2.647 visninger | Oprettet:  FølgFølg ikke 19 Svar

Glasfiber arbejdet - Sædebund Glasfiber arbejdet - Sædebund

Kunne godt tænkte mig at lave et andet, og mere strømlinet, sæde til min VT 1100.

Overvejer at lave sædebunden i glasfiber, for ikke at ødelægge den originale... men jeg har dog aldrig arbejdet med glasfiber før.

Er der noget jeg skal være opmærksom på? Og hvor købes glasfiber og epoxy billigst - Biltema?

Tænker at jeg fjerner sæder, pakker området ind i husholdnings film ell. lign. og så støber oven på, så det bare passer top lækkert smiley

Er det den rigtig fremgangsmåde? Eller er der andre og bedre alternativer?


Handyhand

Få billig hjælp fra private

Beskriv din opgave og modtag gratis bud fra lokale med Handyhand.

Seneste udførte opgaver

  • Rens Terrasse+ olie 7.000 kr.
  • Se på strøm til komfur - flytte ledning til ny gruppe? 2.000 kr.
  • Fejl på opvaskemaskine 870 kr.
  • Spørgsmål 400 kr.
  • Elektriker 850 kr.
  • Haveloungesæt, fod er knækket 1.526 kr.

Opret en opgave

Kommentarer på:  Glasfiber arbejdet - Sædebund
  • Sajmon ™
    Sajmon ™ Hjælpe-administrator
    Tilmeldt:
    mar 2004

    Følgere: 292 MC-er: 16 Annoncer: 1 Emner: 125 Svar: 20.708
    #1   16. nov 2014 Der er inspiration her.

    https://www.youtube.com/results?search_query=making+a+fibglass+seat+for+a+motorcycle

    Glasfiber og resin/epoxy køber du hos en bådbygger - de har det rigtige grej og den rigtige mængde til den rigtige pris.

    De første par gange kommer man til at lave en masse ting om, og hvis ikke det sker, bliver man inspireret til at lave flere ting - så man kan lige så godt skaffe rigeligt af alting. smiley


  • #3   16. nov 2014 Glasmåtter og polyester / epoxy kan med fordel købes hos Biltema i stedet for hos en bådebygger. Det er samme produkt og meget billigere.

    Start evt i det små og rod med det, det er ikke svært men det lugter. Husk aktivt åndedrætsværn og husk at minimumstemperaturen skal være 15 grader for at det hærder ordentligt.


  • #4   16. nov 2014 #2

    Slipmiddel? Altså jeg skal smøre husholdnings filmen ind i f.eks. voks før jeg støber ovenpå det?

    Jeg har som sagt ikke arbejdet med det før.. men jeg tænker at jeg giver det et tyndt lag, imens det sidder på motorcyklen. Lader det hærde, pille den nu tynde sædebund af, og så giver den nogle flere lag på mit arbejdsbord... Så jeg slipper for at stå og sjaske alt for meget med den hen over motorcyklen.

    Vil det kunne lade sig gøre på den måde?


  • #5   16. nov 2014 Hvis du støber det ovenpå maler tape behøver du ikke slipmiddel, det kan sagtens skilles ad, jeg ville holde mig til polyester da det både er billigere og nemmere at arbejde med, fremfor resin/epoxy, det er nemlig rimelig dyrt, plus at det somregel udhærdes bedst under go varme.

  • #6   16. nov 2014 OK. Allerede der blev jeg klogere.

    Det er jo også begrænset hvor meget det skal kunne holde.

    Så det er sådan noget her vi er ude i VOGT?

    - (link fjernet)
    - (link fjernet)


  • #8   16. nov 2014 Ja det ser meget fint ud smiley du når langt med 1-2 kilo polyester smiley og så vælg den 300g glasfiber måtte, ikke glasfiber væv, måtten er meget nemmere at have med og gøre, og så bare læg nogle flere lag på smiley

  • #9   16. nov 2014 Fedt fedt fedt. Så bliver det endda noget billigere end jeg havde regnet med smiley

  • #10   16. nov 2014 Og så er fremgangsmåden bare, at jeg pakker området ind i eks. malertape, giver det et lag polyester, måtte ovenpå, lidt mere polyester, lader det hærde, piller det af og giver det flere lag af måtte/polyester indtil jeg syntes det virker stærkt nok?

