{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter
{{group.groupName}}

{{ group.groupName }}

Medlemmer: {{group.memberCount}}
Forside Forum Medlemmer Annoncer {{ group.itemMoreItems }}
1.070 visninger | Oprettet:

Togturen til helvede??? {{forumTopicSubject}}

Jeg sidder i Middelburg i Hollands svedige armhule lige nu.

Nedenstående skete i går, men jeg orkede ikke at skrive historien, da jeg ankom, men her er den:

Subject: Togturen til Helvede???

Man ankommer til Schipol Airport, kæmper sig vej gennem Gepäckausgabe, får sit grej, kæmper sig frem til Royal Dutch Railways billetsalg og investerer 52 Eubasser i en returbillet til Middelburg (For de der ikke ved det, kan man ikke komme længere væk i Holland ude at krydse den belgiske grænse eller dratte i Nordsøen) - kort sagt Verdens fjerde Røvhul*

Stormer ned på platformen ved spor 5-6 og kaster sig efter en kort konference med to Arriva-medarbejdere ind i et to-etagers intercitytog mod Vlissingen. Skulle ifølge Arriva folkene være OK, og jeg skal med til det tredie sidste stop, så alt er OK.

Jeg bænker mig på øverste etage, nærmest ingen medpassagerer.

Toget ruller ud, Leiden, Rotterdam osv. Efterhånden tynder det ud i et af verdens tættest befolkede områder og de grønne marker passeres - fladt som en fregne. Jeg finder min medbragte bog - en ret hårdkogt fortælling af Patricia Cornwell - og lader mig opsluge, mens den grønne fregne glider forbi. Nok et stop, folk ud og ind, nok et stop, folk ud og ind, efterhånden er der nærmest ikke flere mennesker i togvognen.

Vi ankommer i Doorndreecht, der er ca halvvejs, og vi holder nogle minutter.
Jeg er alene i vognens øverste etage. Venter på afgang, vi skal vel vente på et eller andet tog, inden vi skal videre. Efter 7-8 minutter går alt lys i vognen ud!!!

Man undrer sig lidt, og pludselig kommer tanken:

Kører det her forbandede tog i det hele taget videre?????

Jeg griber diverse tasker, knokler ned ad trappen til døren, den klapper i foran mig, og det elendige futtog begynder at køre!

Først tænker man, at det er åbenbart OK, men Arriva har ikke styr på materiallet, siden man skal sidde i en mørk togvogn. Jeg tusser ind i næste vogn, tom og mørk! Næste - tom og mørk! Futteren accellererer og accellererer. Det mørklagte tog kører stærkt - meget stærkt. Hvad dælen gør man - der er noget helt galt. Og hvor F..... er personalet????

Nå, så må man vel gå den anden vej, der må vel for pokker være nogen på den styrende vogn! Stavrer mig hele vejen gennem det dunkle tog, og ender ved en låst dør, hvorpå det ret tydeligt står, at her ender rejsen!!! Den er låst - vi kører stærkt - tanken svæver i retning af en eller anden billig amerikansk thriller....... Men jeg kan ikke få øje på Bruce Willis!

Jeg presser øret mod døren, hører ikke rigtig noget, banker, hører nu en voldsom skramlen og skratten - er det radiopalaver jeg hører????

Endelig begynder toget at sagtne farten, bremser derpå meget voldsomt, en klokke kimer meget voldsomt, mere radiopalaver. Så holder vi stille mellem en masse andre tog på et eller andet rangerterræn.

Jeg banker igen forsigtigt på døren og råber så først på engelsk, derefter på tysk, at jeg ikke er farlig. Ingen reaktion. Jeg gør det igen og så igen, og endelig sniger døren sig 3 cm op, og bag den står en dødforskrækket hollandsk Loko-fører. Han fik sælgersmilet og alle charmeskruerne, og endelig lod han sig overbevise om, at jeg bare var en klodset passager, der ikke var kommet af.

Han fortalte mig, at vi var i Rosendaal, og at jeg kunne følges med ham ad nogle små stier, der satte mig af på perronen, hvor jeg kunne kommer videre.

På vej dertil mødte vi 4 bevæbnede og ret eksalterede sikkerhedsfolk, som lokoføreren heldigvis kunne tale ned på jorden igen.

Ventede 20 minutter udendørs, hvor man ikke en gang måtte ryge og kom så videre.

