Har haft for meget tid. {{forumTopicSubject}}

Jeg har stykket en lille historie sammen om min tur rundt i Grækenland sidte år. Har smidt et link til de forskellige afsnit af turen så I får de billeder der passer til.
Brugte et halvt års tid på at finde "den rigtige" rute rundt. Kender en del af turen men syntes selv at jeg skulle se noget mere.

( http://www.motorcykelgalleri.dk/html/alb_vis.asp?AlbumID=14336)
Det var hårdt at komme ud af Athen. Vågnede tidligt selv om jeg egentligt havde været lidt sent ude aftenen før. Havde vel lidt udlængsel. Ramte morgentrafikken og kunne ikke finde den rigtige vej ud. Solen ramte GPS'en i en skidt vinkel og jeg har ikke fået headset endnu. Men ud kom jeg da. De første små 30 km. er motorvej så de var hurtigt overstået. Så begyndte det jeg tog turen for... Det første bjerg. Nå ja 800 m. er vel også en slags bjerg. Men med fornuftige sving og en rimelig god asfalt. To spor opad og et enkelt ned igen så var det en god start på dagen alligevel. Gennem Thiva og ud mod Chalkida. Nu følte jeg at jeg var rigtig igang så jeg stoppede lige en halvtimes tid og nød friheden med en tår vand og en smøg. Videre. Nu var det pludseligt noget der lige så godt kunne have været i Danmark. Lige landevej med bløde buer hist og pist. Krydsede motorvejen og tog et skarpt højresving og så skal jeg lige love for at det blev sjovt igen. Stadig fladt men en lille bivej med masser af sjove snoninger. Der var Chalkida pludselig og et smil bredte sig på mit angigt igen. Jeg har været på dele af denne tur før så nu vidste jeg hvad jeg havde i vente. Over broen til Evia i Chalkida og nordpå. Op gennem 50 km. snoet bjergvej i den dejligste skov. Gennem et pas med stort set lodtrette vægge på begge sider og videre op gennem skoven. Agia Anna. Her vidste jeg at jeg kunne finde en god camplads. Det er tidligt på sæsonen så overdækningen af båsene var ikke lagt op endnu. Jeg fandt en skyggefuld bås og fik teltet bakset op. Det viste sig at min "nabo" var en skildpadde der havde fundet sig til rette i nærheden af en dryppende brandhane. Alt var pakket ud så jeg tog cyklen og kørte ind til den nærmeste lille "fisker/turistby" Agali. Der måtte man da kunne finde noget mad. Alt så meget lukket ud men der var dog lige et lille sted der var åbent. Jeg satte mig og en gammel fiskerkone kom ud og sagde "Mono kreata". Kun kød (Ingen fisk idag). Ok sagde jeg og bestilte en svinekotelet en tzatziki og noget feta. En cola og en flaske vand. Brødet kommer jo helt af sig selv. Godt mæt og 9,5€ fattigere kørte jeg rundt langs vandet til den næste lille by Frangaki og fandt en åben cafe så jeg kunne få min aftenskaffe. Nød kaffen med udsigt over stranden og vandet. På vej tilbage til campingpladsen faldt jeg over en lille hyggelig bar med et bredt udvalg af øl. Normalt drikker jeg slet ikke øl men det her lokkede alligevel. Jeg faldt over en der fik mig til at grine lidt da jeg kom til at tænke på Quark fra Valhalla så jeg måtte da smage en Tjekkisk KWAK. Den blev serveret i et højt glas der mest af alt minder om en kolbe. Der var en fin holder til denne kolbe og den blev meget forsigtigt hældt op. Jeg kan måske godt finde på at drikke en enkelt øl igen i ny og næ når nu de smager sådan. Tilbage på campingpladsen og til ro.