    Eller skal det hele støbes over én omgang?


  • #11   16. nov 2014 Jeg ville give det en 4-5 lag inden du tager den af, ellers kan du risikere at den kan slå sig.

  • #12   16. nov 2014 Ok. Altså en 4-5 lag måtte med polyester imellem hvert lag? I bedste lasagne stil.

  • #13   16. nov 2014 Jeps, husk at få alt luft ud mellem lagene smiley jeg plejer at finde nogle billige pensler til at påføre polyesteren med, det virker også godt til at duppe luften ud med.

  • Christian N
    Christian N Tilmeldt:
    maj 2008

    Emner: 4 Svar: 290
    #14   16. nov 2014 Og husk nu RIGELIG med udluftning når du arbejder med polyester. Det går lige i hjernen.

    Skulle du alligevel vælge at bruge epoxy (kan ikke anbefales til hobbybrug) så SKAL du bruge hansker. Jeg vil selvfølgelig også anbefale handsker til polyesterarbejde, men epoxyallergi er satans værk.


  • #15   16. nov 2014 Jeg åbner porten på ''værkstedet'' og låner mig et åndedrætværn.

    Er skrap til at lave lasagne... så det kan ikke gå helt galt smiley smiley


  • #16   16. nov 2014 Det pis har jeg arbejdet meget med, Jeg har blandt andet bygget en "DFB" bil for mange år siden.

    Hvis det er en lakeret overflade så skal der "bare" godt med slip voks på så kan du godt klare dig uden maler tape.

    Så ville jeg trække noget stof over det du vil lave en kopi af... påføre polyesterblandingen, og lade det hærde igennem. herefter så smider du et par lag på, er det væven du bruger (det er det der er nemmest at arbejde med, og det sikker mindre i huden) så er 2-3 lag nok....

    Pas på med at smide for mange lag på af gangen, da det så begynder at koge, (ligner det er ved at brænde)

    Når det så er hærdet op så brækker du din "form" af.
    Denne sliber du så pæn med korn 200 ish. nu kan du så støbe i den form (dette er self kun hvis du vil lave en kopi af det du har lagt polyester på.

    Det gør du bedst ved at gi den slipvoks i formen. på fører gelcoat, eller evt en "flydende" polyester (denne laves ved at du blander alm sandspartel op med flyende polyester til en lækker konsistens som dressing husk hærder) denne hælder du så ned i din form, og lader det løbe ud på alle siderne (lidt som når man laver pandekager)

    når denne pandekage dej så er hærdet kan du belægge den med dine fiber væv. så skulle du gerne ha en ualmindelig lækker kopi af det du startede med som kræver minimal arbejde med sandpapir.

    Men som de andre siger, så er forberedelsen ultra vigtig.

    Drop malertape og polere din slipvoks godt ind så får du det bedre resultat.
    Den nævnte metode har jeg lavet glasfiber skærme til biler, motorhjelm osv.

    Når du så er blevet totalt pro til det, så kan du begynde at smide kulfiber ned i din støbeform og lave kulfiber dele... DET er pro...


  • #17   16. nov 2014 Det du skal bruge.

    En slidt T-Shirt.
    En saks
    Sandpapir
    Slipvoks. (jeg har før brugt bivoks, eller læder fedt, men slipvoks er det rigtige.)
    Glasfiber væv
    (link fjernet)
    Polyester
    (link fjernet)
    Hærder
    (link fjernet)
    Gelcoat (evt sandspartel - det ville jeg bruge og blande med polyester da du sikker t alligevel skal spartle lidt fejl.)
    (link fjernet)
    Sandspartel + hærder (kan ikke lige finde det på biltemas side, men de har det.)

    Og så en masse tid.


  • #19   22. nov 2014 Ser sku godt ud smiley var den ikk nem nok at få af tapen igen smiley

  • #20   22. nov 2014 Jou det gik fint nok smiley

    Men tror måske jeg skulle have brugt lidt flere lag tape. Der var nogle steder hvor polyesteren havde gennemblødt tapen.



  • #21   22. nov 2014 Enten det, eller også er Biltemas malertape bare af ringe kvalitet smiley heller ikke utænkeligt.

Kommentér på:
Glasfiber arbejdet - Sædebund

Annonce