Har du en motorcykel, som trænger til at blive luftet? Læs med her og find det næste motorcykeltræf nær dig!
Foråret er for alvor kommet, og det betyder selvfølgelig, at kværnen skal luftes! Rundt omkring i Danmark afholdes der hvert år mange motorcykeltræf, hvor fællesskabet omkring de store, larmende køretøjer dyrkes på højtryk. Vi fortæller her om 3 fede arrangementer i foråret, som du ikke bør gå glip af.
Til træf ved slottet
Egeskov fejrer i næste uge første åbningsdag ved at byde alle interesserede velkommen til motorcykeltræf ved det gamle slot. Du har på dagen mulighed for at udforske de mange stande, hvor du både kan købe nyt gear til din MC, få inspiration og nyde godt af lækker mad og drikke. Arrangementet finder sted den 27. april 2018 fra kl. 10-17 og er gratis for alle gæster, der ankommer på en motorcykel.
Veteranløb på toppen af Danmark
Er du den glade ejer af en veteranmotorcykel, kan du deltage i Skagenløbet, som løber af stablen torsdag den 10. maj tidligt om morgenen kl. 7.00. For at deltage skal din motorcykel være produceret før den 31. dec. 1934. Løbet starter i København og slutter i Skagen, og deltagerne har tre dage til at gennemføre løbet. Man må ikke overstige hastighedsgrænsen på 130 km/t - hvis man gør dette, tildeles man strafpoint.
Forårsparade i Randers
Den 5. maj er der motorcykelparade i Randers, hvor starten går kl. 9.30 ved Harrys Motorservice på Grenåvej. Kl. 10.15 er der fællestur, som slutter på Østervold, hvor motorcyklerne bliver linet op. Kl. 12 kører man tilbage til Harrys Motorservice, hvor den står på ren biker-hygge, og der vil blive solgt både pølser og kolde øl. Efter paraden er der åbent hos MC Broombasserne, hvor du kan få en kop kaffe, noget kage og en god snak om motorcykler.
Kan du ikke få nok af fart og lækre køretøjer? Så bør du måske overveje at flytte til Randers, og finde en billig lejebolig på boligportalen Boligninja.dk. I Randers holder MC Broombasserne nemlig til til dagligt, hvor over 70 medlemmer sammen deler deres fælles passion for motorcykler. Interessen dyrkes blandt andet gennem ugentlige klubaftener, månedlig fællesspisning, samt ture på kværnen i både indland og udland. Er du interesseret i at se, hvad fællesskabet hos Broombasserne har at byde på, kan du også starte ud med at komme til fællesspisning i klubben, hvor folk, der ikke er medlemmer også er velkomne. Dette foregår den første fredag i hver måned, så hvad venter du på?