Sommersæsonen
er lige om hjørnet, og det er nu, du skal slå til, hvis du agter at investere i
nyt udstyr til den nye sæson.
Aldrig gå ned på grejet. Sådan lyder den velkendte parole.
For sælgerne er det yndlingsmottoet, der skal få pengepungen op af lommen, og
for nogle kunder er det et tyndslidt salgsargument.
Er du motorcykelentusiast, er der dog en vis sandhed over,
at det kan være en dårlig idé ikke at prioritere sit udstyr. For skal kværnen
for alvor spinde som en mis, skal der både være styr på delene, deres stand,
udstyret og ikke mindst sikkerheden.
Derudover er det ingen hemmelighed, at turene langs
landevejene bare bliver dét skønnere, hvis hver en krumme på motorcyklen står
knivskarpt og skinner i sommersolen.
Og det gør den snart, for sommersæsonen er lige om hjørnet,
og det betyder højsæson for Danmarks motorcykelentusiaster, der endelig kan
køre kværnen ud af garagen og sige pænt farvel til vinterhiet.
Det er atter tid til at få kilometer på tælleren, og går du
med planer om at opgradere udstyr og tilbehør til dig og din motorcykel, findes
der næppe noget bedre tidspunkt.
Her følger et par forslag til, hvilket tilbehør du kan
investere i til sæsonen 2018 – både til motorcykel og bil.
Opgrader dit outfit
Skal du ramme det klassiske biker-look, kommer vi ikke uden
om bikerjakken. Mens nogle hopper på motorcyklen i shorts og T-shirt, vælger
flertallet det traditionelle sæt. Jakke og bukser i sort læder - og det er med
god grund.
Bikerjakken er efterhånden – også inklusive bukser – lette
at anskaffe til en fornuftig pris. Læg eventuelt vejen forbi diverse
motorcykel-webshops, der bugner af forskellige jakker i flere farver og
tekstiler. De fleste forhandlere har et udvalg i både læder og almindeligt
tekstil.
Når du handler MC-tøj er det tilmed en god idé at være
opmærksom på sikkerheden, der knytter sig til modellen. En af de helt store
grunde til at investere i tøj, der er beregnet til motorcykelkørsel er nemlig
den sikkerhed, det giver dig, hvis uheldet skulle være ude.
Her er det som med alt andet tøj med at kigge efter, hvor
omhyggelig producenten har været. Er syningerne løse og de udsatte områder
dårligt forede, er tøjets sikkerhed ikke den samme, som den kunne have
været.
Andre populære sikkerhedsbeklædninger tæller handsker,
kevlar tights og rygskjold.
Tjek på dækkene
Uanset om du er nybegynder eller garvet biker, gælder det
samme. Dine dæk er afgørende for din oplevelse på vejene.
Ét er det nødvendige skifte, sæsonskiftet kan føre med sig.
Noget andet er den gode køreoplevelse, der er synonym med en god dækkvalitet –
og dæk i en vis stand.
Sørg derfor løbende for at følge op på, hvilken tilstand
dine nuværende dæk er i. Slidbanemønsteret skal først og fremmest være i orden.
Er det under 1 millimeter, er det lovpligtigt at foretage et dækskifte.
Alligevel er det værd at få det gjort, allerede inden dækket ældes – af hensyn
til både sikkerhed, dit vejgreb og din komfort på vejene.
Er tiden inde til nye dæk, tilbyder en lang række dæk- og
MC-forhandlere både eftertjek, skifte og opbevaring til overkommelige priser.
Andre goder til garagen
Står du først hos forhandleren, der har alenlange rækker af
smart udstyr og tjekkede gadgets, som rækker ud efter dig, kan det være svært
at holde sig tilbage. Pludselig vender opmærksomheden sig mod den forsømte bil
hjemme i garagen.
Og det er måske ikke nogen dårlig idé. For lige nu findes
der et utal af tilbud og ordninger med rabatkoder på bildele
og -udstyr, hvis du vender blikket online mod diverse
webshops.
Uanset om du er tidligt ude med nye vinterdæk, vil fedte for
dytten med plejeprodukter eller blot savner lidt lir, der kan peppe kareten op,
er udvalget uendeligt.