( http://www.motorcykelgalleri.dk/html/alb_vis.asp?AlbumID=14335)
Fik en god nats søvn og vågnede klokken 7:30. Alt stille og roligt pakket og klar lidt over 8. Receptionen på pladsen åbner FØRST KLOKKEN 9. Nå. Jaja. Ind og finde en kaffe inde i byen. Få den hældt ned sammen med to smøger. Tilbage til camping pladsen og en smøg mere. Så kommer der nogen. Den ene af pigerne fra receptionen. Ingen nøgle "We have to wait until nine" Når det er klokken 9 i turistområder så er det klokken 9. Jeg fik betalt og fik mit ID kort igen og fortsatte min tur nordpå på Evia og fulgte kysten rundt til Agiokambos. Der kunne jeg komme med en færge tilbage til fastlandet. En halv times sejlads og jeg var i Glyfa. Derfra vidste jeg også at det første stykke ville være små veje rundt langs vandet. Men nej. Vejspærring. Både godt og skidt. Jeg ved at det stykke vej der er spærret har noget elendigt asfalt så det er jo godt at det bliver fikset. Men noget skidt at jeg nu kunne køre 10 km. tilbage igen og en detour på 30 km. Men hvad. Så fik jeg lig 30 km. mere snoet landevej under hjulene. Så blev det noget hovedvejskørsel parallelt med motorvejen ind til Lamia. Ringvejen rundt om Lamia og så lige 200 m. ind i Lamia. Der ligger en lille tankstation som jeg bare må besøge når jeg kommer forbi. Tankede op og satte mig i de dertil indrettede sofaer og fik min gratis kaffe serveret. Var nødt til at købe en rulle chokoladekiks for at have noget så jeg ikke ville gå sukkerkold på turen. Nordpå. Igen ligner det danske veje dog med nogle sjove krusseduller en gang imellem. Stille og roligt nærmer jeg mig målet for anden dag. Agia. En lille landsby med 3000 indbyggere. Jeg har en god ven der og ved at jeg får en lejlighed stillet til rådighed når jeg kommer. Napper lige en dag ekstra har. Det første Thanassis går da jeg parkerer cyklen foran hans slagterbutik midt i gågaden er at gå ud i sin køleboks og hente to oksehaler. Får dem skåret op og giver mig dem og siger "Fige geia Lola" Lola er hans mor og nu skal hun lave Giouvetsi. Det er en af mine livretter (Når hun laver det). Resten af dagen går med at sludre om løst og fast.
Næste morgen vågner jeg klokken 9. Herlig morgen. Springer på Skyggen og kører de 10 km. ned til stranden. Tuller stille og roligt hen til marinaen og nyder vejret. Den anden vej igen. Langs stranden og hen langs klipperne. Sving efter sving og lige stræk langs strandene. Her har så pludselig Kokkino Nero. (Rødt Vand). Der er en kilde der springer ud af klipperne og som alt andet hernede så kan denne kilde kurere diverse sygdomme. Men den smager som Sprite uden brus. Tilbage langs strandene og finde en cafe. Morgenkaffen kalder. Videre tilbage til Agia og se om Thanassis er kommet ned i sin butik. Det er han og vi bruger noget tid på at sludre igen. Så kommer forældrene fra indkøb og jeg bliver bedt om at køre dem hjem og få MADEN med tilbage. JOW JOW. 6 kilo supermad af to oksehaler. Jeg skulle rulles ned af trappen da jeg skulle hjem og sove eftermiddagslur. Op igen ved 6 tiden og en lille tur rundt i omengen af byen. Der er nogle lækre ture både i bjerge til strand og på fladt land. Jeg tog bjerget. Ned og hjælpe med at lukke butikken og over på den lokale for en enkelt sjus. Det blev til to. På køjen igen.

( http://www.motorcykelgalleri.dk/html/alb_vis.asp?AlbumID=14334)
Vågnede op til regnvejr. Og jeg mener REGNVEJR. Havde 285 km. foran mig og REGNVEJR. Ned i butikken og sige farvel. Og alle rystede hovedet af mig. Ja ja... Kan man køre i Danmark kan man vel også køre en regnvejrstur hernede. Kunne have snydt og kørt en anden vej. Det ville have sparet mig for omkring 150 km. men det ville jeg ikke. Har haft denne tur under planlægning i et halvt år. Det skal en smule regn ikke lave om på. Så turen blev kørt langs vandet op til Stomio hvor jeg knækkede ind og tog motorvejen 10 km. længere nordpå og igen ud langs vandet. 