{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter
{{group.groupName}}

{{ group.groupName }}

Medlemmer: {{group.memberCount}}
Forside Forum Medlemmer Annoncer {{ group.itemMoreItems }}
8.013 visninger | Oprettet:

HD Shovelhead svær at starte {{forumTopicSubject}}

Jeg har en FLH 1200 Shovelhead med en Mikuni karburator. Når jeg skal starte den, trækker jeg chokeren helt ud, vrider 2 gange i gashåndtaget og trykker på starteren med gashåndtaget helt lukket. Så sprutter den lige et par gange, men så sker der ikke mere. Så slipper jeg starteren, vrider et par gange eller 3 igen på gashåndtaget, trykker på starteren og så sprutter den igen et par gange men så sker der ikke mere. Det her kan jeg så gøre omkring 10-15 gange før den starter op. Når den først er igang og er varm går den udemærket, også i tomgang.

Når den sprutter lidt prøver jeg engang imellem lige at gi lidt gas, men det hjælper absolut ingenting.

Jeg har prøvet et par nye tændrør, men det ændrede ingenting. Jeg bruger NGK tændrør med 1.1 mm afstand.

Den har stået stille siden september med kun få liter benzin på tanken.

Har i nogen bud på hvorfor den starter så dårligt?

Er det kondens i tanken, karburatoren der skal indstilles, tændingen, ventilerne, luftfilteret eller hvad?

Alle bud modtages med glæde smiley

Og hvordan starter jeres shovelheads når de er helt kolde? Springer de bare i gang omgående?


Spar penge på din forsikring

Kommentarer på:  HD Shovelhead svær at starte
  • #1   9. feb 2017 Af med karburatoren og rens den..

  • #2   9. feb 2017 prøv at se disse ,-)
    https://www.youtube.com/watch?v=8o00v_Rggt8


  • #3   10. feb 2017 Jeg tænker helt klart karburator! Rens den, forhåbentligt er det så let smiley

  • #4   10. feb 2017 Kan det tænkes at du måske drukner den,de gange jeg har kørt med mikuni har der ikke været behov for gas gas som på de gamle ss, det kan os være at nålen står for højt, du har lige købt den så ring til sælger og spørg om vejledning,han må da vide nået smiley

  • #5   10. feb 2017 Har du strøm nok på batteriet ?

  • #6   10. feb 2017 Ja, batteriet er nyt og fuldt opladet.

    Karburatoren er indstillet ved mekker og den startede perfekt indtil den blev sat til side et halvt års tid med næsten Tom tank.

    Så jeg prøver at rense den kaburator, tømme tanken helt og hælde frisk benzin på.

    Når i siger rense karburatoren, skal den så helt af og splittes ad?


  • #7   10. feb 2017 Hmm ... Hvad har du af tænding -

    Platiner, eller elektronisk ?


  • #8   10. feb 2017 Uhhh.... pas.

    Hvordan ser jeg forskel?


  • #9   10. feb 2017 Højre side af motorblok ved gristryne sider to små bolte skru dem ud så ser du om der er platin

  • #10   10. feb 2017 Ud med den gamle benzin, og nyt på, evt med lidt sprit i. Lad være med at splitte karburatoren ad i første omgang, hvis der var noget i den ville det nok være et konstant problem.

  • #12   11. feb 2017 Det blir aldrig en Harley smiley

  • Ebbe T
    Ebbe T Tilmeldt:
    apr 2013

    Følgere: 3 Emner: 4 Svar: 361
    #14   11. feb 2017 Benzinen er sandsynligvis fordampet og har efterladt aflejringer i karburatoren.

    Det sætter sig gerne i de mindste dyser og kanaler.

    En af årsagerne til at jeg aldrig mere vil have en MC med karburator, det sker ikke når man har benzinindsprøjtning.


  • #15   11. feb 2017 Sådan ser det ud: https://www.youtube.com/watch?v=0iEDOMnje9Y

    Hvis du ikke helt har styr på teknikken, så få en handy Harley dude til lige at tjekke om platinerne er "trætte" smiley


  • #16   11. feb 2017 Sådan ser tændingen ud, men den står vist til kilckstart?! Jeg har ikke kick... kan det være et problem?

    Jeg har også lige renset luftfiltret og det var møg beskidt smiley


    profilbillede
  • #17   11. feb 2017 Det er elektronisk tænding, og der kommer jeg desværre til kort, måske der er en der har styr på de indstillings muligheder smiley

  • #18   11. feb 2017 Det skulle ikke give problemer at den står til kick. Helt simpelt sender den blot strøm i anlægget, så den kan starte ved kick og derved også ved elstart.

