Togturen til helvede??? {{forumTopicSubject}}

Jeg sidder i Middelburg i Hollands svedige armhule lige nu.

Nedenstående skete i går, men jeg orkede ikke at skrive historien, da jeg ankom, men her er den:

Subject: Togturen til Helvede???

Man ankommer til Schipol Airport, kæmper sig vej gennem Gepäckausgabe, får sit grej, kæmper sig frem til Royal Dutch Railways billetsalg og investerer 52 Eubasser i en returbillet til Middelburg (For de der ikke ved det, kan man ikke komme længere væk i Holland ude at krydse den belgiske grænse eller dratte i Nordsøen) - kort sagt Verdens fjerde Røvhul*

Stormer ned på platformen ved spor 5-6 og kaster sig efter en kort konference med to Arriva-medarbejdere ind i et to-etagers intercitytog mod Vlissingen. Skulle ifølge Arriva folkene være OK, og jeg skal med til det tredie sidste stop, så alt er OK.

Jeg bænker mig på øverste etage, nærmest ingen medpassagerer.

Toget ruller ud, Leiden, Rotterdam osv. Efterhånden tynder det ud i et af verdens tættest befolkede områder og de grønne marker passeres - fladt som en fregne. Jeg finder min medbragte bog - en ret hårdkogt fortælling af Patricia Cornwell - og lader mig opsluge, mens den grønne fregne glider forbi. Nok et stop, folk ud og ind, nok et stop, folk ud og ind, efterhånden er der nærmest ikke flere mennesker i togvognen.

Vi ankommer i Doorndreecht, der er ca halvvejs, og vi holder nogle minutter.
Jeg er alene i vognens øverste etage. Venter på afgang, vi skal vel vente på et eller andet tog, inden vi skal videre. Efter 7-8 minutter går alt lys i vognen ud!!!

Man undrer sig lidt, og pludselig kommer tanken:

Kører det her forbandede tog i det hele taget videre?????

Jeg griber diverse tasker, knokler ned ad trappen til døren, den klapper i foran mig, og det elendige futtog begynder at køre!

Først tænker man, at det er åbenbart OK, men Arriva har ikke styr på materiallet, siden man skal sidde i en mørk togvogn. Jeg tusser ind i næste vogn, tom og mørk! Næste - tom og mørk! Futteren accellererer og accellererer. Det mørklagte tog kører stærkt - meget stærkt. Hvad dælen gør man - der er noget helt galt. Og hvor F..... er personalet????

Nå, så må man vel gå den anden vej, der må vel for pokker være nogen på den styrende vogn! Stavrer mig hele vejen gennem det dunkle tog, og ender ved en låst dør, hvorpå det ret tydeligt står, at her ender rejsen!!! Den er låst - vi kører stærkt - tanken svæver i retning af en eller anden billig amerikansk thriller....... Men jeg kan ikke få øje på Bruce Willis!

Jeg presser øret mod døren, hører ikke rigtig noget, banker, hører nu en voldsom skramlen og skratten - er det radiopalaver jeg hører????

Endelig begynder toget at sagtne farten, bremser derpå meget voldsomt, en klokke kimer meget voldsomt, mere radiopalaver. Så holder vi stille mellem en masse andre tog på et eller andet rangerterræn.

Jeg banker igen forsigtigt på døren og råber så først på engelsk, derefter på tysk, at jeg ikke er farlig. Ingen reaktion. Jeg gør det igen og så igen, og endelig sniger døren sig 3 cm op, og bag den står en dødforskrækket hollandsk Loko-fører. Han fik sælgersmilet og alle charmeskruerne, og endelig lod han sig overbevise om, at jeg bare var en klodset passager, der ikke var kommet af.

Han fortalte mig, at vi var i Rosendaal, og at jeg kunne følges med ham ad nogle små stier, der satte mig af på perronen, hvor jeg kunne kommer videre.

På vej dertil mødte vi 4 bevæbnede og ret eksalterede sikkerhedsfolk, som lokoføreren heldigvis kunne tale ned på jorden igen.

Ventede 20 minutter udendørs, hvor man ikke en gang måtte ryge og kom så videre.

Jeg har siden opdaget, at på stille tider deler man intercitytoget i Doorndreecht, og kun den forreste del kører igennem - det var ikke den, jeg var i.

*Nr. 1 er South Central- Los Angeles, Nr. 2 er Centerplanen i Ishøj, Nr. 3
er den Olympiske by i Moskva.