10 km. før Katerini slog jeg ind til venstre for at ramme en lille flække der hedder Dion Havde det ikke regnet som det gjorde ville jeg have haft et billede af mig under "mit skilt". stadig i silende regn tog jeg ruten af nogle små biveje nord om Olympos. det højeste bjerg i Grækenland. Ramte hovedvejen på vestsiden af bjerget og kørte sydpå mod Elassona. God vej med gode sving. Var dog meget forsigtig på grund af regn og oppakning. I Elassona blev det til et hurtigt stop for brændstof og videre inden vandet blev helt koldt. Jeg var GENNEMBLØDT. Fra Elassona gik det mod vest til Deskati for til sidst at ende i Kastraki ved Kalambaka. For foden af Meteora. Vidunderligt sted NÅR DET IKKE REGNER. Jeg fandt en campingplads og satte mig til at snakke med ejeren mens jeg fik alt det våde læder af. Jeg begynder at tage oppakningen af cyklen så det kan komme i tørvejr. Så spørger han pludselig om jeg ikke hellere vil leje en campingvogn til samme pris som for et telt. Jeg overvejer lidt og får det sidste taget af cyklen. Går om og kigger på vognen sammen med ejerens søn. Lurer lidt på den bygning som receptionen ligger i bunden af. Går tilbage og spørger hvad han skal have for et af værelserne ovenpå. Da han siger 25€ tænker jeg ikke en gang over det. Jeg skal bare ligge tørt og varmt efter denne tur. Får "indrettet" mig på værelset. Det vil sige spredt alle mine ting ud over hele rummet for at tørre. Lidt opklaring i vejret. Tid til en lille tur rundt i dette mærkelige område. 100 m. 200m. høje lodrette klipper. På toppen af nogen af dem er der bygget klostre af forskellige størrelser. De 6 der står tilbage af de 23 der har været i tidens løb er ikke små. Sulten kiggede pludselig frem. Inden jeg tog fra Agia havde jeg fået tiltusket mig to af Thanassis hjemmelavede oksepølser. Havde set der var en grill nede på campingpladsen så jeg spurgte campingfatter hvor man kunne finde noget kul. Prøv på tavernaen på den anden side af vejen sagde han. Mig over på tavernaen. Der kiggede den gamle mand bare underligt på og spugte hvad jeg ville grille. Pølser sagde jeg til ham. Kom her over med dem så fikser jeg det var hans svar på det. Vi har alligevel ild i kullene. Tilbage og hente den ene pølse. 1 pølse er nok til 3-4 personer. Så jeg fik min pølse grillet og tog den med over på campingpladsen igen. Der var fatter og hele familien ved at dække op og jeg blev budt til bords. Smed pølsestumperne på fadet og der blev bedt bordbøn. Ikke noget jeg normalt gør men hernede følger jeg husets skikke. Godt mæt igen var det atter tid til en eftermiddagslur. Op igen tidligt på aftenen. En smut til Kalambaka og få en kaffe. Trisser lidt rundt og ser på byen. 10000 inbyggere i en hyggelig by for foden af disse kæmpe sten. Tusmørket truer og jeg tager den lange vej rundt på Meteora tilbage til campingpladsen i solnedgangen. Nu måtte jeg hellere lige sige tak for hjælpen til den gamle på tavernaen så jeg gik over og satte mig og bestilte noget af det han stod og grillede. 2 store kartofler skåret til fritter 5 klumper svinekød. Der var nok i nærheden af 500 g. ½ karafel vin stegt ost og en krydret ostesalat. 7.5€. Jeg var nødt til bare at lægge 10 og gå min vej da jeg var færdig. Det var så godt at det halve kunne være nok. Over på værelset og få kulden og regnen vasket af med et langt varmt bad og så bare slappe af resten af aftenen.
God morgen. Regnen fra igår har skyllet alt støv ud af luften. Herlig frisk bjergluft. På dyret. Ind til Kalambaka for at få en morgenkaffe. Sidde på torvet og kigge på springvandet og menneskerne der går forbi. Sydpå. 20 km. til Trikala. Der får man sikkert også en god kaffe. Tilbage mod Kastraki. Hov hvad var det. Min cykel har ingen Rizoma dele men må være en 100% Rizomacykel alligevel. Den har været i Rizoma. Byen har sikkert intet med delene at gøre men det havde Dion jo egentligt heller ikke med mig. Oppe på campingpladsen spørger fatter om jeg vil med op i bjergene og spise ved 1 tiden. Sådan en invitation kan man da ikke sige nej til så jeg takkede ja. Klokken 1 kørte vi afsted. Ham på en quad med sønnen bagpå og mig på skyggen. Jeg havde godt nok mine betænkeligheder om at skulle i bjergene på Skyggen men det var helt uden grund. Efter at have kørt en tre kvarters tid kørte vi ind af en lille men god grusvej og 100 m. inde parkerede vi og gik ind på noget der minder om et lille marked. Det viste sig at om søndagen gav det lokale kloster mad til alle og idag var det GIOUVETSI de serverede. Tror I lige at der var en der blev glad. Den var ikke lige så god som Lola's men den kunne sagtens spises. Nu ville jeg op i det kloster og tænde et lys som tak for mad. Fandt trappen der førte derop og kom til en lille spalte i klippen hvor der var blevet muret en mur op med en dør og det var klosteret. Nydelige kalkmalerier og lysestager med der var ikke meget bygniing i det. Jeg fik tændt et lys og gik ned igen. Mødtes med fatter og søn og begav os mod campingpladsen. 