  • #19   11. feb 2017 Ok, så er det jo nok ikke problemet smiley

    Jeg har lige drænet benzinen fra tanken og det var gulligt?! Det plejer da at være blåligt, Ik?

    Og nu er luftfiltret renset i benzin og blæst igennem med kompressoren. Det var virkelig møg beskidt, baljen med benzin blev kulsort 2 gange.

    Nu har filtret tørrer i 2 timer. Skal jeg være nervøs for at starte den nu? Jeg tænker backfire og benzindampe i filtret...


  • #20   11. feb 2017 Med elstart burde den ikke backfire. Skal dit filter ikke have olie efter rens?

    Jeg ville samle og prøve at starte...men du har jo nok lidt gammel benzin i svømmehuset, det skal du så lige have drænet, eller trukket gennem motoren.
    Sørg for at dine tændrør er tørre når du laver dit første forsøg..


  • #21   11. feb 2017 Jeg har ikke noget filter olie... kan jeg bruge noget andet? WD40?

    Jeg har sat nye tændrør i og drænet bundkarret på karburatoren. Kaburatoren så fuldstændig ny ud indvendig, intet slam eller noget.

    Men hvad tænker du med luftfiltret? Hvorfor skal der olie på?


  • #22   11. feb 2017 Olie til at fange de helt små partikler, og det er speciel filterolie, ikke WD40.
    Men det går også uden.

    Hvis det er et papirfilter gør man det ikke, men de kan så heller ikke renses.
    Ved ikke hvilket filter du bruger?


  • #23   11. feb 2017 Det er et Mikuni smiley

    profilbillede
  • #24   11. feb 2017 Ja, det skal have olie. Men det behøver du ikke for at teste om den kan starte.
    Olien kommer på spray og koster en hund.


  • #25   11. feb 2017 KN filter laver et helt kit med sæbe og olie....Bikeline har dem også

  • #26   11. feb 2017 Super - gracias. smiley

    Jeg tænker at filtret er helt tørt nu så jeg prøver om den vil starte nu... håbe håbe håbe...


  • #27   11. feb 2017 Spændende smiley

  • #28   11. feb 2017 Nå, der kom da liv i den smiley

    Den startede lidt hurtigere end før og gik mere jævnt da den havde gået en 10-20 sekunder. Men jeg kan vel heller ikke forvente den springer i gang omgående når jeg har haft tømt bundkaret osv. eller hvad?

    Så nu har jeg haft kørt den varm og lader den køle ned igen, så prøver jeg lige igen smiley


  • #29   11. feb 2017 Arh....den skal jo lige have benzin ind...... og så er det nu ikke normalt, at de bare starter og går perfekt.... Min starter nemt, men går lidt ujævnt og skal lige være lidt varm før tomgangen er stabil.

    Det kan være du skal prøve forskellige ritualer for start. Med 2 vred i håndtag, uden 2 vred....med choker og vred, kun choker...osv osv.


  • #30   11. feb 2017 Det skulle jeg lige til at spørge om, hvilke ritualer der er succes med smiley

    Jeg synes til jeg ser fuld choke, 2 vrid og start, men det er jo nok forskelligt fra setup til setup...

    Må jeg spørge hvad din bedste fremgangsmåde er?


  • #31   11. feb 2017 Min er en shovel med Edelbrock karb. Jeg bruger ikke choker men et par vrid i håndtaget så acc.pumpen skyder benzin frem. Vrid i håndtag har kun gavn hvis du har acc.pumpe på.
    Ellers kan man gøre det at man lige åbner lidt for gasspjældet når man trykker på start. Så skal mototoren ikke suge så hårdt for at køre rundt, og så er der lidt mere fart i motoren til start. Den suger så ikke så meget benzin frem, så det eren afvejning af hvad der virker bedst.


  • #32   11. feb 2017 Super, tak for det smiley

    Jeg prøver næste gang uden choke og med lidt gas, så uden choke med 2 sprøjt, så med lidt choke uden gas osv.

    Hvor er det fedt at eje en gammel cykel som man skal "lære at kende". Det gir så meget sjæl smiley


  • #33   11. feb 2017 Det skal så med at min står indendørs og opvarmet, og det hjælper jo lidt på benzinens evne til at tænde. Modsat køre den kun 3-4 gange om året, men starter altid.

