele handler om, ikke?
Det gav jo fin anledning til at krydse kontinentet på motorcykel fire gange efter hinanden (Kosovo-Danmark-Kosovo på ferie; Kosovo-Danmark efter check-out).
Jeg snød dog på sin vis, idet jeg tog biltoget mellem Hamborg og Wien i første omgang; fra Villach i Østrig til Hamborg da jeg skulle hjem til Danmark.
Ved at tage biltoget sparer man 1.000 km motorvej, benzin, slid på motorcykel og dæk, mens man sover i toget. Det er også mere sikkert, fordi man kommer udhvilet frem.
På vej tilbage til Kosovo kørte jeg fra Wien gennem Slovenien og Kroatien til Sarajevo i Bosnien-og-Hercegovina, og videre over bjergene tilbage til Prishtina, Kosovo. Den tur viste sig vanskeligere end forventet, for jeg endte højt oppe på en bjergvej, som var belagt med kartoffelstore rullesten i navdybde; så skal man jo vælte et par gange, men jeg kom da over bjerget, med to tommer ad gangen... forsigtigt. Nå men Ewan & Charley væltede jo også hele tiden, trøstede jeg mig med.
Efter mission check-out slog jeg følge med Tue og hans montenegrinske kæreste Borka, som var kørt fra Danmark til Kosovo for at besøge gamle venner og kolleger, og kørte over bjergene til Budva ved Montenegros kyst. De blev der et par dage, mens jeg næste morgen fortsatte nordpå ad landevejen langs den dalmatinske kyst; en fantastisk tur som alle motorcyklister bør unde sig: Hundredvis af sving, idylliske byer ud til vandet, gode restauranter med billige priser, gode overnatningsmuligheder, klart badevand osv., men det bedste er, at de fleste trafikanter kører på motorvejen inde i landet, så ofte har man hele landevejen for sig selv. Biker's paradise. Og det er vel det, det hele handler om, ikke?
Kosovo tur-retur x 2, maj 2012
feb 2008
Følger: 6 Følgere: 63 MC-er: 4 Svar: 6