3 km. ud af 30. REGN. Ingen læder. Ingen handsker. Ingen maske. gennemblødt igen. Men hvad jeg havde jo værelset. Nu var det bare at håbe at det kunne nå at tørre inden næste dag. Og lige som vi ankom til campingpladsen holdt det op med at regne. Hurtigt tøjskifte og ud på gåtur med den ene af campingpladsens hunde. En hurtig tur op til skovbrynet og op mod klipperne. Der kan den lukkes løs.Tilbage på campingpladsen og lidt afslapning på kammeret. Aftensmad. Kender en lille familietaverna i Kalambaka så jeg var nødt til at komme derind og få et solidt græsk bondemåltid. Lammekoteletter og der var nok af dem. Når fadet var tomt gik der max et halvt minut så var det fyldt igen. Alt det andet var helt ligemeget. Salat tzatziki brød feta auberginer og hvad de ellers skal have til. Fritter og lammekoteletter det kunne jeg nøjes med.En lille tur rundt i byen og tilbage på campingpladsen for at pakke. da jeg havde fået pakket mit skrammel var det blevet lidt sent så jeg valgte at gå ned til campingfatter og få en kop aftenskaffe og så på køjen.

( http://www.motorcykelgalleri.dk/html/alb_vis.asp?AlbumID=14241)
Vågnede dejligt tidligt den næste dag og gik ned og betalte mit ophold og fik en god stærk morgenkaffe der nærmest fik nakkehårene til at rejse sig. Så var jeg da vågen. Fik læsset cyklen og sagt på gensyn til hele familien. Kiggede lidt mod vest og fik en lidt skidt fornemmelse. Det så lidt vådt ud hen over bjergene. Jeg vidste at denne dag ville bringe det højeste pas på turen. Så vand vaar ikke det jeg var mest interesseret i. Jeg sadlede op og tog afsted. Denne del af turen er helt bestemt den smukkste. Knap 300 km. hvoraf de 280 km. foregår i bjergene. Kom fint gennem Katara passet (1950 m. over havet) og fortsatte stille og roligt mod Ioaninna. På et tidspunkt mødte jeg fire harleyer der kom den modsatte vej og alle fire gjorde tegn med hånden til at sætte farten ned. Det rettede jeg mig selvfølgelig efter og 1½ km. senere så jeg hvorfor de var så ivrige for at få mig til at køre forsigtigt. På grund af regnen var der faldet ca 10 m3 klippe af og havde dækket den kørebane som jeg skulle køre i. Og det var selvfølgelig lige efter et blindt sving. Kom udenom klippestykkerne og fandt en rasteplads for lige at få en smøg. Kørte stille og roligt videre og nød bjergvejene til fulde. Ind imellem kunne jeg sidde og grine inde i mig selv over de tosser der hamrede afsted på den nye motorvej der nærmest er boret lige gennem bjergene. DET ER SIMPELT HEN FOR KEDELIGT AT LIGGE PÅ MOTORGADEN MED HÅNDTAGET I BUND. Så hellere kæmpe cyklen gennem gud ved hvor mange sving og hårnåle af forskellig karakter. Pludselig dukkede den store sø op og jeg måtte lige tage en pause mere for at nyde udsigten over den og Ioaninna. Rundt om søen og Ioaninna og videre mod vest. Stadig på herlige bjergveje. Så kom det vand jeg havde frygtet. Nå der var ikke andet at gøre end bare at bide det i si og fortsætte. Kom forbi en flok på otte cykler der stod i vejkanten og var ved at tage regntøj på. En kilometer senere holdt det op med at regne og jeg nappede en hurtig rygepause. Ligesom jeg slukkede min smøg kom de otte cykler forbi og jeg hægtede mig bagerst i rækken. På et tidspunkt holdt de ind igen for at få regntøjet af igen og benytttede lige muligheden for at fylde lidt i maven og en smøg mere. Mens vi stod der skulle jeg selvfølgelig lige høre hvor de var på vej hen. Det viste sig at de ville til den samme by som mig for at få en kop kaffe og fortsætte videre til en anden by samme aften. Så det endte med at jeg viste vej ad de små bjergveje istedet for at køre på hovedvejen. Det skal lige siges at je har været i området før. Vi endte på torvet i byen Parga og de var meget taknemmelige for bjergturen og den direkte vej til kaffen. De gav kaffen og takkede af og forsvandt rundt om bjerget. Jeg sprang på cyklen og kørte fire km. udenfor og fandt den campingplads jeg brugte sidst jeg var der. LUKKET... Nå ind på hotellet der ligger som nabo og få et værelse der. Egentligt meget godt for den smule regn der havde været i løbet af dagen havde opløst det vand der var tørret ind i læderet så jeg var faktisk gennemblødt igen. Læder til tørre og tørt tøj på. Ind til Parga for at finde noget mad. Nu skal det så siges at Parga ligger på ruten mellem første stop for færgen fra Italien og Patra hvor Superrallyet 2010 skulle afholdes. Så der var en del MC'ere selvfølgelig flest HD'ere rundt om i byen. Jeg fandt en taverna og slog mig ned der. Kunne godt se på menukortet at Superrally var lige om hjørnet. Priserne havde lige fået et godt hug op. Men hvad??? Man er kun på tur en gang imellem og man skal jo have noget at leve af. Fik spist færdig, betalt og kørte tilbage på hotellet. Skiftede til badetøj og gik på stranden. En times plasken rundt og jeg var helt færdig. Gik på værelset og væltede for at sige det mildt.
