Ja, jeg tar det som en mand og piver.. {{forumTopicSubject}}

Dagen igennem forsøger jeg efter bedste evne at, være et godt menneske. Jeg taler pænt til andre, jeg lytter når de har noget at sige, jeg giver dem plads hvis jeg fylder unødigt.
Med andre ord: jeg forsøger efter bedste evne at være mod andre, som jeg ønsker de skal være mod mig.

Jeg lever i en verden, der omfavnes mere og mere af de klæge arme af den politiske korrekthed. Jeg kan ikke kalde en skovl for en skovl og en spade for en spade, for så støder jeg nogen der bliver såret på andres vegne.

Jeg lever det danske liv, med kone, hus, hunde og et 8 timers arbejde om dagen. Altsammen ting der giver mig en dejlig fornemmelse. Jeg gør og er noget for nogen, og nogen gør og er noget for mig.

Jeg er tæmmet til det civiliserede normalliv.

Jeg har dog noget der for urmennesket og manden i ulveskind og en kølle over skulderen frem i mig. Min motorcykel.
Ja det er en gammel een af slagsen, men det er min personlige vejraket. En helvedesmaskine med vrede dæk.
Jeg lever når jeg tager et sving hurtigere end lovens lange forsigtighed foreskriver. Jeg giver miljøet fingeren , når jeg holder for rødt og hidser hestene i stalden op.
Jeg giver den mentale finger til klovnen i Berlingoen og andre kastrerede mænd i deres firehjulede kopholdere, når jeg sætter fra land med maks gas og tyrer oktan ned i kawaens torturkælder.

Og I kan bande på at når I ser en mand stå i vejkanten med sin mc sammen med en fra statens funpolice, med sin latterlige gule blok, så ser I også på en mand der piver.

Gu fanden piver jeg. Ikke fordi det koster hårdt tjente kroner, men fordi jeg står og bliver klippet. Min sidste rest af uforfalsket vildmand og rebelskhed, er uønsket og ikke tilladt.
Jeg føler jeg er ved at få klippet de ædlere dele af. Så ja, jeg tar det som en mand og piver...