  • #34   11. feb 2017 Cool smiley

    Min står i værkstedet ved ca. 10-12 grader, så det gør det nok ikke nemmere at starte den...


  • #35   11. feb 2017 En anden ting er at når du har el-tænding på, så skal dit batteri være i topform. Det kræver som regel min. 9 volt til at starte på. Derfor er el-tænding dårligt hvis du har kick, da man ikke generere nok strøm når man træder. Du har godt nok en switch på din tænding til kick-mode som burde løse det. Men el-tænding stiller lidt højere krav til strøm, selv ved el-start.
    Bare til info smiley


  • #36   11. feb 2017 10-12 er ok, benzin har et flammepunkt på -24 grader, men jo varmere jo nemmere smiley

  • #37   11. feb 2017 Og nu vi er i gang....så tjek dine batteritilslutninger. Begge poler på batteri og der hvor minus går til stel. Startstrøm er meget krævende på en HD.

  • #38   11. feb 2017 Kæmpe guldkorn, tusind tak smiley

    Batteriet er efter sigende helt nyt og jeg pulslader konstant. Når jeg trykker på starteren snurrer den meget fint rundt. Måske lidt for fint... Når jeg ser folk på youtube der starter deres Shovelhead med elstart, så går starteren næsten i stå hver gang man kommer til kompressionen, men min lyder nærmest bare som når man starter en hver anden MC.

    Kunne det tyde på kompressionsproblem? Der kommer også en lille smule olie ud ved den ene af de 2 store skruer på ventildækslerne.


  • #39   11. feb 2017 Min går næsten også i stå ved start. Hvis den bare fiser rundt, kan der sgu godt være et faresignal på kompressionen. Så fiser benzinen i krumtaphuset ved kompression, specielt når den er kold. Få det tjekket.
    Hvis du køre med for tynd olie, kan det også gå ud over kompressionen.
    Olie ved de bolte er blot en lille pakning der er utæt. Det er helt normalt da der er olietryk bagved. Den kan også bare være lidt løs.


  • #40   11. feb 2017 Det er stadig noget møg at starte den smiley

    Når den er i gang og man lytter til enden af udstødningen, så står den forreste cylinder og går jævnt og kontant, men den bagerste står sådan og hiver efter vejret og går meget ujævnt.

    Det spændebånd der holder manifolden på den bagerste cylinder er lige knapt spændt helt til så hvis jeg tager fat i karburatoren og rykker med den, så kan jeg bevæge lidt ud og ind i stykket ind til cylinderen (billedet)

    Kan det være et problem?


    profilbillede
  • #41   11. feb 2017 Hvis den hiver falsk luft ind ved manifolden til bagerste cyl. er det et problem der skal løses. Den får så alt for mager blanding på den cyl.

  • #42   11. feb 2017 Jesper manifold sider ikke korrekt i gummi så den er ikke tæt det kan man se på billed, spørgsmål er om det er manifold til mikuni ? med eller uden oring

  • #43   11. feb 2017 Uhhh, det ved jeg ikke...
    Kan det være derfor den cylinder går dårligt?


  • #44   11. feb 2017 Jeg syntes at kan se på dit foto at indsugningsmanifold ikke sider ordenligt,så a med karburator og efter se det

  • #45   11. feb 2017 Jesper, pr'v evt næste gang du har sparket den igang, så der hvor din tændbox sidder, der har du pladen bagved der sidder skruet fast med to skruer, prøv at løsne dem og så drej lidt på pladen, stille og roligt frem og tilbage, og se om du kan finde en jævn gang på den måde, og så stram pladen fast igen når den lyder bedst.. Kan se der er to røde afmærkninger på pladen, men kan ikke se om der er afmærkninger ud for dem på trynen indeni.. Og så kan du jo lige prøve at switche den over på elec start samtidig når det nu er det du bruger...

  • #46   11. feb 2017 PS. Husk at afmærke nuværende stilling, så du kan sætte den præcist tilbage til udgangspunkt hvis det ikke virker... Ofte bruger man to halve drav, og så drejer du håndtaget små 5 mm og holder fast der, og så tryk... meget standard ved mange.... Lugter der for meget af benzin når du draver den igang med de to fulde drav, så får den for meget benzin og derfor mindre næste gang... En anden tilgang, prøv evt at tage tændrøret ud og smid en snaps "benzin" derind, sæt det i igen og prøv, starter den med det samme, så ved du at det er fordi den får for lidt benzin... evt tilstoppet dyse, eller større dyse i....