Da jeg stod op næste morgen var det fantastisk vejr. Jeg tjekkede læderet ude på altanen og fik det trukket på. Lod skrammel være skrammel og gik ned og startede Skyggen op. Havde en vanvittig plan, men hvornår er mine planer ikke vanvittige. Tog turen ca. 100 km. sydpå langs kysten og kørte ud over diget til Lefkada. Stoppede lige på den anden side af diget og fik en kaffe sammen med 300 andre MC'ere. Sadlede op igen og kørte de 60 km. der er rundt på Lefkada. Fyldte tanken og kørte tilbage til Parga. Fandt en lille lusket bar hen på aftenen og fik et par sjusser inden jeg smuttede tilbage på hotellet og gik i seng.

( http://www.motorcykelgalleri.dk/html/alb_vis.asp?AlbumID=14239)
Havde sat vækkeuret til den nat da jeg havde en aftale med et par danskere om at møde dem ved færgen i Igoumenitsa. Pakkede alt på cyklen igen og kørte ind til færgen. Den lagde til og lukkede porten op. Jeg tror ikke at jeg lyver hvis jeg siger at jeg aldrig har set så mange MC'ere komme af en færge på en gang før. Der var nok i nærheden af 600 cykler men ikke dem jeg havde en aftale med. Hen og have fat i en af de ansatte på færgen for at høre hvornår de ville ankomme til Patra. Klokken var nu 9:50 og de ville ankomme til Patra klokken 16:00. Seks timer til at komme 300 km. skulle nok kunne lade sig gøre. Så jeg tøffede stille og roligt ud af byen og begav mig sydpå. 10 km. udenfor byen stod der to Harleyer i rabatten og jeg holdt ind for at høre om alt var ok. Det var og jeg var lige ved at køre igen da jeg bemærkede at den ene cykel var på svensk plade og den anden på dansk plade. Nu var jeg jo nødt til at stoppe uanset om der var noget galt eller ej. Jeg fik en smøg og selvfølgelig skulle de til Superrally. Det var min endestation for denne dag alligevel så jeg hørte om det var i orden at jeg fulgtes med dem. Det havde de intet imod så jeg lagde mig bagerst og nød lyden ned langs kysten. I Preveza skal man gennem en tunnel hvor der er vejskat i den modsatte ende. Jeg ved at dem der sidder i betalingsskurene kan være grove så nede i tunnelen kørte jeg op på siden af den forreste og gav tegn til at de skulle lægge sig bag mig. Jeg kørte op til skuret og sagde på græsk at jeg skulle betale for 3 MC'ere. Betalte de 2,10€ som tre cykler koster og fik de to Harleyer sendt igennem en af gangen for til sidst selv at få kvitteringen og køre igennem. De to andre var kørt ind til siden og ventede på mig der. Da jeg kom hen til dem stod den ene af gutterne og ligenede et kæmpe spørgsmålstegn. "Hvad fanden gjorde du der???" spurgte han hvortil jeg svarede at jeg da bare betalte. "Jamen du betalte 2,10 for tre cykler???" "Ja" svarede jeg "0,70€ pr. cykel". Så udbrød han "Jamen de tre tyskere foran os kom af med 2,10€ hver???". Det var det jeg mente da jeg sagde at dem der arbejder i betalingsskurene kan være grove. Jeg forklarede dem at jeg kører med græsk nummerplade og taler nok græsk til at jeg ikke bliver snydt disse steder. Så spurgte han om der ville dukke flere betalingssteder op og jeg svarede at der ville komme en mere ved broen lige før Patra. "Kan du gøre det der igen dernede???" spurgte han og jeg sagde bare "Ja". Vi fortsatte igen sydpå med mig bagerst. På et tidspunkt så jeg et vejskilt der viste mod Agrinio. Det fløj vi lystigt forbi og jeg tænkte at den kunne reddes i det næste større kryds. Uheldigvis smuttede de til højre istedet for til venstre. NU VAR DEN GAL. Jeg pindede et gear ned og kørte op på siden af den første og gjorde tegn til at jeg skulle bruge benzin. Han holdt ind på den første tank vi kom til og vi fik fyldt op allesammen. Det blev så også lige til en lille rygepause hvor jeg sgade at vi var på gale vej. De så begge to ud som om de var ved at gøre i bukserne og jeg beroligede dem med at det kun var 6 