{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter
{{group.groupName}}

{{ group.groupName }}

Medlemmer: {{group.memberCount}}
Forside Forum Medlemmer Annoncer {{ group.itemMoreItems }}
1.921 visninger | Oprettet:

Find den perfekte touring-motorcykel: Hjælp ønskes {{forumTopicSubject}}

Hej allesammen!

Jeg står overfor at skulle finde en brugt touring-motorcykel, der kan tage mig på eventyr gennem Europa. Mit mål er at tilbagelægge flere tusinde kilometer ad gangen, så jeg leder efter en pålidelig motorcykel, der kræver minimal vedligeholdelse og kan holde til lange stræk af kontinuerlig kørsel. Komfort er også afgørende, da jeg forventer at tilbringe 6-8 timer om dagen på cyklen, så jeg søger en model, der tilbyder en behagelig siddeposition.

Mit budget ligger mellem 25.000 og 40.000 kr., og jeg foretrækker en motorcykel, der ikke er alt for prangende, da jeg gerne vil undgå at tiltrække uønsket opmærksomhed. Jeg ønsker også god plads til bagage, da jeg planlægger at rejse fra by til by i 2-3 uger ad gangen.

Jeg har tidligere kørt lange ture i Asien, især i Indien og Vietnam. I Indien havde jeg fornøjelsen af at køre på en Royal Enfield, som jeg fandt ret imponerende.

Jeg ser frem til at høre jeres anbefalinger og råd til valg af den rette touring-motorcykel til mine eventyr.

Mange tak!

Vh. Johannes


Spar penge på din forsikring

Kommentarer på:  Find den perfekte touring-motorcykel: Hjælp ønskes
  • #1   16. feb Hejsa

    Jeg synes, at du skulle prøve at kaste blikket på f.eks en Yamaha TDM 850

    Det er en parallel twin, der bare kan tygge nogle kilometer. God touring mc med go' kørestilling til de lange ture.

    Så lige, at de havde en stående ved Carstens MC med lavt km tal og inden for dit budget, og så får du sørme også lidt garanti med i handlen. smiley

    https://carstensmc.dk/katalog/?surl=yamaha-tdm-850-id-261117


  • #2   16. feb Denne er hvad jeg tænker ud fra det du skriver: https://letmegooglethat.com/?q=honda+pc+800

  • #3   16. feb Mit valg ville falde på en
    Kawasaki Versys 650

    de har en god oprejst kørestilling, solid motor, og de kan findes forholdsvis nye, med lave kilometer inde for dit budget.


  • #4   16. feb Super, mange tak for jeres forslag.
    @Lars S Den ser virkelig fed ud den Yamaha. Den har heller ikke kørt så langt igen, nu hvor den er fra 1997.
    Eneste lille ulempe er at jeg bor i København, så der er et stykke vej til Varde. Men et godt bud helt sikkert.
    @Morten L jeg kan se der faktisk er en Honda PC 800 til salg i Horsens til 18.000. Den ser umiddelbart fin ud, og skarp til prisen også. Eneste ulempe er måske at den har kørt lige langt nok (71.000 kilometer).
    @Ian A edn Kawasaki versys ser virkelig fed ud. Særligt fordi der er lidt 'Dirt bike' over den. Dog er den måske lidt uden for mit prisleje selv når den er brugt.

    Tak for jeres imputs allesammen!

    /Johannes


  • #5   16. feb der er en Versys til salg hos rydbjergs MC fra 2011 til 40.000 med kun 37.900 km. på klokken

  • #6   16. feb #4

    Lad mig lige rette dig lidt på dig med dit kiggen på MC.

    Du skriver "den har godt nok kørt 71000km"
    Den kan køre 7 gange længere inden du skal bekymre dig over noget som helst. Hvis du vel at mærke skifter olie og filter efter interval eller mindst hvert år inden sæson start.
    En hidsig raket holder stempelringene så ikke til så mange km,men det er heller ikke sådan en du er ude efter.


  • #7   16. feb Suzuki dl 650 kan også fås inden for det budget.

    En suzuki gsf 600 kunne måske også være en mulighed.