  • #47   12. feb 2017 Enig med SOS, dit indsunings gummi ser ikke ud til at sidde rigtigt på studsen..
    Hvis det ikke gør det, kan det have oceaner med at gøre den ikke går ordentligt, startbesvær e.t.c.


  • #49   12. feb 2017 Ok, jeg må lige prøve med lidt WD40 på overgangen mellem manifold og cylinder. Jeg har godt nok strammet spændebåndet helt op, det sad forholdsvist løst, så nu sidder manifolden helt fast men stadig med den lille afstand man kan se på billedet. Men den starter stadig af pommern til...

    Jeg ville gerne tage karburatoren af men den er skruet på med nogle stjerne formede bolte?! Det har jeg ikke værktøj til smiley

    Og må jeg lige stikke jer allesammen en kæmpe tak smiley Hold K... hvor er i friske på at hjælpe, super fedt når man er meget grøn på området, men jeg elsker at rode med det selv. Tusind tak allesammen!!! smiley

    En tanke der strejfede med i dag: når jeg ser folk på youtube starte deres shovelheads, så lyder det som om der er volmeget kompression på. Når jeg trykker på starteren lyder det bare som om starteren trækker helt normalt som en hvilken som helst anden MC... kan jeg have en ventil der hænger og som ødelægger min kompression? Eller ville jeg så slet ikke kunne starte? Kan jeg selv tjekke det?

    Og så fandt jeg ud af, at det med at den forreste cylinder går jævnt BOK BOK BOK og den bagerste går BOK BOKKEDI BOKKEDI BOK BOK BOKKEDI er helt normalt og går væk ved højere omdrejninger smiley


  • #50   12. feb 2017 Ruben S: Det ved jeg ikke... hvordan ser jeg det?

  • #51   12. feb 2017 Slangen går direkte fra hanen og ned i karburatoren, så det er der vel ikke...

  • #52   12. feb 2017 Jesper jeg slettede det igen , ( benzinpumpe spørgsmål), tror ikke du har en sådan, hvis det er en ældre HD.
    Det høres normalt når tænding slåes til (tikken i ca 5-10 sec) hvis der er en monteret.



  • #53   12. feb 2017 Ok Ruben, det er der helt sikkert ikke så smiley

  • #54   13. feb 2017 Jesper, jeg ved ikke om det er relevant på din HD, men jeg havde en Yamaha Diversion 600 , hvor opstart på denne årstid og længe mellem den blev startet op, typisk skulle bruge:
    1. startkabler fra bilbatteri ( for ikke at malke mc,ens totalt).
    2. Lade benzinhanen stå minimum 5 min på "pri" ( frit løb til kaburatorene) inden tørning af selvstarter.
    3. Når den så gik i gang, snurrede den ikke optimalt ( pæn motorgang) før efter 10-12 min og næsten helt fritagelse af choker.
    Problemet kan, som jeg ser det, være en blanding af kulde, lidt kondens i carbs, tank, luft fugtighed, måske også på tændkabler ( krybestrøm).
    Den billigste løsning , viser sig sommetider at være den bedste ( tålmodighed smiley ) Du ka jo prøve om den kommer til at gå bedre, ved at følge disse simple trin.
    Jeg tror så ikke lige jeg vil begynde at flytte den i tænding o.s.v , da den jo har kørt som den skulle inden du satte den i vinterhi og tændings tidspunkt flytter sig bare ikke lige, med mindre møtrikker / bolte på ankerpladen er løse .
    Håber du får held med det smiley


  • #55   13. feb 2017 Det kan meget vel være at der bare skal noget nyt benzin i tanken. Har oplevet at gammel benzin i tanken mister sin effekt og så kan motoren ikke starte/køre optimalt.

  • #56   13. feb 2017 Jeg har prøvet stort set alt nu men vil prøve at tage karburatoren af og sikre mig at manifolden og pakningerne er ok.

    Men hvordan hulen får jeg sådan en Mikuni karbo af? Der sidder stjernebolte bagpå?!


  • #57   14. feb 2017 Tænker det er sådan nogle her( stjernebolte) der måske sidder på den:
    http://www.biltema.dk/da/Vaerktoj/Handvarktoj/Topnogler-og-Trakvarktoj/Toppe-adapter-og-forlanger/XZN-toppe-12-4-stk-2000039734/

    Ellers kan du måske få et billiger sæt i vinkel nøgler og du skal nok regne med at " korte "dem af med en nedstryger smiley
    Har lige for kort tid siden skiftet alle 4 indsugnings gummier på fazeren og der var INGEN plads... smiley Ganske vist unbraco, men samme skod situation..


