1.224 visninger | Oprettet:  FølgFølg ikke 14 Svar

En morgentur En morgentur

En af de allerbedste.

Gik ud ad døren og kiggede op mod stjernehimlen. Der stod bilen, med lidt rimfrost på, men ellers virkede vejen tør. En af de morgener - så jeg bestemte at i dag skulle der køres MC til jobbet.
Væk med den moderne cykel og ud slæbte jeg den gamle Intruder, nøgle i, tryk på knappen – med lidt chokeraassistance hostede dyret larmende i gang. Slukke – ind og drikke resten af kaffen, og så i tøjet og af sted.
Med maskinens dybe brummen under mig trillede jeg stille op til vej 211, hvor den efter hånden var lun nok til at gå heeeelt regelmæssigt, ind mod byen. I Stenløse holdt jeg ind på Shell/7-11 og fik en kop mokka, jeg havde et fyldt rabatkort. Her spottede jeg en bette rød Suzuki Alto men sorte prikker, jeg så forleden. Ved kaffemaskinen stod en køn langhåret (Rødt) pige med ring i næsen.
”Er det din mariehøne, der står udenfor?” spurgte jeg.
”Ja, er den ikke sød, og jeg har lige bestilt øjenvipper til lygterne også!”
Vi snakkede lidt hyggeligt, og så dampede hun af.
Jeg gik uden for med min kaffe – himlen var fantastisk – dybt rød mod nordøst, en tynd stribe hvide skyer, mørkeblå opad og violet mod vest og syd. Enestående. Jeg drak kaffen færdig og trillede ud på Frederikssundsvejen igen. Efterhånden som jeg kom ind mod byen kom solen lidt op, og solskærmen i hjelmen ned – alt mens den gamle V2 nu var blevet varm nok til virkelig at arbejde fra tomgang og op – sådan en er altså svær at slå, den trækker som en bryggerhest.
Da jeg nåede Smørum var de rimfrosne marker begyndt at dampe, og alle jordens dufte kom op. Så før Ballerup gik trafikken som vanligt i stå, men bilisterne – de trak pænt til højre og venstre, så jeg kunne uden videre trille imellem helt ind til Chokoladekrydset. Herfra, var det jo nærmest bare Ballerup og Herlev, men solen steg stadig på den knaldblå himmel, og det var efterhånden helt lyst.
Vi kender alle det her, men det er oftest noget der hører februar/marts til. Det er en oplevelse man kan have flere gange fra nu og frem til 1. december, hvis man ikke er saltforskrækket – og når det kommer til stykket går salt jo af med vand.

Prøv det!!!!


Handyhand

Få billig hjælp fra private

Beskriv din opgave og modtag gratis bud fra lokale med Handyhand.

Seneste udførte opgaver

  • Hylder, rullegardiner og hyldedele skal nedtages og bortskaffes 2.000 kr.
  • Forbedring af digital foto 300 kr.
  • Balkony door handle 2.000 kr.
  • Trægulv buler 2.000 kr.
  • Elektriker tilslutning af varmvandsbeholder 1.200 kr.
  • Montering af TV på væg med beslag 1.000 kr.

Opret en opgave

Kommentarer på:  En morgentur
Kommentér på:
En morgentur

Annonce