Allersidste tur i år? {{forumTopicSubject}}
Steve sendte en mail og det fremgik at han igen har tømt sparebøssen for at investere i noget gammelt italiensk skrammel. Nu ved mine venner, få ganske vist, at jeg altid er mand for at håne og nedgøre andre menneskers tåbelige indkøb, så glad og forventningsfuld gik jeg i kælderen for at starte truderen op for at aflægge ham et besøg. Det er næsten det bedste; og efter halvanden uge lugter gardinerne ikke længere af udstødning i stueetagen, at starte op indenfor. 1400ccm med potter der er ligeså hule som røret til min Nilfisk. At se kattene og hunden flygte over græsplænen og edderkopperne falde ud af deres spind – sådan må det være at lade sin f-16 rulle ud af hangaren, og se stige og klargøringspersonale rulle hen af gulvet bag ens udstødning! Med halv rulle tordner jeg ud af kælderen, og må indskyde, at allerede for fjorten dage siden var der basis for en lille anekdote, da jeg lavede samme øvelse og i begejstringens øjeblik havde glemt , at naboens søn havde tippet en gummivognfuld (6,6rummeter) kløvet og tørret brænde af, lige rundt om hjørnet – men jeg er okay igen og ku selv lave cyklen.
Det er altså fedt; de der minutter i starten, chokeren er ikke helt lukket endnu, egentlig et gear for højt og lidt for meget rulle og enorm fed lyd! Buldrede majestætisk forbi busskuret fuld af unger: ”orv mand, det er Emmas far” og lagde landsbyen bag mig, ud i de åbne vidder. Efter et par kilometer i himmeriget tilbage til jorden i en fart; den pruttede, stønnede og gik drastisk ned i fart, og ud. Fumlede fortvivlet ved benzinhanen, den var på reserve! Trak koblingen, viste af og gled fuldstændig upåvirket ned af en sidevej. Chaufføren i den bil jeg måtte udenom, har sikkert spekuleret på om jeg kørte på el.
Af med hjelmen og på nær den sortbrogede kos ynkelige sidste brægen ude i horisonten inden mosen tog den: fuldstændig stilhed! Et par gribbe i en udgået norrmansgran vendte sig og betragtede mig, jeg sværger på, den ene slikkede sig om næbet. En brummende lyd nærmede sig, jo, det var skolebussen med hele 6. og 7. årgang med deres fedtede små næser klistret til ruden. Jeg kunne se deres munde forme; se, det er Emmas far…igen! Folk bliver slået ihjel ude på motorvejen når de løber tør og da jeg ved selvsyn har konstateret, at en del overhoveder for landbobefolkningen her i det nordtyske, sætter både majetærskere og traktorer med gyllevogne på cruisecontrol, smækker benene op i forruden og læser ”Flensburger Allgemeine” fra sidste år, også på landevejen, var det indlysende klart, at jeg måtte evakuere død truder og ikke mindst mig selv, i sikkerhed. Jeg har på en gammel brugsanvisning, ganske vist på japansk, men lidt verdensmand er man vel, læst, at i tilfælde af havari, lader køretøjet sig skubbe lige så nemt som et barns løbehjul. Måske er det potentielle købersegment for Intrudere i Japan sumobrydere, vel og mærke de store af dem! Jeg måtte flere gange kontrollere, at jeg rent faktisk have taget den ud af gear, mens jeg skubbede den ned af sidevejen. 300 meter efter kunne jeg stille den fra mig på en gårdsplads. Jeg ku høre beboerne trække vindebroen op, låse og bolte døre og vinduer og spænde hanen på haglbøssen. Mobillos er en go´ting og efter tre kvarter og adskillige kørselsvejledninger (manden er jo udlænding, suk) ankom Steve med en dunk med en blanding af benzin, lidt diesel og noget fortynder, kort sagt, hvad værkstedet gemte. Den startede og jeg fik efterfølgende både tanket og set Steves nye knallert; han hævder hårdnakket, at 65ccm gør det til en motorcykel! Hjemme spurgte jeg lige Rasmus, ja, gamle læsere af galleriet vil erindre, at det var samme Rasmus der sidste vinter glemte at fortælle sin far, at han havde lagt en kæde rundt om forhjulet for at forhindre tyveri, og dermed forusagede samme fars første kontrollerede nedlægning! om, hvorvidt han havde andel eller viden om den meter haveslange og tomme dunk jeg sparkede til side for at kunne vende truderen nede i kælderen. Det havde han, men han havde kun taget to liter; og knægten ku selvfølgelig ikke vide, at det ikke var de to første, men derimod de to sidste liter han ”lånte”! Hvis han ikke i forvejen så nødig forlader sit værelse, sku han fandme ha stuearrest i 14 dage!
Så tilbage til overskriften; jeg har gemt nøglen og vist allerede glemt hvor…
jul 2006
Følger: 15 Følgere: 13 MC-er: 4 Emner: 11 Svar: 225
Meeeen mon ikke endnu en lille tur udi det grø... gul-brune efterårsvejr kunne tænkes? De har lovet ok vejr lørdag og sådan en kedelig tur (eller mangel på det samme) skal da nødigt være årets sidste.
Det skulle blive tørt og 11 gr....
jul 2009
Følger: 24 Følgere: 40 MC-er: 4 Emner: 34 Svar: 207
Du burde da overveje at skrive et par bøger, hvis du ikke allerede er igang..
Men tak for historien
jan 2008
Følger: 26 Følgere: 24 MC-er: 2 Emner: 70 Svar: 657
apr 2006
Følger: 3 Følgere: 51 MC-er: 8 Emner: 151 Svar: 1.363
Hils hende, du ved nok :-))
maj 2007
Følger: 4 Følgere: 3 MC-er: 1 Emner: 33 Svar: 119
You know who`s fault it was :Ø)
Now if you bought a proper bike like a Moto Guzzi California, it comes with a warning light to tell you when you need to fill up.
You are getting to that age now where you are forgetting to put fuel in the heap of Jap crap. Get a proper bike, I will even help you find one.
For next season you will have to pay a membership to me because I have rescued you so many times this year I feel like a Falk man.
Steve
jan 2006
Følger: 9 Følgere: 7 MC-er: 2 Emner: 29 Svar: 155
-as I recall:
Intruder 700ccm
fz6 600ccm
motoguzzi 65ccm..... so, who´s getting old (and rather quickly, if I may add!)
whats your next bike: a pushbike?
now, get you sorry ash to work and pay some taxes!
-Q
(and dont you bring that italien moped to our meetings next seasson!)
maj 2007
Følger: 4 Følgere: 3 MC-er: 1 Emner: 33 Svar: 119
Steve
maj 2007
Følger: 4 Følgere: 3 MC-er: 1 Emner: 33 Svar: 119
jun 2008
Følger: 14 Følgere: 11 MC-er: 1 Emner: 18 Svar: 126
Hold da kæ.. hvor jeg allerede glæder mig til foråret..
mar 2007
Følger: 20 Følgere: 42 MC-er: 4 Emner: 10 Svar: 264
De har ikke saltet endnu på Fyn - så der køres når solen skinner så man kan se de glødende træer langs grøftekanten,... ( suk ) .... snøft, bli'r sgu helt sentimental.--- men det er bare så FLÅÅÅÅÅÅT altså.
Allersidste tur i år?
Du skal være medlem af gruppen for at kunne kommentere.
Gå til gruppens forside