  • #58   14. feb 2017 Årh, det lyder træls Ruben smiley

    Det er tæt på dem du linker til, men de ligner mere H-eren på billedet.


    profilbillede
  • #59   14. feb 2017 De ligner torx...'
    http://www.biltema.dk/da/Vaerktoj/Handvarktoj/Topnogler-og-Trakvarktoj/Toppe-adapter-og-forlanger/Torx-rornoglesat-2000016714/
    Hvor meget plads har du ca "bagud" fra hvor toppen skal på ?


  • #60   14. feb 2017 Ja, de ligner smiley Men de er med 12 takker

  • #61   14. feb 2017 Oh shit, kender dem godt, men husker ikke navnet smiley
    Måske...disse kan bruges ?
    http://www.biltema.dk/da/Bil---MC/Varktoj-og-varkstedsudstyr/Ovrigt/Startmotornogle-Multi-med-skralde-5-stk-2000024068/


  • #62   14. feb 2017 12 kantet, det kan de smiley
    Men der er ikke plads... det skal være en top til skralde.
    Jeg runder lige byggemarkedet med dit link, måske de har noget jeg kan bruge smiley


  • #63   14. feb 2017 Har du plads til skralden bagved ? Har du størrelsen, har ham her den garanteret også , hvis du ikke kan drive den op andre steder smiley
    http://www.multikoeb.dk/toppe-3-8-504/expert-3-8-12-kant-top-9mm-p228181?from=kelkoo&utm_source=kelkoodk&utm_medium=cpc&utm_campaign=kelkooclick&utm_term=Expert%20by%20Stanley%20Expert%203/8%22%2012%20kant%20to


  • #64   14. feb 2017 Med en forlænger på, ja. Jeg skal skrue fra bagsiden, altså venstre side af kværnen. Så en forlænger der kan nå ind mellem cylindrene.

  • #65   15. feb 2017 Prøv med "Startgas". Hvis den starter der er det karb. hvis ikke er det tænding.

  • #66   15. feb 2017 Har lige "skimmet" tråden....kan have overset noget...
    Men hvordan startede den inden den blev sat til side for vinteren...?


  • #67   15. feb 2017 Jeg har lige snakket med den tidligere ejer og han sagde, at det er jo en gammel shovel og sådan nogle er jo lidt tunge at starte?! Så jeg tror også at han havde problemet.
    Men i min verden skal den da springe igang sådan rimelig umiddelbart. Altså, den dræner næsten batteriet hver gang.

    Jeg er begyndt at mistænke stelforbindelsen lidt, også på grund af den ujævne gang på bagerste cylinder.

    Jeg har sprøjtet WD40 rundt om manifolden for at tjekke for utætheder, men det ændrer ikke tomgangen overhovedet...

    På dette forum i linket er der en gut med samme motor, tænding og det hele som klager over præcis samme symptom med at den bagerste cylinder ikke går så rent som den forreste.
    http://harleytechtalk.org/htt/index.php?topic=13848.0
    Nogen skriver, at sådan er en shovelhead bare, andre at de satte nye stelforbindelser til batteriet og så forsvandt fejlen...


  • #68   15. feb 2017 Frisk benzin på, vrid håndtaget et par gang, FØR du står chokeren på. Fuld gas på, og start smiley
    Vh. Mik.


  • #69   15. feb 2017 Ellers må du tilbage til den gode gamle Super E karburator... Da jeg i sin tid satte den på min gamle panhead, startede den hver eneste gang i første eller andet hug.... Kickstart........ Aldrig store pumpende tilsyrede lår derefter, griner... Men det var så også fremad i update fra Béren og ikke tilbageskridt... Et andet trick, prøv lige at vikle gaffa rundt om luftfilteret og se om det hjælper med mindre luft.....Man må i alle hjørner når vi snakker de gamle harleyér...Hver sin cykel, hver sin måde, når man har prøvet standarden.... Det er sgu lidt med harley, som med plæneklipperen smiley

  • #70   15. feb 2017 Mener fanme min afstand er længere på rørene og den starter hver gang

  • Brian M
    Brian M Tilmeldt:
    maj 2014

    Følger: 1 Svar: 1
    #71   15. feb 2017 afstand tændrør, er for stor, måske 0,8mm, bare et gæt

  • #72   15. feb 2017 Michael M: Du mener altså vrid håndtaget nogle gange og så forsøg at starte med fuld gas helt uden choke?

