Kawasaki ZX12R Kawasaki ZX12R Kawasaki ZX12R Kawasaki ZX12R Kawasaki ZX12R
Palle S
Følg
Følger Følg ikke

Palle S

Mand, 61 år, Storkøbenhavn
Oprettet: 28. apr 2007
Offline - Senest online: 16. okt Bruger er på filterliste

Det erklærede mål for Honda X11 er at gøre kål på Yamaha V-Max og lignende muskel-
bikes. Den har 140 hk, kører mindst 110 km/t
i første gear og lægger varme gummistriber på asfalten...

Honda’s først frigivne årgang-2000 nyhed er en rigtig muskel-maskine af typen, hvor voldsom acceleration og barsk optræden tæller langt vigtigere end aerodynamik, fintfølende balance, touringkomfort og letkørthed. Alligevel er det netop på de sidste fire discipliner, at X11 excellerer.

Cyklen, hvis erklærede mål er at gøre Yamaha V-Max til langsom og gammeldags slingrepotte, har præcis de muskler som skal til for at imponere: Den når 100 km/t på tre sekunder rent. Den kører mindst 110 i første gear. Og 155 km/t rundes i 2. gear på under syv sekunder. Gildet slutter først hinsides de 240 km/t, hvor piloten oplever en forjættende ro og stabilitet i cyklen, selv om han kun akkurat kan holde sig fast.

Komforten i højsædet
Ved disse mega-hastigheder kunne fartvinden meget vel opleves generende.
Turbulenser kunne ryste pilotens hoved så meget, at bunddrejet gasrulle blot var en engangsforeteelse. Og fartvindens pres på overkroppen kunne i teorien lette så meget på forhjulet, at cyklen ikke længere kørte ordentligt ligeud.

Men sådan er det ikke her.

Sandheden er, at X11 tæsker de gængse muskelbikes med pæn opførsel. I dette lys er prisen på 184.997 kr. på sin plads - sådan akkurat da.
Honda X11 opleves så stueren, at man allerede efter et kvarters tilvænning fristes til at opføre sig som alle tiders asociale røvhul ude i trafikken: Man lægger bare knallerten an, giver gas og smider en lang buet stribe afbrændt gummi på asfalten. Sekunder efter kan man så vinke farvel til kørekortet.

Hvad værre er; ingen vil bemærke endsige imponeres af stunten, for katalysator-cyklen, der klarer tyskernes skrappeste emissions-kriterier med bravur, hører blandt de mest lydløse kæmper på markedet.

Kørestillingen er i udgangspunktet ret foroverbøjet, men det lave sæde gør det muligt at rykke sig frem og især tilbage efter behag. Rykker du bagud, kan du lægge dig så flat hen over tanken, at instrumenthusets integrerede spoiler leder fartvinden i visir-højde og derover. Følgelig kører du uhyggelig stærkt uden at trækkes lang i armene. Men slækker du på rullen, bremses ekvipagen alligevel hurtigt af blæsevejret.

Fodhvilerne sidder noget længere fremme end på sportscykler, men alligevel så langt tilbage, at man ikke nyder at rykke sig rigtig tæt på tanken. Her yder sædets forhøjede forkant nemlig så meget pres på genitalierne, at man(d) af naturlig respekt rykker tilbage igen.
Din udsendte er normalt alt andet end emsig med den slags, men jeg følte mig sjældent 100 procent tilpas her. Kun når farten kom hinsides det lovlige...

Forgaflen overdæmpet
Baghjuls-affjedringens ret bløde grundafstemning og den faste dæmpning lægger til komforten. Cyklens 257 kg køreklar-vægt gør også sit bidrag til, at alle bevægelser synes rolige og velsmurte.
Til gengæld irriterede forgaflen på den endnu ikke tilkørte testmaskine: Dens returdæmpning syntes så overdrevent sugende, at X11 ved hurtig passage af flere på-hinanden-følgende vejbump (fx på den herlige Abbetved-rute sydvest for Roskilde) fik forhjulet til ligefrem at flyve momentant, skønt gasrullen her blev drejet på med mild hånd.

Ved hårde opbremsninger, som Dual CBS kombibremserne indbyder til, er der absolut ingen slingren i hverken stel eller gaffelrør. Men forhjulet fløjter lystigt, fordi gaflen i de udadgående bevægelser ikke når at følge ujævnhederne i tilstrækkelig grad.
Kritikken skal dog holdes op mod det faktum, at cyklen var ganske ny. Efter 5-10.000 kilometers tilkørsel og eventuel udskiftning af forgaffel-olien til én med lavere viskositetstal kan kritikken muligvis falde helt til jorden. Hvem ved?

Anyway; X11 er jo snarere tiltænkt storbyens velasfalterede boulevarder end Midtsjællands snoede småveje. Der som bekendt negligeres, fordi al trafik nu skal ledes ad de mange kilometer motorvej og broer, vi ofrer skattekronerne på!

Mere cool end sjælfuld
På plan asfalt yder Bridgestone Batlax BT 57 dækkene fint grip. Også i regn. Og de holder erfaringsmæssigt meget længere end japanske dæk har ry for at holde. Men naturligvis fordres blødere og endnu mere kapabelt gummi underneden, dersom cyklens skal køres så barskt, som trækket indbyder til.

Overhalinger i topgear klarer X11 hurtigere end 99 ud af 100 sportscykler. Injection-motoren, der udspringer af Super Blackbirds ditto, trækker smidigt fra tomgang, lægger rigtig fra land ved 3000 o/m og bliver bare ved, til du ikke gider mere. Men den bedste rytme opnås ved short-shifting til højere gear omkring 7-8000 o/m.
Trods kun fem geartrin er kræfterne altid mere end rigelige. Tre trin ville afgjort række i hverdagen.

Men selv om du accelererer så meget og så hyppigt, at dine overarme og skuldre alligevel trættes, så kommer du hjem med en sær følelse af, at cyklen forholdt sig irriterende cool.
Det er sikkert som amen i kirken, at Honda X11 både styrer og håndterer bedre end den gamle V-Max. Velkendte overarms-knallerter som Yamaha XJR 1300, Kawasaki ZRX 1100, Ducati Monster, BMW R 1100 R og de øvrige modeller i bodybuildernes barske broderskab får bank mht. synlig kvalitet og samlepræcision.
Brugerens bedømmelser af andres {{ratings.itemMoreItems}}
Antal stemmer i alt

Lav
{{ratings.lowCount}}
Middel
{{ratings.middleCount}}
Høj
{{ratings.highCount}}
Ekstra høj
{{ratings.extraHighCount}}
Stemmer: {{ratings.totalCount}}
Annonce