{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter
{{group.groupName}}

{{ group.groupName }}

Medlemmer: {{group.memberCount}}
Forside Forum Medlemmer Annoncer {{ group.itemMoreItems }}
6.601 visninger | Oprettet:

De mest stillede forsikringsspørgsmål {{forumTopicSubject}}

Der bliver tit stillet spørgsmål om forsikring her i forum. Her er nogle af dem man ser flest gange.

Er min uindregistrerede MC dækket på indboforsikringen ?
(Crosser, projekt, vinteropbevaring)

De fleste har den type indboforsikring der hedder ”Familiens Basisforsikring” og i den er der flg, formulering:
”Forsikringen omfatter ikke motorkøretøjer, knallerter, haveredskaber over 5 hk, campingvogne,luft- og søfartøjer af enhver art herunder windsurfere, samt dele og tilbehør hertil.”

Det er den altså ikke, heller ikke i adskildt stand – og heller ikke reservedele.

Hvis man vil have den forsikret, kan man tegne den på egen police (f. eks. crosser).
Nogle få selskaber tilbyder en udvidet dækning på Basisforsikringen.

_____________________________________

Ved kørselsuheld:
Indboforsikringen dækker køredragt (eller hvad man nu har på), hjelm, handsker, støvler osv.
MC-tasker dækkes på motorcyklens kasko, men evt. rygsæk dækkes på indbo.
Er der en ansvarlig modpart, anmelder man sine egne skader på sine egne forsikringer, som så henter pengene hos modpartens ansvarsdækning.
Får man skade på noget der ikke er forsikret, går man direkte til modpartens ansvarsselskab.


_____________________________________


At køre galt uden kørekort, eller med lille kort på stor MC


Færdselsloven § 108 stk. 2

Forsikringsselskabets hæftelse og regres

§ 108. Forsikringsselskabet hæfter umiddelbart over for skadelidte for erstatning efter § 105, stk. 1.

”Stk. 2. En aftale mellem forsikringsselskabet og forsikringstageren om, at selskabet skal have regres mod den, der efter § 104 er ansvarlig for skaden, når forsikringsbegivenheden er fremkaldt af den ansvarlige ved uagtsomhed, har kun retsvirkning, hvis forsikringsbegivenheden er fremkaldt ved en uagtsomhed, der kan betegnes som grov hensynsløshed.”

Kørekortet har ingen indflydelse på ansvarsforsikringen, og selskabet kan ikke kræve penge for skaden, med henvisning til manglende/forkert kørekort.
Det er udelukkende handlingen der tæller.

________________________________________

Køre på uindregistreret MC.

Her er der ikke tegnet forsikring, så man hænger selv på alt.
Vær opmærksom på at man kan være erstatningsansvarlig for personskader, selvom man er helt uden skyld i uheldet.
(eks. en cyklist kigger efter et par lamseben, og bemærker ikke at han kører over for rødt. Han bliver påkørt af en der kører over for grønt. Cyklistens personskade skal betales af ham der kører over for grønt, selvom han er 100 % uden skyld. Færdselsloven § 101)

________________________________________

Kørsel med prøveplader.

Prøveplader må anvendes til flg.

1. Afprøvning og indstilling af nyt køretøj eller køreprøve i anledning af reparation (ikke tilkørsel)
2. Demonstration for køber ifølge dennes anmodning
3. Demonstration for forhandler
4. Afhentning/udbringning af køretøjet i anledning af reparation eller salg
5. Nødvendig kørsel i forbindelse med registrering eller godkendelse af køretøjet
6. Overførsel af køretøjet til anden forhandler, andet udsalgssted, udstillingssted eller lager
7. Kørsel med importeret køretøj fra grænse/havn, til stedet hvor det skal registreres, eller til importørens bopæl (virksomhed)

Derudover kan man få særlig tilladelse, til nærmere angivet formål.

Ved alt anden kørsel, risikerer man at komme til at hænge på en evt. skade selv.

Er der andre forsikringsemner, så tag dem op her, og jeg skal prøve at svare på dem.


