{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter
{{group.groupName}}

{{ group.groupName }}

Medlemmer: {{group.memberCount}}
Forside Forum Medlemmer Annoncer {{ group.itemMoreItems }}
14.689 visninger | Oprettet:

Fusere fra Kina (artikel, FDM bladet) {{forumTopicSubject}}

Artikel fundet på (link fjernet)

Fusere fra Kina
(artikel, FDM bladet MOTOR, 3/2006 s. 56-57, af Tommy Rønn.)

De bremser ringe, er født med katastrofalt dårlige dæk, og samlekvaliteten er en joke. Men de kinesiske motorcykler er billige. Priser fra 8.500 - 28.000 kr.

Kinesiske motorcykler er nye på det danske marked og tåler ikke sammenligning med de etablerede mærker. Kvaliteten halter, sikkerheden er for ringe, og teknologien er håbløst gammeldags.

Heldigvis er prisen så tilpas lav, så køberne kan leve med manglerne og bruge køb-og-smid-ud-princippet ved fejl. Og fejlene kommer.

Kinesiske motorcykler er ens. Motor, stel, hjul, dæk og andre komponenter laves typisk på de samme fabrikker, hvorefter underleverandører samler delene med større eller mindre mængder ekstraudstyr. Lakeringen foretager underleverandørerne selv.

Motorerne er oftest kopier af simple, gamle maskiner fra Honda. Original-konstruktionerne fra Honda er relativt driftssikre, dog ikke efter dagens standard, men i kinesisk udgave skal man nok ikke forvente tusinder kilometer fejlfri kørsel.

Effekten er beskeden, både i 125-250 kubik motorerne. Hoved- og motorveje, er ikke livretten, kraftoverskuddet er nemlig ikke til stede. I modvind og på stigninger kan man simpelthen ikke følge med trafikken.

Benzinøkonomien er ikke tidssvarende. Nok bruger de små maskiner ikke meget benzin, men i betragtning af den lave motoreffekt, burde forbruget være mindre. 20-24 km/l er normalt for kineserne.

Gammeldags stel af stålrør har længe været fortid blandt mc-fabrikanterne. Kineserne bringer dem tilbage, sammen med alle ulemperne. Stålrør ruster og er bløde. At stellet giver efter, betyder mindre, med cyklernes lave motoreffekt, men rust er et problem i det danske klima.

Tromlebremse bag og enkelt skive for er dagens orden, om end nogle få bruger tromle både for og bag. Skivebremserne er generelt svære at dosere, og dem med tromle i begge ender er katastrofalt dårlige.

Svært doserbare bremser kombineret med billige nylondæk gør kørsel i regnvejr livsfarligt. Et skarpt sving eller en hård nedbremsning ender uvægerligt i et styrt. De få motorcykler med tromlebremser er paradoksalt bedre: Bremseevnen er her så ringe, at en farlig forhjulsblokade på våd vej vil kræve et ekstremt træk i bremsegrebet.

Kineserne laver affjedring, beregnet på hele familier. Fjedrene er så hårde, at affjedringen er ikke eksisterende, når motorcyklen bestiges af kun én person. Hårde fjedre og total mangel på ind- og returdæmpning betyder, at bagen letter fra sædet ved en tur over trafikbump og andre ujævnheder. Hjulene slipper også ofte taget i asfalten på ujævne veje. Det er ikke godt for sikkerheden.

Detaljer og komponenter som kontakter, batteri og ure er af absolut billigste kvalitet. Benzinmålerne viser alle fuld tank ved acceleration og tom ved nedbremsning. Batterierne mister pusten efter godt to uger i kulde, og på dem alle skal tændingslåsene lirkes for at kunne låses op.

Det er svært at anbefale kinesiske motorcykler til andre end dem med et meget lille kørselsbehov. Til en anskaffelsespris uden konkurrence magter de alle en tur i solen til den lokale strand eller biografturen en lun sommeraften. Skal motorcyklen derimod bruges til daglig transport, og er driftssikkerhed vigtigt, skal modellen ikke være fra Kina.

Maks. to stjerner.
Kinesere er generelt kun til én eller to stjerner i motors samlede vurdering. Priserne, inklusive levering, ligger mellem 8.500-28.000 kr. Maskinerne har en- eller tocylindrede motorer med 6-12 hk. Topfarten er ca. 75-120 km/t. Benzinforbruget varierer fra 20-24 km/l.

Check importøren.
? Før køb af en kinesisk MC bør importøren undersøges. Flere importører har ikke telefonnumre, men kun e-mail kontakt. Det virker useriøst, og skal du bestille reservedele, gør kommandovejen med e-mail ikke tingene nemmere.
? Køb kun mærker fra en importør, der har mange forhandlere. Er der flere forhandlere, er der en chance for, at importøren har de mest gængse reservedele på lager.

Vælg den rigtige forhandler
? Kinesiske motorcykler sælges oftest af bilforhandlere, der ikke har indsigt i motorcyklers konstruktion. Fungerer støddæmpningen ikke i bilen, skifter værkstedet dæmperne, mens et motorcykelværksted vil skifte dæmperolie til en type, der passer til fører og kørestil. Nogle meget få bilværksteder magter servicen til fulde.
? En del kinesiske motorcykler sælges meget lidt brugte ? men altså brugte! ? på kræmmermarkeder, og her skal du passe på. Bliver der problemer, kan det blive et praktisk helvede at få noget dækket af garantien.

