2.504 visninger
|
Oprettet:
Rense karburator.... {{forumTopicSubject}}
Jeg tror at de trænger til at blive renset, og jeg er alligevel ved at skille det hele ad, for at skifte væsker, tændrør, filter osv.... Nu er spørgsmålet bare: Hvordan dælen gør man det, og hvad skal man passe på? Og i øvrigt, så vidt jeg husker, skal man ikke spænde oliefilteret for hårdt, men hvor hårdt er det? bare med håndkraft eller hvad?
På forhånd tak, fra hjemme fuskeren....
aug 2005
Følger: 131 Følgere: 137 MC-er: 4 Emner: 518 Svar: 21.267
Undersøg også om karburatorerne kan tages af samlet, Det kan lette den afsluttende synkronisering voldsomt.
Ellers: Tag dem af, drej blandingsskruerne helt i bund, og tæl, hvor mange omgange der skulle drejes(med en kvart omgangs nøjagtighed). Det er ikke sikkert de står ens på karburatorerne, så noter!
Herefter adskiller du alle bevægelige dele. Pas på ikke at bøje flanger og lignende ved svømmernes nåleventil.
Skru dyser ud. Efter bogen, skal man nu lægge delene i karburatorrens i en halv times tid og derefter rense med blød børste og trykluft. Det gør jeg aldrig!!!
Jeg går udenfor ( i læ, hvis det regner). Så adskiller jeg en karb ad gangen, og efterhånden som den adskilles, blæser jeg delene, dyser, filtersier og alle kanaler helt rene med Dieselstart(æter under tryk. Det fjerner alt møg!!! Når alle dele, dyser og lignende er rene, giver jeg vacuummembranerne et tyndt lag WD40, som får lov at tørre op, inden jeg samler karburatoren. Fordelen er, at du kan færdiggøre rensning og samling uden at efterlade de små stumperi en eller anden skål.
MEN PAS PÅ: ÆTER ER EKSPLOSIVT; SÅ GÅ UDENFOR OG LAD VÆRE MED AT RYGE ELLER BRÆNDE UKRUDT. ÆTER ER OGSÅ EKSPLOSIVT I DIN HJERNE-ENDNU EN GRUND TIL AT GÅ UD!
Endelig: en spids tang er god at holde delene i mens du renser. Æterens lave kogepunkt, kan faktisk fryse dine fingerspidser. Men hold kæft, hvor det renser.
Når du har samlet delene igen, skal du være meget opmærksompå, at alle studser til luftfiltre og cylindre er sat rigtig på, alle spændebånd er spændt, og selvfølgelig skal diverse vacuumslanger, Vacuumportskruer, kabler og brændstofslanger sidde korrekt og fastgjort. Husk at justere blandeskruer ind som de sad oprindeligt(skru dem i bund, og derefter det rette antal omgange ud)
Nu skulle dyret i det mindste kunne starte, og så kan du jo se, hvor meget synkroniseringsarbejde du har.
Rigtig god fornøjelse.
Rense karburator....