km indtil videre. Så var de lige nødt til at høre om jeg kendte vejen hvortil jeg kun kunne svare ja. "Skal du så ikke bare trække os resten af vejen?" var de begge enige om. Vi startede op og vendte rundt så vi kom i den rigtige retning igen. Kom til Agrinio og der mente de så at det var blevet kaffetid. Vi holdt ind som de første tre cyklen langs en række caféer og i løbet af et kvarter tror jeg at der stod 50 Harleyer på rad og række der alle lige skulle have kaffe. Vi fik drukket ud og kørte videre. Kom til Rio/Antirio broen som forbinder fastlandet med Peloponesien. 4,9 km. lige bro der går godt opad på den ene side og ligeså godt nedad på den anden side. Her var jeg nødt til lige at banke lidt slagger af stemplerne så den fik et godt vred i øret og afsted det gik. Kunne godt høre at de to andre var med på legen og der gik da heller ikke længe før de kom buldrene op bag mig men holdt sig dog der da de no godt vidste at det var dernede for enden at der skulle betales vejskat igen. Jeg fik betalt (den rigtige pris) og vi kørte ind mod Patra. Vejen ind til Patra kendte jeg udemærket men inde i Patra var jeg lost. Vidste hvor Superrally skulle holdes PÅ ET KORT men anede ikke hvordan man kom dertil i virkeligheden. På et tidspunkt tog jeg chancen og lavede et højresving. HVOR HELDIG MÅ MAN LIGE VÆRE??? Dette sving kunne ikke være mere rigtigt. Vi kom lige direkte ned til hovedindgangen til Superrallyet. Fik de to Harleyer læsset ind og kørte selv ud af byen igen. Havde en eller anden ide om at det nok ville være svært at finde en ledig campingplads i dette område på dette tidspunkt. 25 km. udenfor Patra ligger Lampiri som har den dejligste lille campingplads til den helt rigtige pris. Der slog jeg mit telt op og fik læsset mit skrammel derind. Sprang på cyklen igen og kørte tilbage til Patra for at kigge lidt cykler og få en kaffe. Kom ned forbi hovedindgangen igen og blev ledt ind mod pladsen af en betjent. "Nå ja" tænkte jeg og kørte op i rækken af Harleyer der stod i kø. Da dett blev min tur betalte jeg de 65€ som prisen jo var og fik et armbånd på.Da han skulle til at sætte et "armbånd" på Skyggen også var jeg nødt til lige at prikke ham på skulderen og pege på min tank. Der stod med store bogstaver SHADOW. Han blev lidt rød i kammen og lod være med at give den et bånd. Istedet kiggede han på mig og sagde undskyld da han klippede mit armbånd af og satte et gæstearmbånd på istedet for. Jeg trak på på skulderen og kørte over og parkerede i "svinestien". Gik lige ind og kiggede hurtigt rundt. Forlod pladsen igen og kørte gennem byen og fandt en af mine kammeraters café i den anden ende af byen. Fik min kaffe og en basse af en slags og satte mig så langt væk fra vejen som muligt. Havde vel siddet der i et kvarters tid da der dukkede et par Harleyer op og parkerede ved siden af Skyggen. da de tog hjelmne af var det de to jeg havde fulgt ned langs kysten. "Troede du virkeligt at du kunne gemme dig for os?" grinede den ene af dem da de satte sig ned. Vi sludrede lidt og de spurgte om jeg vidste hvor man kunne købe sprit til deres primus. Efter kaffen kørte vi over i et nærliggende supermarked og fik fundet noget sprit og lidt andet til dem. Fulgtes med dem tilbage til pladsen og fortsatte selv de 25 km. ud på campingpladsen. Nu var det blevet tid til at ofre den anden af Thanassis pølser. Kunne se at restauranten der tilhørte campingpladsen havde fyret godt op i grillen så jeg gikk selvfølgelig op og hørte om jeg måtte smide lidt med. Intet problem. Mens pølserne grillede bestilte jeg så det tilbehør jeg syntes der hørte til. Godt mæt blev det til en halv time på øjet og derefter en smut ned på den tilhørende strandbar. En sludder for en sladder med den hyggelige bartender. En hurtig dukkert. Og så i teltet.

