{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter
{{group.groupName}}

{{ group.groupName }}

Medlemmer: {{group.memberCount}}
Forside Forum Medlemmer Annoncer {{ group.itemMoreItems }}
1.297 visninger | Oprettet:

Et aften foran Burger King. {{forumTopicSubject}}

Sad og kiggede mine gamle indlæg igennem og fald over denne her jeg lagde på Bike.dk. Synes den også fortjener lidt opmærksomhed her.

Det var en dag i Maj sidst år tror jeg.

Jeg var kørt ind til Burger King på Vesterbrogade for at lige snuppe noget hurtigt at spise inden jeg skulle hjem. Jeg låser min kværn på MC parkeringen foran Mc.D og går ind på Burger King blot for at konstatere at 500 andre har fået samme geniale ide, så da jeg har det ekstremt dårligt med at stå i kø vælger jeg at gå igen.

På vej hen til motorcyklen ser jeg ud af øjenkrogen en bums stå og kigge på mig over ved muren, og mens jeg går og låser min kværn op kommer han hen i mod mig….. Arrh fuck tænker jeg. gå nu væk er ikk lige i humør til at skulle høre på tågesnak og tiggeri, og du skal i hvert fald ikk for tæt på min kværn…

Han stopper op og kigger, han er vel i starten af 70´erne måske slutningen af 60´erne tynd, kortklippet, tøjet er slidt og beskidt. Han begynder at mumle et eller andet på svensk og da jeg ikke forstår slår han over i perfekt engelsk. Hvad jeg forstår lidt bedre.
" Hvor er den flot" siger han… "Ahee… Tak" siger jeg og tænker stadig… Gå nu… Han sætter sig ned på hug og kigger intenst på min MC. " Er den ny?. Jeg indser at jeg nok kommer til at bruge et par min. her og svarer " Yep helt ny 08´er". Han kigger stadig intenst på den. "Endelig har de forstået det" siger han pludselig. " Luft er dumt, det skal fortælles hvor det skal hen. Hvis man forstår at lede luften korrekt omkring motorcyklen i en lige linje, minimerer man turbulens, og så er der ingen grænser for hvor hurtigt man kan køre, og det kan jeg se de har forstået her" siger han og kører sin hånd ned langs min nye R6´er…" Jeg står bare og prøver at finde ud af hvad der er forkert i det her totalbillede. 1. jeg står og kigger på en hærget hjemløs. 2. han begynder at tale om teknik som var han lige steget ned af sin egen sports kværn… Det er helt klart at han vil vide mere om min R6´er. Jeg tænker ohe well så lad os se hvad han ved, eller om det bare er en sætning han har lært. Jeg går i tekniske detaljer omkring affjedring, stel der er blevet gjort fleksibelt på bestemte områder og variable indsugningstragte, og hele tiden er han med, og ikk nok med det han kommer sgu også med input omkring overkvadratisk motor og nikkelsid belægninger i cylinderforringer, og er helt med på alt hvad der bliver sagt…

Han er nu helt oppe og køre og han begynder at fortælle sin historie med en iver som gør at jeg sgu ikke får det hele med og ærgrer mig over ikke at have en diktafon eller noget at optage med. Han var startet i 60érne mens han arbejde for Volvo med at køre MC. Han var på et eller andet tidspunkt involveret i at køre ræs, og havde en maskine som han brugte både til og fra arbejde, og så til ræs om søndagen. Har på fornemmelsen at han har været sammen med selveste hr. Yoshimura da han begyndte at komme ind på Japanske cykler. Han vidste at Yoshimura skulle have været Kamikaze pilot i krigen men at han aldrig kom i luften. Jeg har selv lige læst i en artikel i det Engelske Bike magasin omkring Yoshimura og det er sandt. I næste nu fortsætter han med hvordan han ombyggede en Honda i starten af 70´erne. Men på en tur til Århus knækkede han en vippearm til ventilerne. Han fik sat ny vippearm på, men da han også skulle have nu knastaksel på og pengene ikke rakte til, jamen så filede han sin egen knastaksel på øjemål…Noget som Yoshimura også var kendt for. Nu kan det jo være han har læst samme artikel… men jeg tvivler sgu.

Vi står temmelig længe og snakker, der er ingen tvivl om at den mand har en historie, Han var på Knutstorp for at køre ræs da banen åbnede i starten af 60´erne, han skulle have kørt ræs på Nürburgring men missede den da han kørte forkert og valgte så at køre til Italien, og sådan blev han ved. Nu håbede han bare at han en dag kunne komme til Tyskland og bo da det var lidt billigere der og så måske en dag komme ud og køre igen og mærke friheden og naturen.
Som han sluttede af med "Jeg er sgu da nødt til at have noget at drømme om og håbe på"

Jeg takker for historien. Han er bare glad for at have haft en fellow biker at snakke med.
Jeg forlader ham inde på Vesterbrogade og kører hjem efter at have talt med ham i næsten halvanden time. Beriget med et meget uventet møde med en person som i den grad burde have sin historie fortalt til alle der bare har den mindste interesse i motorcykler.

Nogen her der har mødt ham??

Jimbo


Spar penge på din forsikring

Kommentarer på:  Et aften foran Burger King.
  • #1   7. jan 2009 Du tror ikke bare det var Knud, som kom fra arbi og ikke havde været i bad ??