  • #8   17. feb Honda cbf 600

  • #9   17. feb Du beskriver næsten en BMW K100 eller k1100. De kan findes inden for dit budget og lever op til alle dine krav.
    Det er afprøvede slidere, der kan transportere dig sikkert og behageligt rundt på længere ture med fuld oppakning, uden at miste pusten og skabe opmærksomhed.
    De er yderst økonomiske i drift og har en fantastisk kåbe der gør at du kan køre i regnvejr uden en dråbe regn der rammer dig..
    Bare tryk på knappen og kør. smiley


  • #10   17. feb Det er stort set umulig at rådgive, for hvad den ene synes er perfekt, passer slet ikke for en anden.
    Tag ud og prøvekør og så vælg hvad du selv synes er bedst.


  • #11   17. feb PC800 som der nævnes er et fint bud. Du skal bare være klar over, at det er en sjælden MC, med en motor der ikke blev brugt i så lang tid.

    Honda har lavet en nyere fortolkning af den, NT650V Deauville. Den motor er en gammel kending fra Honda, og er en af de mest pålidelige motorer de har lavet.
    Samme motor bruges også til TransAlp modellen, som kan være et bedre valg, hvis turen ikke kun skal foregå på gode asfaltveje.


  • #12   19. feb Igen tusind tak for jeres input. Det er virkelig en stor hjælp.
    Jeg tror at den gamle BMW serie (BMW K100 og 1100) er et godt bud. Det må også være en fordel såfremt man kan få den veteran-forsikret.
    Det kan også være en god ide ikke at brænde alt for mange penge af på ens første motorcykel.
    De BMW-motorcykler ser ud til at være nogle slidstærke motorcykler der kan køre mange kilometer.
    @Henrik L jeg tror også du har en pointe i at 70.000 kilometer ikke behøver at være et problem, da det kommer meget an på hvor meget man har vedligeholdt den gennem årene.


  • #13   19. feb Absolut et godt bud, hvad angår kørte km kører jeg ture om sommeren sammen med min genbo. Han har en K100 fra 1986 der har rundet 210000km, det mærkes ikke. Vigtigt med den er at bruge det FORESKREVNE gearolie i bagtøjet, ikke noget med at snuppe den der slat 75w-90 man har på hylden fra dengang man kørte i en corolla.

    Jeg har min egen regel jeg altid bruger med køb af brugte køretøjer, biler og MC:
    Skift motorolie, luftfilter, oliefilter, gearolie og ikke mindst bremsevæske.
    Så ved man det er i orden


  • #14   20. feb Overvej også Honda VFR 750 smiley

  • #15   20. feb @Henrik L tak for dine råd ift. vedligehold. 210.000 kilometer er alligevel imponerende.
    Ved du hvor meget det koster at lave en 'hovedrengøring' dvs. skifte motorolie, luftfilter, oliefilter, gearolie og ikke mindst bremsevæske på en brugt motorcykel?
    Vh. Johannes


  • #16   20. feb Ingen ide hvis du skal på værksted, jeg gør det selv. Motorolie og filter til genboen kostede 322 med porto fra Tyskland hvor jeg køber den slags. Gearolien havde han selv.

  • #17   21. feb Transalp XL600V

  • Poul L
    Poul L Tilmeldt:
    jan 2023

    Følgere: 6 Emner: 1 Svar: 55
    #18   21. feb Hej Johannes.
    For 20 år siden ville jeg ubetinget have anbefalet en BMW R-model af modelserien 1970-1994. En velvalgt mc i den serie vil jeg stadig kunne anbefale.
    I dag vil min bedste anbefaling være som andre også har anført K75, K100, K1100.
    Fordele: dritssikkerhed (+god reservedels- og værkstedsdækning), komfort, sikkerhed (ABS), bagagesystem, kardantræk og trækkraft.
    K75 har alt, hvad der er nødvendigt. K100 og derover 20-25 flere HK, men dem får du ikke brug for.
    Du er også velkommen til at købe min K75LT årg. 1992, der kan ses på guloggratis.
    God tur og fornøjelse undervejs.
    Poul


  • Nic J
    Nic J Tilmeldt:
    sep 2020

    Følgere: 13 Emner: 5 Svar: 21
    #19   21. feb Hej Johannes,
    Spændende projekt du har sat dig for. Jeg har en Aprilia Pegaso 650 trail fra 2007. 47000 km på klokken. Sig til hvis du er interesseret - jeg bor på Frederiksberg.