( http://www.motorcykelgalleri.dk/html/alb_vis.asp?AlbumID=14215)
Dagen efter blev det til morgenkaffe hos naboerne på campingpladsen. En flok fra Harley klub Holland og en fællestur ind til Superrally. Gik en runde og fik lidt billeder af nogle af cyklerne. Ikke dem alle da der var i nærheden af 7000. Faldt i snak med nogle andre danskere og røg i et par sjusser i deres lejr. Videre rundt på pladsen og op og se på "eventområdet". Der var som på alle andre træk et handelsområde og en ordentlig flok barer. Endte i det store telt hvor der allerede om eftermiddagen var stripshow og fuld gang i den. Da jeg var blevet træt af den store mængde mennesker besluttede jeg mig for at tage en tur runndt i byen for at se om der var liv andre steder. Det var der skulle jeg lige hilse og sige. Cykler, læderveste og rygmærker over alt. Endnu en kaffe på en af caféerne på torvet og så tilbage på campingpladsen. Endte på strandbaren o for første gang på turen blev jeg enig med mig selv om at da jeg først havde en aftale ved femtiden næste eftermiddag 70 km. væk kunne jeg tillade mig at slå et lille hul i jorden. Så jeg blev hængende i baren og sludrede løs med tenderen, gik ned på badebroen og sludrede lidt med ejeren af campingpladsen mens han stod og fiskede med sin søn. Efter en flok sjusser var jeg blevet klar til at ramme luftmadrassen igen og gik til ro.

( http://www.motorcykelgalleri.dk/html/alb_vis.asp?AlbumID=14225)
Vågnede alt for tidligt næste dag og lagde ud med en morgendukkert. Ikke et øje nogen steder ud over i receptionen/restauranten så jeg fik min morgenkaffe og fik betalt. Gik hen og pakkede sammen og fik det hele på cyklen igen. Klokken var nu blevet 10:00. 7 timer til 70 km. alt for meget tid til overs. Jeg bestemte mig for at køre de 70 km. stille og roligt og så se hvad klokken ville blive når jeg nåede frem. 11:30. Nu havde jeg 5½ time at vente i. Kiggede på kortet og bestemte mig for at jeg sagtens kunne nå de sidste 150 km. ind til Athen og hente de venner jeg skulle mødes med her. Tog den stille og roligt ad den snoede strandvej istedet for at tage den kedelige hovedvej. Jeg nåede ind til Athen ligesom den ene af gutterne skulle til at lukke sin butik og tog med hjem til ham for at få ham færdigpakket. Han ringede rundt til de andre fire for at høre hvor langt de var. Alle på en var helt klar men den sidste sagde at han ville nå os der hvor det var meningen at jeg skulle have mødt dem senere på dagen. Vi lagde fra to mand og kørte på motorvejen. Længere henne af motorvejen dukkede der to cykler mere op i vores følge. Og lidt senere endnu en. Nu var vi ifølge aftalen fuldtallige på dette tidspunkt. En hurtig rygepause og så afsted. Vi havde vel kørt 10 minuter da himlen lukkede op. Vi var ikke engang nået ud af Athens motorvejssystem. Vi stoppede i en tunnel i nødsporet for at folket kunne komme i regntøjet. Pludselig stod der en hvid bil med blå altankasser på taget bag vores følge. To betjente stod ud og så lidt sure ud. Heldigvis var hele vores flok undtagen mig grækere så de fik afvist alt hvad der var optræk til af bøder og det endte med at den en af betjentene giik hen og kørte bilen ud i første spor og lod den stå der med roterende blink på taget så alle andre pænt måtte trække udenom. Gutterne blev hurtigt færdig med at komme i regntøjet og vi takkede pænt betjentene for hjælpen og fortsatte ud i vejret. Det blev en halvvåd tur de første 50 km. men så klarede det fulldstændigt op. Ind på en rasteplads og af med regntøjet igen. Så havde vi omkring 90 km. til mødestedet med sidstemanden. Dem tog vi på strandvejen. I Akrata holdt vi ind til en konditor og fik noget af det "vamleste" stykke lagkage med kaffe til. Mens vi sad der kom der en flok på 8 østrigske Harleyer forbi og lignede noget der faret vild. Vi fik