{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter
{{group.groupName}}

{{ group.groupName }}

Medlemmer: {{group.memberCount}}
Forside Forum Medlemmer Annoncer {{ group.itemMoreItems }}
923 visninger | Oprettet:

Defekt forbremse - CB550 {{forumTopicSubject}}

Hej MG

Jeg er ved at få grå hår over min forbremse på min gamle cykel.
Den dumpede på syn for manglende bremseevne, og defekt kaliber.

Vi har renset kaliberen, skiftet klodser, bremsevæske og udluftet systemet.
Det virker som om stemplet har svært ved at gå ind igen når man har trykket på bremsen, så den kan hænge lidt (Dette er dog blevet en del bedre efter vi har skiftet bremsevæske og udluftet). Men jeg kan hive bremsehåndtaget helt i bund hvis jeg hiver til. Det skal dette da ikke kunne?

Da vi rensede kaliberen, så vi at der var en lillebitte smule rust på selve stemplet, men som sagt virkelig virkelig lidt.

Er det nok til at den kaliberen bliver defekt, eller er det bremsemasteren den er gal med?

vh Jannick


Spar penge på din forsikring

Kommentarer på:  Defekt forbremse - CB550
  • #2   25. jul 2014 Hvad med dine 35 år gamle gummibremseslanger ?

  • #3   25. jul 2014 Jeg er ny i gamet, så jeg ved ikke om slangerne kan have betydning? De er ikke utætte. Vil det hjælpe at skifte dem?

  • #4   25. jul 2014 slangerne kan falde sammen indvendigt og virke som ensretter på væsken , dog ville jeg nok rense ALT , slanger og master for gammel snavs , vand og væske !

  • #5   25. jul 2014 Gamle gummislanger bliver møre med tiden og kan begynde at udvide sig en lille smule ved højt tryk. Det (kan) være svaret på hvorfor du kan trykke håndtaget i bund (hvis systemet ellers er 100% udluftet). Der må ikke være det mindste rust på stemplet, så hvis ikke du kan finde et nyt, slib det da rent med de bløde typer stålbørster eller filtpapir. ligeså gælder det at cylinderen er helt ren inden i. Man kan købe en lille honer meget billigt til at sætte på boremaskinen og køre nogle gange frem og tilbage. Det skal være så du med en finger helt uden problemer kan trykke stemplet på plads i cylinderen (når du samler den... Ikke når der er fyldt væske på). Hjulet skal kunne dreje rundt uden modstand og fortsætte et spin når man sætter det igang. stopper det med det samme, klemmer bremsen stadig smiley

  • #6   25. jul 2014 husk at pille eventuelle gummibøsninger ud inden honing

  • #7   25. jul 2014 Et rep.sæt i Masteren og nye, armerede slanger, så spiller det!

  • #8   25. jul 2014 Jeg kan nok ikke nå at få armerede bremseslanger hjem inden næste uge hvor jeg skal til syn igen.
    En ny Master med greb koster 29£ hos Davidsilverspares så det er måske værd at overveje. Den ser ellers fin ud, vi blæste systemet igennem med kompressor.


  • #9   25. jul 2014 Prøv at holde om slangen og så brems, så kan du mærke hvor meget sådan en slange buler ud ved tryk

  • #10   25. jul 2014 Der er nok to ting:

    De gamle gummisbremseslanger bør udskiftes - gerne tilnye med stålarmering

    Og så er dyret med garanti ikke ordentligt udluftet - begynd helt oppe ved hovedcylinderen med en tommeltot, hvor slangen går på. Der pumpes, til der er tryk mod tommelen, så fastholdes trykket når tommelen fjernes og grebet ryger i bund. sæt tommelen på igen inden grebet slippes. Gentag nogle gange. så, når grebet er sluppet med tommelen på tre fire gange, skrues slangen på og de pumpes til der er en form for tryk. Der luftes nu ud på samme måde ved nærmeste samling - typisk foran caliperen- og så til sidat ve caliperens udluftningsskrue.

    Det er allerlettest, hvis du kan få en til at hjælpe. Pas på at der undervejs ikke kommer luft med ind fra hovedcylinderen - så kan du begynde forfra. Hav en spand postevand og en klud klar ved MC-en under arbejdet, så kan spildt bremsevæske omgående fjernes fra lakerede dele.

    Endelig - det her er tålmodighedsarbejde. Det kan godt tage en times tid, men I skal ikke holde pauser, når I først er begyndt!!!!


  • #11   25. jul 2014 Nu bestilte jeg armerede bremseslanger, de havde ikke den øvre del hos david silver spares.

    Jeg må prøve at lufte grundigt ud når de bliver monteret, og krydse fingre for det er der den ligger.


  • #12   25. jul 2014 At din bremse slæber lidt efter aktivering betyder normalt ikke noget - det er helt almindeligt, og nu tror jeg at du er på rette spor smiley


  • #13   25. jul 2014 Det er stempelpakringens opgave at trække kaliberstemplet lidt tilbage, når bremsegrebet slippes og trykket falder. Pakringen med firkantet tværsnit bliver vredet lidt på kant, når du bremser, og vil så vride sig i ret form, når trykket falder. I den bevægelse trækker den stemplet tilbage, jo mere jo nyere den er - og omvendt i takt med, at dens kanter bliver slidt. Så jeg ville starte med at skifte den og samtidig pudse stemplet for så at lufte systemet ordentligt smiley

Kommentér på:
Defekt forbremse - CB550

Annonce