  • #73   15. feb 2017 Nu har jeg lagt en 15 sekunders video på youtube, hvor jeg først filmer udstødningen fra den forreste cylinder, så den bagerste, så den forreste igen.

    Lyder det rigtigt? Skal den bagerste cylinder på en Shovelhead lyde sådan i tomgang?

    https://youtu.be/M9XMv2p4fuo


  • #74   15. feb 2017 Nej den står helt forkert og går slet ikke roligt som den skal, det er karburator der er gal,justering vil gavne godt

  • #75   15. feb 2017 Den med tidligere ejer må være en historie, som sagt min shovelhead fra 74 motor fra 71 ss karburator, elektronisk tænind starter som en sveske hver eneste gang, 2 rul på gas, så shoker og bum så der satme liv i damen

  • #76   15. feb 2017 Står forkert

  • #77   15. feb 2017 Så må jeg igang med at stille på karburatoren smiley

    Er det overhovedet noget sådan en rookie som mig skal forsøge? Jeg kan jo altid bare skrue tilbage igen...


  • #78   15. feb 2017 Jesper jeg må også sige at hvis du kan tappe dit batteri ved at skal starte din Hd så er batteri ikke nyt,eller måske et billig batteri.

  • #79   15. feb 2017 Min C-Tek lader viser ihvertfald stort set tomt batteri hver gang den har været startet. Men det tager mug også nogen gange måske 2-3 minutter at få liv i den.

  • #80   15. feb 2017 Lige en tanke når jeg ser din video...forreste cylinder går den jo som en gammel Tuxham...dvs rigtig godt smiley , mit bud på toeren er også carb justering, MEN !, tændrøret i 2. cylinder kan jo være defekt med fejlgnistning til følge ?..som sagt , bare en tanke...

  • #81   15. feb 2017 Ja eller måske tændkabel eller spole

  • #82   15. feb 2017 Jeg vil prøve at bytte rundt på tændrør og kabler for at se om fejlen flytter med.

    Hvordan får man kablerne ud af tændspolen? Er de skruet på?


  • #83   15. feb 2017 Start med at bytte tændrør først smiley
    Tændkabler må du lige have en HD gut indover med, men på gamle biler sad der en spids i bunden af tændspolen, så center af tændkabel skulle skrues "ned" i tændspolen.
    Senere er det blevet "plug and play" , hvor det er messing/ kobber sko i enden af kablet, der trykkes og "klikkes" fast i bunden af tændspolen.


  • #84   15. feb 2017 Ok smiley
    Men jeg er sikker på det ikke er tændrørerne. De er helt nye og fejlen var den samme før smiley


  • leif p
    leif p Tilmeldt:
    maj 2011

    Følger: 1 Svar: 8
    #85   15. feb 2017 Har du prøvet med dieselstart sprøjtet på manifold til bagerste cylinder. Forandring i motorgang er lig med utæthed.

  • #86   15. feb 2017 Jeg har prøvet med en masse WD40 og der skete ingenting...

  • jacob J
    jacob J Tilmeldt:
    maj 2015

    Følgere: 1 Emner: 8 Svar: 147
    #87   15. feb 2017 Man skal ikke bruge diesel start/æter til en gammel Harley det er direkte voldtægt og forværrer motorens utætheder væsentlig.

  • jacob J
    jacob J Tilmeldt:
    maj 2015

    Følgere: 1 Emner: 8 Svar: 147
    #88   15. feb 2017 Hvis du piller tændings modullet ud vil jeg mene der sider et nav det løfter platiner(ved godt du ingen platiner har )den kan drejes en halv omgang ved godt det lyder vildt men??????????????

  • #89   15. feb 2017 Nu vil jeg jo helst ikke lyde negativ.
    Min Triumph gik på samme måde i motoren. Det viste sig at en oliering havde sat sig i det ene stempel. - Så lad os se et billede af begge tændrør når den har været startet op.

    Naturligvis skal du lige tjekke de nævnte ting ud først.
    Jeg håber for dig at det er en enkel ting der skal til for at løse problemet. Helt tydeligt at den ikke går rigtigt på den ene cylinder.