Spar penge på din forsikring

Kommentarer på:  De mest stillede forsikringsspørgsmål
  • #1   19. apr 2009 Godt indlæg...er lige præcis alle de spørgsmål man er ved at være træt af at svare på!!! Nu skal folk bare lære at bruge søge funktionen i Forumet

  • #2   19. apr 2009 Ja så fik man lige det på det rene smiley

  • #3   19. apr 2009 Kan man ikke oprette en FAQ eller lign på mcg? Det som folk alligevel altid spørger om?

  • #4   20. apr 2009 Steffen: Vedr prøveskilte.
    Kan det ikke passe man kan få tilladelse til specialkørsel såsom parader, historiske motorløb?


  • #5   20. apr 2009 *bogmærket* så kan man linke hver gang spørgsmålene kommer smiley

  • #6   17. maj 2009 @ Yankie

    Sorry, jeg har ikke set dit spørgsmål før nu.
    Men jeg kan heller ikke svare på det smiley

    Der er ikke andet at gøre, end at prøve at søge tilladelsen, med angivelse af det formål men søger til, - og se hvad de siger.


  • #7   17. maj 2009 Steffen: Det er helt ok, det endte med jeg betalte afgiften og satte plader på den i stedet. smiley Meget lettere, lidt dyrere. smiley

  • #8   24. maj 2009 Der er også lige denne:

    At tegne forsikring i en andens navn, for at spare penge.

    Det er forsikringssvindel, og kan koste både store bøder og fængselsstraf, - og der er ingen erstatning hvis selskabet findet ud af det.

    Her er et eksempel, til skræk og advarsel:

    (link fjernet)



  • #10   22. mar 2012
    Hej Mikkel

    Det er det der står længere oppe i tråden:


    At køre galt uden kørekort, eller med lille kort på stor MC


    Færdselsloven § 108 stk. 2

    Forsikringsselskabets hæftelse og regres

    § 108. Forsikringsselskabet hæfter umiddelbart over for skadelidte for erstatning efter § 105, stk. 1.

    ”Stk. 2. En aftale mellem forsikringsselskabet og forsikringstageren om, at selskabet skal have regres mod den, der efter § 104 er ansvarlig for skaden, når forsikringsbegivenheden er fremkaldt af den ansvarlige ved uagtsomhed, har kun retsvirkning, hvis forsikringsbegivenheden er fremkaldt ved en uagtsomhed, der kan betegnes som grov hensynsløshed.”

    Kørekortet har ingen indflydelse på ansvarsforsikringen, og selskabet kan ikke kræve penge for skaden, med henvisning til manglende/forkert kørekort.
    Det er udelukkende handlingen der tæller.

    Det er den regel der regulerer det, - altså færdselsloven.
    Der er ikke rigtig andre steder det står.

    Så, hvis du ikke har snydt dig til en lavere pris på forsikringen (Evt. ved at køre i en andens navn),betalt forsikringen, og holdt den i kraft på normale vilkår, så er der ingen der kan sende dig regningen for udbetaling fra din ansvarsforsikring.
    Kun hvis du kører "groft hensynsløst" men så kan de også komme efter dig selvom du har det rigtige kørekort.


  • #11   29. maj 2013 Sådan jeg kan forstå på det hele er bøden den samme hvis du bliver taget uden MC kørekort eller med mellem MC kørekort (dvs. mc med 49HK)

    Altså en bøde på ca. 5000kr.
    Bliver man taget gentagene gange mister man kortet. Både bil, lastbil og MC kort?

    Er der nogen der kan svare på om jeg har opfattet det korrekt?


  • Lucas M
    Lucas M Tilmeldt:
    nov 2015

    Følger: 1 Svar: 2
    #12   14. sep 2017 Hvordan lyder lovgivningen for en 17 årig uden kort men med plade på en 34hk maskine?

    Og 17 år, samme maskine bare uden plade?


  • #13   14. sep 2017 12#
    7000kr for kørsel uden føreret.

    Er den ikke indregistreret ligges der 2x1000kr oveni for manglende indregistrering og manglende forsikring.


  • Lucas M
    Lucas M Tilmeldt:
    nov 2015

    Følger: 1 Svar: 2
    #14   14. sep 2017 Okay tak for svar smiley

  • #15   14. sep 2017 Bemærk lige at der kan være erstatningskrav for MANGE penge, hvis du forårsager en skade, på noget uden registrering og forsikring

Kommentér på:
De mest stillede forsikringsspørgsmål

Annonce