Sikkerhed, drift og værditab
? Kinesiske motorcykler er monteret med farlige nylondæk. Skift straks dæk til rigtige gummityper fra anerkendte mærker. Pris typisk 1000-1200 kr. pr. sæt.
? Skift batteriet til en kvalitetstype, der kan tåle de lave danske temperaturer. Ellers starter kineseren ikke efter få dage i kulden. Pris ca. 500 kr.
? Hvilket mærke der købes, er irrelevant, da alle kinesere er stort set ens. Prisforskelle skyldes motorstørrelse, mængden af medfølgende ekstraudstyr og mængden af krom. Husk, jo mere krom, desto mere at pudse. Kinesisk krom er ikke af god kvalitet og vil ruste og korrodere. Meget flot krom kan hurtigt blive til meget grimt rust.
? Regn med, at penge spenderet på en kinesisk motorcykel er tabt, da det må anses for umuligt at få en god pris ved brugtsalg.

Følgende motorcykler er testet:
? Cruisere
o Jinlun JL250-5
o Jinlun JL250-5 Marauder
o Geely DD250E-9 Regal Raptor (FMC)
o Texas Cruise 125
o Jinlun JL150-5 Marauder
o Lifan LF150-14 (II)
o Texas Cruise 250
? Scootere
o Texas Comfort 125-4x
o Zongshen ZS125T-7
o Geely CF150T
o Loncin 110
o Zongshen ZS125-47
? Standard
o Zongshen ZS125-32
o Qingqi QM125-10V
o Haojin HJ 125
o Lifan LF 200

Importørliste:
Jinlun, www.mc4you.dk, tlf. 76 25 00 29 (plus flere)
Zongshen, www.fimotorcykler.dk, tlf. 57 83 33 48
Geely, www.geely.dk tlf. 98 39 69 99
Texas, www.texas.dk, tlf. 63 95 55 55
Lifan, www.lifan.dk, tlf. 59 44 08 80
Loncin, www.loncin.dk, tlf. 98 39 69 99
Qingqi, www.bikedanmark.dk, ingen telefon
Haojin, www.bikedanmark.dk, ingen telefon


Spar penge på din forsikring

Kommentarer på:  Fusere fra Kina (artikel, FDM bladet)
  • #1   11. okt 2006 jamen sådan er det jo med alt nyt, sådan var det også med japanske mc i forhold til engelske og amerikanske da de kom til danmark, nogle japsere er stadig lidt bagefter, nogle af dem ligner jo tupperware på hjul

  • #2   11. okt 2006 Bare rolig Ole, vi er allesammen godt klar over at FDM ikke skal tages seriøse, utroligt nok har de brugt alle deres penge på at købe sig et godt image og har nu ikke råd til at 'ansætte' andre end erhvervspraktikanter og tvangsaktiverede arbejdsløse, desværre bliver bl.a. deres MC 'tests' naturligvis derefter.


  • #3   11. okt 2006 Godt så Bo. Som jeg skrev i et tidligere indlæg i sep. månede. Jeg har prøvet en Jinlun og den styrer som en vinge skudt krage og bremserne er at sammenligne med en Velo Solex, hvor Veloen er KLART vinder. Det der undre mig er at i dagens Danmark, hvor alt skal være sikkerhedsmæssigt korrekt, lige fra stilladser til ørepropper. De skal være CE godkendte. Afgiften på en moderne "anerkendt" MC er TÅRNHØJ (husk nu at skrive under på protesten) Mcèn skal typegodkendes, men gutterne der har givet tybegodkendelsen til div nye kinesermotorcykler må sgu være betalt eller truet af den Kinesiske mafia. Med al respekt for impotøren ( somikkeharansvarforreservedeletilkinesermotorcyklerne)???. Så burde i holde snitterne væk fra så dårlig men flot lavet motorcykel indtil der blev gjort noget ved sikkerheden. Holdbarheden må folk sgu selv om, men ikke om jeg fatter at de er blevet godkendt i DK. Bare min mening

  • Michael F
    Michael F Tilmeldt:
    okt 2010

    Følger: 1 Svar: 1
    #4   29. okt 2010 Det jeg tror der er problemet er, at man samme ligner dem med motorcykler til over 50000kr. og ikke med det de er, nemlig et alternativ til en knallert 45.

    Nu skal jeg prøve at sige det uden at træde folk for meget overtæerne.

    Disse kineser er ikke mere motorcykel end en tunet knallert er. men hvis man skal ligge og køre til toget om morgen og man gerne ville kunne køre 50km/t og ikke være til irritation for alle andre morgen trafikanter, ved kun at køre 45km/t så er de sku et godt alternativ.

    De skal siges at jeg stod og overvejede at købe mig en 45 knallert til at trille til toget med om morgen, men har valgt at købe en kineser. Min onkel har en Jinlun 125 som nu har gået over 8000km uden nogen problemer eller reparationer.

    Men efter jeg har fået min hjem og selv har taget en tur på den så kommer der nok et tillæg til dette indllæg.

    P.S. Hvis jeg har stødt nogen ved at kalde disse kineser for lovligt tunet knallerter så beklager jeg.


Kommentér på:
Fusere fra Kina (artikel, FDM bladet)

Annonce