Det sidste "kluk" {{forumTopicSubject}}

Jeg har oprindeligt lagt dette i et andet forum, men vælger at delagtiggøre interesserede herinde i min oplevelse også.

Til skræk og advarsel: (glimt i øjet)

Torsdag den 25.3.2010: Jeg valgte at skippe bakkeåbningen til fordel for et besøg hos mine forældre i Roskilde. Og det var jo perfekt vejr for en tur fra det Sy'fynske til Sjælland.

Glad i låget over den nye sæsonstart begav jeg mig afsted mod Nyborg, velvidende at vi/jeg stadig skal holde øje med huller i vejen. Det skulle senere vise sig, at dette ikke var den eneste fare, jeg kunne møde på min færd mod det Sjællandske.

Når det kun lufter let, er vi alle jo nok enige om at Storebæltsbroen er en ret forrygende oplevelse at køre over. Ihvertfald højbroen. Lidt vejarbejde ved den første pylon sænkede dog farten fra 110 helt ned til 50 km/t. Men hvad betyder det, med den udsigt deroppe fra?

Betalingsstedet... Atter engang måtte jeg køre videre med uforrettet sag og et ubesvaret spørgsmål: Hvorfor i alverden får I ikke lavet en BroBizz til motorcykler? Ikke at jeg tror at damen i lågen var torsdags-muggen. Jeg tror bare hun var ved at være pænt træt af at høre på det spørgsmål. Jeg er ganske givet ikke den eneste, der har fået den forrygende idé. Den er bare ikke nået op til de kreative hoveder på direktørgangen. Og det kan hun jo ikke gøre for. Men hun fik lænset mig for 115 kr og jeg kunne køre videre. Stadig med et udtryk i ansigtet, der lignede en flækket træsko.

Intet kunne ødelægge MIT humør.

Og så gik det udover stepperne mod Ringsted frakørslen. Med 110 km/t. Efter Slagelse satte jeg iht lovmæssigt foreskrivelse og skilting min fart op til 130 km/t. Og det er en perfekt fart for et tøffedyr som mig. Og så skete det....

En kåd, flyveglad hun-fasan, der formentlig var ligeså overstadigt glad for forårets komme kom flyvende ude fra højre. Og der var ingen tvivl i mit sind: Vi ville ramme hinanden.

Hvad gør Jesper? Jo i og med at jeg ikke var helt 100% sikker på, hvor på min krop eller cykel den ville ramme, satsede jeg på at nikke den en flyvende springskalle med 130 km/t + dens egen fart. Så jeg kiggede ned på "tanken" og håbede på at den ville knalde ind i hjelmen på mig.

Nix.

Den valgte at sætte sit livs sidste spor, ved at ramme min højre overarm. Selvfølgelig UNDER skulderskallen. På trods af vindstøj og en forholdsvis lydsvag Schubert C3, MENTE jeg at jeg hørte et lille døds-kluk da den ramte overarmen. Og det sagde SMÅKAGE gjorde det. På trods af at det gjorde nuller-naller, havde jeg åndsnærværelse til:

1) At konstatere at MC'en fortsatte den udstukne bane uden noget slinger.

2) At løfte min højre arm og med stor fornøjelse erklære min arm for ikke-brækket. Men fanme øm.

3) At kigge i spejlet for at følge den nu afdøde fasans videre færd.

Og den gik lige ind i fronten på en bagved kørende bil. Lige foran os lå Tuelsø. Og eftersom jeg var lidt i tvivl om noget på bagved kørende bil var ødelagt, valgte jeg at køre derind. Og bilen tøffede med.

Da vi holdt stille, fløj bilisten ud og skyndte sig over til mig. Han var bekymret for min arm, da han havde set hvad der skete. Og jeg var bekymret for hans front på bilen, da jeg så hvad der EFTERFØLGENDE skete Der sad vist et par fjer stadig, men det var det.

Pænt farvel igen og hav en god dag, hånden frem til hilsen og turen fortsatte for os begge. Skønt med sådanne mennesker.

Idag sidder jeg med en øm og hævet højre overarm og med et mærke på størrelse med et spillekort. Ligenu er det bare blåt, men om et par dage kan jeg sikkert se det antage farver i stil med det svenske flag.

Jo jo... det er naturligvis bagateller i lyset af, at allerede 4 MC'ister har mistet livet i denne sæson 2010. Ganske tragisk og til enhver tid noget der maner lidt eftertænksomhed og revurdering af egen kørestil frem.

Jeg krydser fingre for, at disse 4 dødsfald blandt vores med- MC'ister bliver de eneste i år. Omend jeg ved, at dette håb nok er lige vel optimistisk, hvis man skæver lidt til statistikkerne.

Pas på derude. Kør forsigtigt og kig både efter huller i vejen, bilister der skal dreje... og forårskåde og flyveglade fasaner.

(Idag 7/4, er min arm stadig gul)