  • #90   15. feb 2017 # 89 Helt rigtigt, vi ska sku da se de tændrør, tanke torsk fra mig smiley
    Jesper , mærker selvfølgelig hvad der sad hhv. bagerst og forrest, når han smider fotos op smiley


  • #91   15. feb 2017 Helt sikkert smiley
    Der kommer billeder smiley


  • #92   15. feb 2017 Den lyd er da fordi den ikke tænder ordenligt. Tændrør, kabel eller din spole. Spoler kan have en tendes til at revne og derved smide "gnisten" rundt. Byt rundt på tændrør og hvis det er en siglefire tænding bytter du kablerne rundt i spolen.
    Hvis der er 2 ledninger på spolen er det singlefire. 3 ledninger er dualfire og så kan du ikke bytte kablerne i spolen. De er lige til at trække ud af spolen.

    Hvis den lyd den laver er helt ens og stabil, er det en ventil, eller stødstang.


  • #93   15. feb 2017 Min gamle 73'er flh lavede det samme nummer og lød nøjagtigt som din, først skiftede jeg tændrør magen til dem der sad på den. Den lød stadig sådan ( bagerste cyl. startede ikke op) skiftede til BRH7HS, nu starter hun hver gang hvad enten det er kicker eller elstart. Jeg giver 3 - 4 gange fuld gas og ingen choker giver en lille smule gas og starter den.

  • #94   16. feb 2017 Hej Jesper.
    Jeg mener at der skal vrides på gassen, et par gange,- før du sætter choker på. Derefter choker på, og start med fuld gas. - Ved godt at hver ældre HD, har sin "måde", men sådan starter jeg min, når den er helt kold. Jeg kører også med Mikuni ( og kickstart).
    mvh. Mik.


  • #95   16. feb 2017 Nå, nu har jeg prøvet at bytte tændrør og tændkabler, men fejlen er stadig på bagerste cylinder. Jeg har prøvet med ekstra stelforbindelse uden held. Prøvet at sprøjte metan og WD40 igen rundt omkring manifolden uden ændring. Har prøvet at klikke over på Racing mode på tændingen uden held.

    Den går ujævnt på bagerste cylinder og hiver efter vejret smiley

    Tændrørerne bliver sorte, men ikke våde. De er helt tørre med sort belægning.


  • #96   16. feb 2017 Ok. Får den benzin ? Måske der skal stilles tænding..?

  • #98   16. feb 2017 95# Tændrørenes udseende fortæller mig at enten slidte olieringe, eller for meget benzin / for fed blanding, er årsagen...eller som nævnt her tidligere ( 92#) en ventil eller stødstang smiley

    Og Jesper ....fotos , tak smiley


  • #99   16. feb 2017 Ok. Sorte, men tørre. Så er det nok ikke en oliering, som det var på min.


  • #100   16. feb 2017 Hej allesammen smiley
    Jeg gjorde præcis som videoen sagde og alle stødstængerne sad snorlige og præcis som de skulle ?? Jeg tjekkede det mange gange.
    Men da jeg så ligge og drejer baghjulet rundt lægger jeg mærke til, at det kun er den forreste cylinder der "trækker vejret". Jeg kan tydeligt høre den ånde ind og ud mens jeg kører med baghjulet, men den bagerste cylinder siger intet... så er det vel kompressionen det er galt med? ?? Har jeg købt katten i sækken eller kan der være andre muligheder end at motoren skal ud og tjekkes?


  • #101   16. feb 2017 Troede du havde tjekket kompressionen... hvis den ikke laver komp. så skal den som minimum hones og have nye ringe. Der er lidt arbejde i det men er ikke dyrt.


  • #102   16. feb 2017 En kompressions-måling ville være på sin plads nu.
    Ved ikke lige hvem der kan ligge inde med sådan et stykke værktøj, men kender du en mekaniker, kunne det tænkes at han kunne låne noget et sted.


  • #103   16. feb 2017 IRON BIKES v/Ole Ølholm Jørgensen

    Røjlevej 8
    Røjle, Dk-5500 Middelfart
    Tlf.: +45 64 40 25 54
    Fax.: +45 64 40 67 79
    e-Mail ironbike@profibermail.dk


  • #104   16. feb 2017 Jeg har lige haft fingeren nede i tændrørshullet mens jeg trykkede på starteren og der er masser af tryk på forreste cylinder, men ca. det halve på den bagerste smiley

  • #106   17. feb 2017 Du slipper ikke for at hive møllen ud af stellet, men det er osse det sværeste i den operation. A rive top og cyl. af, og montere det igen, er ret nemt. Der skal jo ikke times knaster osv på sådan en oldschool motor. Honing koster 2-300 pr. cyl, og ringene det samme. Lidt pakninger koster heller ikke meget. Skal den bores er det lidt dyrere, men ikke meget. På med vanten.

