Åbent Hus hos MC klub i Odense Åbent Hus hos MC klub i Odense
Fredag den 16. november holder vi som tradition vores åbent hus arrangement. Vi åbner klubben fra kl. 17 og kl. 19 serverer vi vores lækre Virago Gryde som Blowie er en mesterkok til at lave. Men kom tidligt, hvis du vil være sikker på at få noget af spise.
Vi har desuden hyret nogle unge mennesker til at sørge for noget musik. De varmer guitarerne op kl. 20.
Da vi holdt vores Aqua træf tidligere på året havde vi lige fået lavet laden færdig. Så hvis du ikke nåede at se den og ikke mindst var med at få den indviet så har du chancen nu - da vi også åbner op i laden.
Tjek vores hjemmeside www.viragofyn.dk eller linket her
http://www.motorcykelgalleri.dk/html/alb_vis.asp?AlbumID=3784
til vores indbydelse.
Vi har efterhånden kun 6-7 Viragoer tilbage i klubben da de fleste har skiftet til andre mærker og modeller. Så vi råber ikke buuuuuuu, hvis du kører på noget andet (sikkert i bil).
Der er endnu ikke skrevet kommentarer
Åbent Hus hos MC klub i Odense