en hurtig sludder og viste dem hvilken vej de skulle køre i forhold til deres planer. Væk var de igen. Så dukkede sidste cykel op og vi stod lige og fik en smøg inden vi lagde fra. Vores aftalte tur gik op til en sø oppe i bjergene (800 m. over havet) og det var de fedeste bjergveje at køre på. 5 Harleyer og Skyggen kan godt vække nabolaget når det giver genlyd mellem tinderne. Der gik ikke længe før vi fandt de 8 østrigere i vejsiden med en osepind i kæften. Vi gjorde holdt og aftalte at vi skulle følges det sidste stykke vej opp til søen og spise fælles middag der. Nu var vi pludselig 14 cykler der buldrede op gennem bjergene. Vi endte på en lille taverna på vej ned til søen og fik spist godt og grundigt igennem. Østrigerne fik forklaret hvordan de skulle komme videre på deres tur. De betalte maden og forsvandt op over bjerget. Vi andre kørte ned på parkeringspladsen til søen og fik slået et par telte op. Så var det ned til den anden taverna helt nede ved søen for at få kaffe. Af med støvler og sokker. Op med bukserne og så få dyppet tæerne. Det var ca. 2 cm. koldt. Vi snakker en smeltevandssø oppe i 800 m. højde. Op til lejren igen og tage afsked med tre af cyklerne i vores følge. To cykler kørte hjem til Athen igen og den tredie kørte tilbage til Akrata hvor de overnattede på hotel. Så var vi tre cykler og fire personer tilbage ved søen. Det blev en hyggelig aften med vin og hjemmebagt kage og hvad der ellers hører til.
Næste morgen blev vi vækket af det par der havde overnattet på hotel nede i Akrata og vi fik vores morgenkaffe/mad overstået. Kørte en lille tur rundt i området og fik en god gåtur ned til det som folk mener er floden Styx fra den gamle græske historie. Tilbage til søen hvor jeg nu brød op med folket. Dog med aftale om at vende tilbage senere på dagen. Jeg kørte til Patra denne gang ad hovedvejen og deltog i et verdensrekordforsøg der lykkedes. "Flest motorcykler i paradekørsel på en bro". Vi var omkring 3000 cykler der samtidigt krydsede Rio/Antirio broen. ( http://www.motorcykelgalleri.dk/html/alb_vis.asp?AlbumID=14217). Det var sort af cykler både foran og bagved mig. En oplevelse jeg sent vil glemme. Da det var overstået kørte jeg tilbage til søen og pralede helt vildt med at ny var jeg med i to rekorder i Guiness Rekordbog. (Var i 2009 med til at spise verdens største æbletærte). Det blev igen en dejlig stille og rolig aften med god med fra den ene taverna og senere kaffe fra den anden. Og igen lidt hygge med vin og hjemmebag. Hen på aftenen kørte en cykel mere mod Athen og vi var to cykler tilbage.
Dagen efter vågnede jeg igen alt for tidligt men bestemte mig for at det der 2 cm. kolde vand skulle prøves for alvor. Hoppede i badebukserne og sprang i suppen. Nu var det altså blevet 1 cm. koldt og lige så hurtigt som jeg kom i var jeg oppe igen. Det skulle være løgn... Stille og roligt gik jeg nu skridt for skridt længere og længere ud i vandet og det endte da også med at jeg kunne holde ud at svømme lidt rundt. Da min makker vågnede kom han daskende ned til søen i fuldt læderudstyr og så meget forstyrret ud over at jeg lå der og plaskede rundt. Det endte med at hans eneste kommentar blev "Enten er du bare sindsyg eller også er der noget med at der er noget viking i danskere". Jeg kom op af vandet og fik noget tøj på og i fællesskab fik vi resterne af lejren rykket ned og smidt på cyklerne.Stille og roligt kørte vi ned til konditoren i Akrata og fik noget morgenmad/kaffe og begav os tilbage til Athen. Det endte dog med en detour på omkring 100 km. til en stor saltsø der hedder Vouliagmeni. Her var vi begge i vandet og fik en god gang middagsmad inden vi kørte helt ind til Athen. Jeg lånte en køje hos ham og tog til Syros dagen efter.
Denne tur foregik over 12 dage i Maj 2010 og endte med ialt ca. 3000 km.