{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter
{{group.groupName}}

{{ group.groupName }}

Medlemmer: {{group.memberCount}}
Forside Forum Medlemmer Annoncer {{ group.itemMoreItems }}
2.195 visninger | Oprettet:

Forever 2 Wheels – nu med trafikuheld {{forumTopicSubject}}

Forever 2 Wheels – nu med trafikuheld!

Der er tankevækkende dramatik på programmet, når motorcykelshowet ”Forever 2 Wheels” løber af stablen lørdag den 5. februar i Fredericia Messecenter.

Her vil man kunne opleve et spektakulært indendørs færdselsuheld, nemlig en motorcyklist, som kører direkte ind i siden på en bil.
”Ulykken” udføres af stuntfirmaet ”Hit and Run”, som laver størstedelen af det stuntarbejde, der udføres herhjemme på film og i andre sammenhænge.

Eventen er ikke bare tænkt som sjov og ballade. Der er nemlig en alvorlig baggrund for det iscenesatte uheld: I 2010 blev der dræbt flere motorcyklister i trafikken end nogensinde før, og der er specielt en katastrofal stigning i de ulykker, hvor bilisten svinger og overser motorcyklen!

- Den udvikling vil vi meget gerne være med til at sætte fokus på, specielt belært af at jeg også på det personlige plan har oplevet det livsfarlige fænomen:
- På vej til Thy Træf i august 2010 blev en af mine kammerater overset og bragede derfor netop ind i siden på bilen. Han slap mirakuløst med knubs og blå mærker!

”Trafik uheldet” bliver ikke eneste stuntindslag på Forever 2 Wheels. De besøgende kan nemlig også opleve Urban Vikings Stunt Team – otte skandinaviske vovehalse af begge køn, som viser hæsblæsende MC-stunts og humoristiske indslag, og hvor der med garanti er fuld gas fra start til slut.

Både ”færdselsuheldet” og stuntshowet bliver kommenteret af den meget jyske og meget kontante ”Bowler Tage”, som mange nok vil kende fra Tv 2 Zulu’s Djævleræs.

Igen i år har vi allieret os med tredobbelte Danmarksmester i »Trial«, Ole Kristensen, giver kommer med sit imponerende show. Trial handler om at gennemkøre vanskeligt terræn eller »forhindringsbaner« uden at berøre jorden med fødderne.
- Desuden byder vi på det årlige Bikeshow, hvor de flotteste motorcykler bliver kåret i fire klasser. Her kan enhver, der har en flot, anderledes, speciel eller vild motorcykel gratis deltage. Tilmelding kan ske på www.forever2wheels.dk og deltagelse er gratis (også hvis cyklen skulle være til salg).

Hovedattraktionen i den knap 16.000 kvadratmeter store Hal A som vi flytter ind i er naturligvis fortsat er de mange stande fra Danmark, England, Holland, Tyskland og Sverige samt førende danske MC-forretninger.

- Som altid ved Forever 2 Wheels bliver der arbejdet hårdt for en hyggelig dag med motorcyklen, kulturen og fællesskabet i centrum! Håber vi ses!

Forever 2 Wheels afholdes lørdag den 5. februar 2010, kl. 09.00–17.00 i Fredericia Messecenter.
Entré 100 kroner – børn under 15 år gratis.

Carsten Bøttern, +45 20 927 951, mail: info@forever2wheels.dk www.forever2wheels.dk


Spar penge på din forsikring

Kommentarer på:  Forever 2 Wheels – nu med trafikuheld
Kommentér på:
Forever 2 Wheels – nu med trafikuheld

Annonce