  • #2   7. jan 2009 Har ikke mødt ham...men efter den historie der, så ville jeg bestemt gerne:)

  • #3   7. jan 2009 C4 haha den var god og lidt ond.
    smiley


  • #4   7. jan 2009 Fed historie smiley

  • #5   7. jan 2009 Fuck det er Pro sådan noget... Du skulle give ham en Mobil og en Burger smiley Så kunne du få fat i ham igen..

    Hvad jeg ik fatter er, at han er blevet hjemløs.. Hvorfor skruer han ikke på bikes i et værksted ;o)


  • #6   7. jan 2009 Tror faktisk den længste samtale jeg har haft med en jeg ikke kender, var hjemløs. De har tit nogle gode/triste historier.
    Mcér er også noget af en icebreaker. Men tror nu Hundehvalpe er bedre.


  • #7   7. jan 2009 Jobbe og BikerAndy
    Jeg prøvde at fiske lidt efter hvordan han var endt sådan, men det blev aldrig helt klart for mig hvordan, og han ville også hellere snakke kværn.

    Det var føst efter jeg kom derfra jeg tænkte på hvorfor fanden stak jeg ham dog ikke en hund, og har siden hver gang jeg har været der forbi altid kigget efter ham, men har ikke set ham siden.

    Jeg skrev dette indlæg i Bike.dk med en opfording til at de prøvde at se om de kunne finde ham, men fik aldrig nogen respons på det.


  • #8   7. jan 2009 Ja livet kan desværre nogle gange tage en uventet drejning,
    men man må da sige at han har haft et spændende liv.

    Man bliver nogle gange overrasket, "never judge the book by it's cover"


  • #9   7. jan 2009 Morten:
    Han fik sgu også gjort min dag lidt bedere ingen tvivl om det.


  • #10   7. jan 2009 Jeg har en gang for ~14 år siden, prøvet noget der minder om det, det var bare ikke min MC der var drejnings punktet, men min +30K kr MTB.
    Efter at vi havde talt sammen i mange timer, stal bumsen min cykel, da jeg vendte ryggen til ham og den i 1 minut... smiley


  • #11   7. jan 2009 Buggi..
    Haha. Det var sgu lige flabet nok!!


  • #12   7. jan 2009 Var nede på den lokal campingsplads efter en pils. Da jeg er på vej hen til kværnen står 2 drenge med et kamera og den ene for lidt forsigtigt spurgt om han må tage et billed af min mc. Jeg svarer nej, men han kan da lige kravle op på den så jeg kan tage et ordentlig billed af ham på den. Kæft han fik julelys i øjnene. 10 sekunder fra mig og et fedt sommeferie minde til ham:-)

  • #13   7. jan 2009 LOL: allerførst - det var ikke mig smiley


    så lidt alvor: hvis der er noget jeg har lært, så er det at man ALDRIG skal skue hunnden på hårene, og man skal heller aldrig lade første øjekast placere nogen som helst i bås!!!

    En del af de mennesker, vi ser som hjemløse/subsistensløse har liv med temmelig store og meget menneskelige indhold i. Dog er nogle af de værdie vi andre sætter højt enten ikke tilgængelige af en eller anden grund, eller også er de valgt fra! Al respekt for det!

    Andy: Nå han ikke går og skruer et eller andet sted, så er der kun to muligheder: enten vil ingen have ham, eller også vil han ikke have jobbet - kynisk men enkelt.


  • #14   7. jan 2009 fed historie.

    Oplevede næsten noget tilsvarende i starten af 70'erne. Min kæreste (senere 1. kone) og jeg var flyttet i en lille lejlighed i noget nyt byggeri i Næstved.
    I opgangen boede en ældre ungkarl der havde en tør plet. De første 2 uger hver måned var han stinkende beruset og sidst på måneden tørlagt.
    Alle så lidt skævt til Poul da det regelmæssige bad også lod vente på sig først på måneden.
    Susanne og jeg hilste dog pænt på ham uanset hvad for det var vi opdraget til hjemefra.

    En aften ringede det på døren ved 21. tiden. Jeg gik ud og lukkede op og udenfor stod Poul med en lille koger på: "I må undskylde at jeg forstyrrer, men jeg er altså blevet bedstefar"

    Forestil jer at alle venner og familie har vendt ryggen til dig. Din yndlingsdatter nedkommer for første gang men der er ikke noget ved at glædes over noget hvis man ikke har nogen at dele glæden med.

    Poul havde fejret det så rigeligt nede i hans egen lejlighed, og da Sanne og jeg var de eneste i opgangen der havde vist ham lidt venlighed blev det os som han var nødt til at ringe på hos for at fortælle det.

    Nå - men han blev da inviteret indenfor. 3 øl blev knappet op for at fejre det og vi kom i snak.

    Det viste sig at Poul var en meget højt uddannet og meget belæst mand som skæbnen havde været lidt hård ved. Vi delte bl.a. interessen for litteratur og læste mange af hinandens bøger i den tid hvor vi var naboer.

    Jeg kunne blive ved at fortælle om Poul, men vil blot med denne historie bekræfte at man aldrig skal skue hunden på hårene. Ligdsom trådopretters indlæg.

    Gert


  • #15   8. jan 2009 Fede historier Jim og Gert!

  • #16   8. jan 2009 Snak dog med Hus Forbi. Du kan jo bare smide din historie/signalement der, så skal du se løjer.

    http://www.husforbi.dk/


Kommentér på:
Et aften foran Burger King.

Annonce