Udenlandsekspedition ... - - Turen... {{forumTopicSubject}}

F*ck, hvor var det trist - regnen silede ned og alt var øde - ikke et øje at se. Selv døgntanken virkede lukket og skummel. nåhja, jeg var landet på sjælland. Tankstationen, "kju-æjt" på østsiden af broen, var henlagt i mørke.
Gad vide hvorfor sjællændere ikke kan læse? De siger kju-æjt, men enhver kan da se at det hedder ku-ååt.

nå, men jeg fik da tanket og da jeg kom ind til kassen stod der en lettere brugt dame bag kassen. Haarj, sagde hun. Jeg vendte mig hurtig rundt - der var sgu da ikke nogen hajer at se. Desuden var det vist lige rigelig lavvandet for den slags dyr.
"Æ hæ fåt naue djuus å æ karet" sagde jeg. hun kiggede totalt bøvet og sagde så noget på engelsk tror jeg. Da jeg vist ikke reagerede hurtigt nok fortsatte hun på svensk. Da svensk ikke er et sprog, men en masse lyde, blev jeg da først underlig. Skulle man ringe efter en ambulance eller er de lokale øboere bare sådan??
Never mind, tænkte jeg, det var godt jeg ikke havde brugt tid på at lære sprog - hun kunne 3, men det hjalp hende jo alligevel ikke.
nå, men ved hjælp af fakter og tegn fik hun da forstået at jeg skulle betale. Så jeg gik derfra med et godt grin og 3 liter rynkeby.

Nu var jeg kørende i min gamle fiat og pludselig blev jeg stoppet af nogle, som jeg tror var betjente. Jeg kunne ialtfald genkende den gamle uniform fra min drengetid og pludselig blev jeg glad for at være dansker i det store udland. Dansk politi's aflagte uniformer blev simpelthen foræret væk som U-landshjælp!! Jeg blev sgu næsten rørt ved disse barndomsminder.... lidt følsom har man vel lov at være....??

Den ene betjent spurgte efter mit kørekort og det havde jeg selvfølgelig fået oversat fra dansk til et symbolskrift så næsten alle kunne forstå det. Han kiggede længe og grundigt og pludselig ville han se registreringspapirerne!!
Den havde jeg glemt!! og hvad så? gode råd var dyre og jeg skyndte mig at stikke ham det første stykke papir jeg kunne finde. Efter en nærlæsning sagde han at alt var ok og jeg måtte fortsætte rejsen. Da jeg holdt rast fik jeg kigget på papiret og var pludselig taknemmelig for junior!! Det var en kvittering på bleer og ammeindlæg!!

På 3die dagen skete der noget mærkeligt. Overfor det sted jeg havde slået lejr, var der vild tumult! Nogle unge knægte havde fanget nogle pigebørn og gestikulerede vildt. Jeg holdt mig diskret i mit skjul og afventede begivenhedernes gang. Af og til snusede knægtene til pigebørnene og jeg kunne se at noget snart ville ske!! Og det gjorde det søreme - - i et gigantisk hyl triumferede en af knægtene ved at løbe ned mellem de andre drenge og stolt fremviste han sit bytte!!
Stakkels pige, tænkte jeg. Hun skal nu se sin kære dukke blive ødelagt af nogle barylere på 18-19 år!

Oplevelsen ved den barbariske handling medfører desværre at fortsættelsen følger en anden dag. Da jeg kommer fra et civiliseret land og som følge deraf, både er følsom, dannet og velopdraget af rigtige danskere gør det mig ondt at mindes denne nederdrægtige handling.