Fitment, nye handsker {{forumTopicSubject}}
Hej derude,
Jeg besluttede for nyligt at pensionere mine otte år gamle Dainese læderhandsker til fordel for en yngre model af samme mærke. Da der var tale om samme mærke, bestilte jeg samme størrelse, som også efter "Fitment Guiden" på den pågældende hjemmeside, jeg bestilte fra, skulle passe min hånd.
Jeg synes dog, at de nye handsker jeg har fået købt mig er overordentligt stramme på hånden, særligt i bredden (hen over hånden), og dermed enormt vanskelige at få både af og på. Der skal hives og trækkes meget! Når de endeligt er kommet på, er de jævnt ubehagelige (ligesom en ny læderdragt).
Dog synes de umiddelbart på samme tid at passe i både fingerlængde, underarmsvidde og "ærmelængde" (hvor langt de går op af min arm), og jeg tænker derfor, at størrelsen burde være rigtig.
Jeg formoder, at læderet i handsken giver sig efter noget tids brug, og hælder mest mod at beholde dem og stå pinen ud indtil da. Men jeg er lidt usikker på, om jeg risikerer, at de aldrig kommer til at passe ordentligt, da jeg ikke kan huske, hvor meget handsker giver sig efter nogen brug.
Derfor:
Er der andre, der for nyligt har købt nye handsker, og som kan fortælle mig, om de har samme problemer, eller bare om det jeg oplever er helt normalt?
Der er tale om Dainese Race Pro In handsker, som er en noget mere racepræget handske end den nu pensionerede, og noget mere aggressivt pre-shaped. Måske det har noget at sige?
Tak for al hjælp.
sep 2011
Følger: 6 Følgere: 10 MC-er: 1 Emner: 32 Svar: 794
dec 2007
Følger: 1 Følgere: 55 MC-er: 2 Emner: 17 Svar: 1.244
Jeg havde samme udfordring med mine Held Race Tex handsker.
De lå i skabet hele den første sæson, jeg havde købt dem.
De strammede på nogle fingre og over håndleddet.
De var slet ikke til at få hverken på eller af og det blev helt tosset, når hænderne så hævede op af varme.
På kølige ture frøs jeg så i tillæg på fingrene
Jeg besluttede, at til foråret skulle de sælges.
Men efter at have "udvidet" min nye læderdragt, kom jeg så i tanke om, hvad der skulle til
Jeg fandt et par gode, koniske thekrus uden håndtag og vred ned i handskerne, så de strammede godt til. Det samme gjorde jeg efterfølgende med nogle hammerskafter, som blev proppet/vredet ned, hvor fingrene strammede.
Herefter overhældte/gennemblødte jeg handskerne med lunkent vand og lod den langsomt tørre næsten op over nogle dage, hvor jeg gradvist fik udvidet handskerne til tilfredsstillende pasform.
Nu har jeg et par handsker, som passer mig perfekt
feb 2007
Følger: 3 Følgere: 25 Emner: 26 Svar: 1.325
Mange tak for det fine tip, og super med dine handsker!
Oplevede du, at læderet blev tørret ud ved den behandling og du måtte behandle det efterfølgende, eller gik det fint-fint?
jul 2010
Følger: 17 Følgere: 59 MC-er: 5 Emner: 29 Svar: 2.342
dec 2007
Følger: 1 Følgere: 55 MC-er: 2 Emner: 17 Svar: 1.244
Nej, de udtørrede slet ikke.
Jeg brugte kun lunkent vand og lod dem tørre er sted, hvor der ikke var sol eller vind
Er du på Fyn, kigger du bare forbi til inspektion eller hjælp.
aug 2004
Følger: 13 Følgere: 55 MC-er: 5 Emner: 148 Svar: 1.672
dec 2007
Følger: 1 Følgere: 55 MC-er: 2 Emner: 17 Svar: 1.244
Jeg prøvede knyttede hænder, en køretur til Harzen m.m. uden held.
Thekrusene var mere vedholdende...
Uden at være for meget "Kloge-Åge", vil jeg dog fraråde nutidens sæbespåner, da de udhærder læderet...
feb 2007
Følger: 3 Følgere: 25 Emner: 26 Svar: 1.325
Hvis de ikke fikser sig selv, må der vand til.
Tak for inputs, alle.
Fitment, nye handsker