Jeg har siden opdaget, at på stille tider deler man intercitytoget i Doorndreecht, og kun den forreste del kører igennem - det var ikke den, jeg var i.

*Nr. 1 er South Central- Los Angeles, Nr. 2 er Centerplanen i Ishøj, Nr. 3
er den Olympiske by i Moskva.


Spar penge på din forsikring

Kommentarer på:  Togturen til helvede???
  • #1   2. sep 2008 haha knud, godt du er ok, men noget af en historie smiley

  • #2   2. sep 2008 Lyder da som en hyggelig tur du har haft gang i... Ku lige forstille mig du selv skulle til at berolige 4 sikkerheds folk før du blev lagt i lænker smiley

    mvh henrik


  • #3   2. sep 2008 dammmm

  • #4   2. sep 2008 Jesus.. hvad sker der for en scary oplevelse !

    Håber alt vel nu !!


  • #6   2. sep 2008 Christian P:

    Godt spørgsmål, men når man skal fedte en samarbejdsaftale på plads med en flok amerikaniserede hollandske businessmen, så er mc-dress og duften af sved, pis og benzin ikke det rette smiley

    Og jo, tog er for tåber, især det her tog:-)


  • #8   2. sep 2008 Og Andy...

    tak for tanken, men jeg er helt OK. Hele balladen kostede mig netto en time og tyve minutter, og en oplevelse - det var det smiley


    ....især bagefter


  • #10   2. sep 2008 Knud:

    Det der er sku ikke hvad man har brug for aftenen/natten før et vigtigt møde.

    Ang. mc som transport derned, er jeg sku enig med dig.

    men havde helt klart valgt bilen, før du er gennem lufthavn mm, er man allerede forbi Hamborg i bil. Kunne aldrig selv finde på at flyve til et møde på fastlandet.

    Nu rejser jeg en del i UK, og til hurtige møder tager jeg flyveren, men det er MEGET sjældent smiley

    Holland, der turde jeg under ingen omstændigheder stole på offentlige transportmidler guidet af folk der snakker babysprog.

    -
    Morten


  • #12   4. sep 2008 He-he... jeg kan næsten give en historie med DSB, som mather... smiley

    For en del år siden, havde de gamle købt en rejse med DSB's ferie-ekspress til Østrig, hvor jeg også skulle med (jeg var lige i lømmelalderen, så de mente at de bedst kunne holde øje med mig, hvis jeg tog med).

    Men det her tog skulle altså med færgen til Tyskland, og vi kørte gladeligt ombord på færgen. Da vi ligesom var det eneste tog ombord på færgen (da vi gik op), tog vi kun notits af vores "kahyt" i togvognen, og drønede op på færgen.

    Da vi så nåede Tyskland, drønede mig og min far og min farbror ned til togstammen igen - løber ind i vognen og finder de rigtige sæder, og sidder og venter.... og efter lidt venten går det stille og roligt op for os at der ligesom er et eller andet galt - for der er ikke nogle mennesker i toget, da det begynder at køre... ??? Det er mildest talt en meget mærkelig fornemmelse, for vi har jo fundet den helt rigtige kupé, men hvor er alle folk henne???

    Kort efter får en stakkels DSB-kontrollør et hjerteanfald, da han falder over tre starutter siddende alene i togstammen, og han troede formentligt at han var helt alene ombord. Efter lidt ordudveksling frem og tilbage, viser det sig at vi er gået ombord på et fuldstændigt identisk tog, med samme numre på kupéer og sæder, men dette tog skulle ned og hente nogle turister et andet sted, og vi var derfor gået ombord på det forkerte tog. Det var bare ikke umiddelbart til at se, da man ikke har sin bagage i kupéerne, men afleverer den bagerst i toget.

    Jeg behøver vel ikke fortælle at det var tre mere eller mindre slukørede gutter, som måtte traske 500 meter længere ned på togskinnerne til den rigtige togstamme, som heldigvis ikke var kørt videre til Østrig, da Tyskerne ønskede at checke pas før toget måtte køre... (men jeg kan vel påberåbe mig at jeg var mindreårig dengang - så er det vel ikke nær så pinligt). Iøvrigt kan jeg huske at min far og farbror fik noget af en skideballe af deres respektive hunkøn, fordi de troede at de nu skulle alene på ferie, da deres tog begyndte at køre.


  • #13   4. sep 2008 pas på med derøde lamper

Kommentér på:
Togturen til helvede???

Annonce