  • #20   21. feb Godt det ikke er mig der skal vælge. Mindst 10 forskellige er blevet foreslået som den bedste. smiley
    Jeg vil gerne henvise til mit forslag i #10. smiley


  • #21   21. feb Bimmer k 1100 ville nok være mit valg, men har osse kørt TDM og kan absolut sige god for den

  • #22   21. feb Husk lige at være opmærksom på BMW K1200. Den er nu også indenfor dit budget og den er MEGET mere komfortabel at køre på end K100 eller K1100. Du skal ikke være bange for kilometerne på K1200. Jeg købte selv en i 2017, som havde kørt 152000. Den kører stadig hos ny ejer, hvor den nu har kørt over 200000 km helt problemfrit.
    Og så er der det med k100 og k1100, at dem kan du alligevel ikke heller ikke veteranforsikre, for så ryger du i kilometerbegrænsning.
    Definitionen, udover motorcyklens alder er, at Veterankørsel er lejlighedsvis kørsel, hvor du samlet ikke må køre over 6000 km om året. Det kommer du vist ikke til at opfylde med det kørsel du beskriver og så dækker veteranforsikringen IKKE....

    Blot et ekstra in-put smiley Som nok også vil pege på en af BMW-erne som bedste bud. De er også nemmest at få lavet en hurtig "kom videre" reperation på, hvis det evt. skulle blive nødvendigt. ALLE mere eller mindre autoriserede mekanikere derude i verden kan skrue på en BMW og har reservedele indenfor rækkevidde...


  • Poul L
    Poul L Tilmeldt:
    jan 2023

    Følgere: 6 Emner: 1 Svar: 55
    #23   21. feb Ad svar 22 fra Jes.
    Enig, der er masser af km i K1200. Jeg har ikke prøvet alle versioner, men mine oplevelser var, at den virkede mere sportslig end K75, k100 og k1100. Det sportslige kom til udtryk gennem flere HK, 6 gear i stedet for 5 og meget mere levende i styretøjet og som med så meget andet skal man vænne sig til den elektriske bremseforstærkning. Den bremser forrygende!
    I forhold til lang touring anser jeg K75 osv for bedre egnet.
    Placering/udformning af lydpotte på K1200 sidder højt og fylder meget. Sidetasken i den side er udformet for at give plads til lydpotten og er derfor meget mindre.
    Som andre skriver - prøv dig frem.
    Poul


  • #24   21. feb Jeg skulle i sin tid vælge mellem en K75 RT og en K 100 RT. K100 vibrerer, der gør K75 ikke - Og man får dem nærmest smidt i nakken efterhånden.
    Og så styrer den ret godt, når man har nok mønster på dækkene. De kan fås med to sadler, og selv om jeg er 190 cm. lang, foretrækker jeg absolut den lave.


  • #25   22. feb En GT750 fra suzuki
    Den har jeg kørt frankrig tyndt på, den går ikke så langt på literen men så får man strukket benene
    Palle


  • Notanymore
    Notanymore Tilmeldt:
    jul 2022

    Følgere: 27 Svar: 55
    #26   22. feb Er det så småt ved at gå op for dig at den perfekte touring mc ikke findes? smiley
    Ud og gør dig dine egne erfaringer..


  • #27   25. feb Ny Himalaya til 56,000 kr og resten spare du på benzin og vedligehold

  • #28   11. mar Indenfor det budget. Honda ST 1100.
    Meget at spare i Jylland vs. Sj. https://www.123mc.dk/brugt/mc/honda/st-1100-pan-european/til-salg/263871


  • #29   11. mar Også int. qua lokation og topboks + lidt nyere + evt plade. De er evighedsmaskiner.
    https://www.dba.dk/honda/id-1110932846/


Kommentér på:
Find den perfekte touring-motorcykel: Hjælp ønskes

Annonce