  • #107   17. feb 2017 Kan jeg ikke godt tage ventildæksel og topstykke af uden at tage hele motoren ud? Det kan jo være at fejlen er der?

  • #108   17. feb 2017 Jeg tænker at du har brændt en ventil.
    Ka´man få toppen af uden at pille kværnen ud, kunne du jo starte dér. Men jeg ved ikke om det er muligt.
    Under alle omstændigheder, lyder det som om at du er ude i et eller andet større.
    Venligt tag nogle billeder af forløbet, så vi andre kan lære noget smiley


  • #109   17. feb 2017 Kan det ikke bare være en knækket ventilfjeder...? Er da ret sikker på at det er noget med en ventil hvis kompressionen er helt væk...
    Af med låget...:)


  • #110   18. feb 2017 Af med toppen og kig efter, der er næsten ikke andet for hvis du er sikker på der ikke er kompression på bagerste cylinder. Mener godt du kan afmontere top og dæksel, uden at skulle have hele motoren ud af dyret.

    ...træls situation for øvrigt, når nu du lige har købt den og nok egentlig bare ville være klar til forår smiley

    Skrev du ikke (muligvis et andet sted) at motoren var nyrenoveret? Jeg ville da lige hive fat i sælger og høre ad.


  • #111   18. feb 2017 Jeg har lige haft fat i sælger, også fordi vi lavede en købekontrakt hvor han skriver under på at moteren er i orden, så han ville lige snakke med sit værksted og vende tilbage.

    Ja, mega træls :-(. Jeg troede bare jeg skulle gå og pudse og glæde mig til forår, men med en gammel shovel er man aldrig helt sikker smiley


  • #112   22. feb 2017 Jeg har lige haft kompressionstester på for 1 time siden og kunne måle 5 bar på forreste cylinder og 0 bar på bagerste... smiley

  • #113   22. feb 2017 Ups, ja så kan han vist godt snakke med dem en gang til... Håber han er fair og fikser det for dig, når du nu engang fik det skrevet ind under at den var iorden på slutseddelen...

  • #114   22. feb 2017 Så er den gal med begge cylindre, men selvfølgelig værst på den bagerste smiley

  • #115   23. feb 2017 Det er kedelige nyheder, jeg håber sælger står ved sit ord på kontrakten.

  • #116   4. mar 2017 Hej allesammen.

    Jeg fandt dælme en utæthed ved manifolden bag ved karburatoren. Jeg sprøjtede gas fra en ukrudtsbrænder (som selvfølgelig var slukket :-)) ind på bagsiden af manifolden og så var den ved at gå ud. Så jeg skilte det hele ad, rensede o ringe rigtig godt af og monterede det hele igen og nu spiller det sgu smiley
    Tusind tak for hjælpen allesammen! I er fucking kanon! smiley


  • #117   4. mar 2017 Jesper for fanden da det var jo det som jeg skrev til dig for 14 dage side smiley Fedt den køre så vi ses jo nok i det gode vejr ...

  • #118   4. mar 2017 Det er sgu da fedt... Men det giver da ikke mening med den kompressionstest du lavede på den...??

  • #119   4. mar 2017 Ja, jeg ved det, men det var først da jeg sprøjtede gas at jeg kunne finde utætheden.
    Håber vi ses derude smiley


  • #120   4. mar 2017 Nå ja, kompressionstesten er ok nu, det var den ene stødstang der stod en halv omgang for stramt smiley

  • #121   5. mar 2017 Pissefedt fordig Jesper.... Pyyyyhhhh, det var sgu heldigt... Så ønsker vi go´sommer....

  • Ebbe T
    Ebbe T Tilmeldt:
    apr 2013

    Følgere: 3 Emner: 4 Svar: 361
    #122   5. mar 2017 Tillykke, og tak fordi du sørgede for at afslutte tråden med problemets løsning.

  • #123   5. mar 2017 Tak i lige måde, Vestergaard :-):-):-)

    Og selv tak, Ebbe smiley Da jeg skulle have løst mine udfordringer søgte jeg meget på diverse forums og fandt mange med lignende problemer, men det var de færreste der lige fik skrevet hvad resultatet blev smiley


  • #124   28. jul 2019 Fedt at læse denne tråd år efter den var lagt op. Det er mange gange det mest simple der er årsag til problemer. ??

Kommentér på:
HD Shovelhead svær at starte

Annonce