{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter
{{group.groupName}}

{{ group.groupName }}

Medlemmer: {{group.memberCount}}
Forside Forum Medlemmer Annoncer {{ group.itemMoreItems }}
1.979 visninger | Oprettet:

Rute over djursland: {{forumTopicSubject}}

Hejsa venner,

Nu har jeg lige plottet den fede rute rundt på Djursland.
Med udgangspunkt i Randers, kører du østpå ud over Dronningborg, og fortsætter af landevejen hele vejen til udbyhøj. Du skal faktisk bare køre ligeud, og så dreje helt ude ved Udbyhøj for at komme ned til færgen. På denne tur kommer man igennem en masse små byer, og landevejen i sig selv har et par "højhastigheds stræk" og en masse små sving.
Når du ankommer til færgen, stiller du motorcyklen i ventebåsen og går ned til landgangen og trykker på knappen for at tilkalde den lille færge. Turen er flot og koster blot 20 kroner.

Når du så er kommet over på den anden sider er der en lille iskiosk hvor man lige kan få en smøg, cola eller is. Herefter kører du op igennem et sommerhusområde, og derefter er det igen en blanding af nogle små sving og lige, lange stykker. Her skal du dog være opmærksom på at hvis der bliver varslet med et skarpt sving, så er det ikke for sjov. Nogle af dem er meget tæt på 90 grader. Brug hovedet og få en fed tur.
Nu kommer du så til rundkørslen ved Allingåbro, og drejer til højre mod Randers. Her er vejen forholdsvis lige, men bliver afbrudt af et genialt s-sving som kan tages med langt over 120. Min kammerat tog det med små 150 i går tror jeg, men prøv det lige en gang eller to først.
I rundkørslen i Fausing (ved Peugeot) kører du igen mod Randers. Ved Slyngborg (på toppen af bakken og ved 70 km/t begrænsningen) drejer du til højre. Herefter er der en masse små byer, og lige stykker. Pas igen på skarpe sving.
Gennem Uggelhuse og omkring Floes og hele vejen op til Assentoft er asfalten perfekt, og lægger op til ræs, men pas på møgfald og blade i skovene.

I assentoft finder du op til hovedgaden, og kører lidt frem til du finder en vej der går ud af byen til venstre. (mener der er et skilt efter Hørning eller Årslev. Ellers spørger du om vej, da den vej kan være lidt tricky at finde)
Disse veje er "fucker små" og fulde af sving og bakker. Følg skilte og instinkter, og ram Årslev, Clausholm Slot, Mygind, Lime og Skørring. disse veje er dækket af meget skov, så pas på udsyn og vilde dyr. (Ikke løver og aligatorer, men rå'er og hjorte osv.) I Skørring er der vist en brugs. Pause er oplagt igen.
Nu lyder den på Karlby og Hornslet. Du ankommer til Rosenholm slot, og drejer mod Mørke og Auning på hovedvejen. Du kører gennem dejlige åbne sving og rammer 21'eren. Her kører du til venstre, og drejer af lige på den anden side igen. Så kommer du til Hvilsager, og drejer mod Skaføgård. Her skal du være MEGET forsigtig gennem skoven. Denne er fuld af lumske sving, og eventuelt blade og skidt på vejen. Når du kommer gennem skoven og ser et kryds hvor du kan dreje mod Pindstrup gør du dette. I Pindstrup kører du op på hovedgaden ind i byen, og drejer fra en lille kilometer længere henne, med retning mod Ring. Fra Ring kører du efter Øster Alling og igen Fausing. (Peugeot forhandleren igen)

Pyyyha for en tur.

Nu tager vi så mod Fløjstrup og Moeskær, rammer landevejen og kører mod Drastrup rundkørslen. Herfra kan du tage omfartsvejen tilbage til Randers og sige tak for turen, eller tage det sidste stræk med.

Når omfartsvejen ender i lyskurven tager du til venstre ned over de små veje til Clausholmvej (hovedvej) og kører mod Paderup. Lige før Paderup drejer du over Lykkeshøj og kører til Over Romalt. Her tager du hele vejen rundt og sigter efter Neder Romalt. Herfra kan du tage vejen ned mod de kolonihaver der ligger ved Strømmen, og så er du tilbage i Randers.

Jeg ved godt det er en lang beskrivelse, men læs den igennem og skriv et par stikord ned før du kører turen, så garanterer jeg for en fed dag.
Turen tager nok små to timer, men kør med hovedet det rigtige sted, og vær lige så opmærksom som altid.

Med ønsket om en god tur,

Bjarke


Se link for kort:
(Kan en af jer eventuelt ligge kortet på jeres hjemmeside sammen med beskrivelsen? Ville være super )


http://www.yousendit.com/transfer.php?action=download&ufid=99751E6339F797DC


Spar penge på din forsikring

Kommentarer på:  Rute over djursland:
Kommentér på:
Rute over djursland:

Annonce