Grækenland rundt part 5

1.542 visninger | Oprettet: 5. jun 2010

Havde sat vækkeuret til den nat da jeg havde en aftale med et par danskere om at møde dem ved færgen i Igoumenitsa. Pakkede alt på cyklen igen og kørte ind til færgen. Den lagde til og lukkede porten op. Jeg tror ikke at jeg lyver hvis jeg siger at jeg aldrig har set så mange MC'ere komme af en færge på en gang før. Der var nok i nærheden af 600 cykler men ikke dem jeg havde en aftale med. Hen og have fat i en af de ansatte på færgen for at høre hvornår de ville ankomme til Patra. Klokken var nu 9:50 og de ville ankomme til Patra klokken 16:00. Seks timer til at komme 300 km. skulle nok kunne lade sig gøre. Så jeg tøffede stille og roligt ud af byen og begav mig sydpå. 10 km. udenfor byen stod der to Harleyer i rabatten og jeg holdt ind for at høre om alt var ok. Det var og jeg var lige ved at køre igen da jeg bemærkede at den ene cykel var på svensk plade og den anden på dansk plade. Nu var jeg jo nødt til at stoppe uanset om der var noget galt eller ej. Jeg fik en smøg og selvfølgelig skulle de til Superrally. Det var min endestation for denne dag alligevel så jeg hørte om det var i orden at jeg fulgtes med dem. Det havde de intet imod så jeg lagde mig bagerst og nød lyden ned langs kysten. I Preveza skal man gennem en tunnel hvor der er vejskat i den modsatte ende. Jeg ved at dem der sidder i betalingsskurene kan være grove så nede i tunnelen kørte jeg op på siden af den forreste og gav tegn til at de skulle lægge sig bag mig. Jeg kørte op til skuret og sagde på græsk at jeg skulle betale for 3 MC'ere. Betalte de 2,10€ som tre cykler koster og fik de to Harleyer sendt igennem en af gangen for til sidst selv at få kvitteringen og køre igennem. De to andre var kørt ind til siden og ventede på mig der. Da jeg kom hen til dem stod den ene af gutterne og ligenede et kæmpe spørgsmålstegn. "Hvad fanden gjorde du der???" spurgte han hvortil jeg svarede at jeg da bare betalte. "Jamen du betalte 2,10 for tre cykler???" "Ja" svarede jeg "0,70€ pr. cykel". Så udbrød han "Jamen de tre tyskere foran os kom af med 2,10€ hver???". Det var det jeg mente da jeg sagde at dem der arbejder i betalingsskurene kan være grove. Jeg forklarede dem at jeg kører med græsk nummerplade og taler nok græsk til at jeg ikke bliver snydt disse steder. Så spurgte han om der ville dukke flere betalingssteder op og jeg svarede at der ville komme en mere ved broen lige før Patra. "Kan du gøre det der igen dernede???" spurgte han og jeg sagde bare "Ja". Vi fortsatte igen sydpå med mig bagerst. På et tidspunkt så jeg et vejskilt der viste mod Agrinio. Det fløj vi lystigt forbi og jeg tænkte at den kunne reddes i det næste større kryds. Uheldigvis smuttede de til højre istedet for til venstre. NU VAR DEN GAL. Jeg pindede et gear ned og kørte op på siden af den første og gjorde tegn til at jeg skulle bruge benzin. Han holdt ind på den første tank vi kom til og vi fik fyldt op allesammen. Det blev så også lige til en lille rygepause hvor jeg sgade at vi var på gale vej. De så begge to ud som om de var ved at gøre i bukserne og jeg beroligede dem med at det kun var 6 km indtil videre. Så var de lige nødt til at høre om jeg kendte vejen hvortil jeg kun kunne svare ja. "Skal du så ikke bare trække os resten af vejen?" var de begge enige om. Vi startede op og vendte rundt så vi kom i den rigtige retning igen. Kom til Agrinio og der mente de så at det var blevet kaffetid. Vi holdt ind som de første tre cyklen langs en række caféer og i løbet af et kvarter tror jeg at der stod 50 Harleyer på rad og række der alle lige skulle have kaffe. Vi fik drukket ud og kørte videre. Kom til Rio/Antirio broen som forbinder fastlandet med Peloponesien. 4,9 km. lige bro der går godt opad på den ene side og ligeså godt nedad på den anden side. Her var jeg nødt til lige at banke lidt slagger af stemplerne så den fik et godt vred i øret og afsted det gik. Kunne godt høre at de to andre var med på legen og der gik da heller ikke længe før de kom buldrene op bag mig men holdt sig dog der da de no godt vidste at det var dernede for enden at der skulle betales vejskat igen. Jeg fik betalt (den rigtige pris) og vi kørte ind mod Patra. Vejen ind til Patra kendte jeg udemærket men inde i Patra var jeg lost. Vidste hvor Superrally skulle holdes PÅ ET KORT men anede ikke hvordan man kom dertil i virkeligheden. På et tidspunkt tog jeg chancen og lavede et højresving. HVOR HELDIG MÅ MAN LIGE VÆRE??? Dette sving kunne ikke være mere rigtigt. Vi kom lige direkte ned til hovedindgangen til Superrallyet. Fik de to Harleyer læsset ind og kørte selv ud af byen igen. Havde en eller anden ide om at det nok ville være svært at finde en ledig campingplads i dette område på dette tidspunkt. 25 km. udenfor Patra ligger Lampiri som har den dejligste lille campingplads til den helt rigtige pris. Der slog jeg mit telt op og fik læsset mit skrammel derind. Sprang på cyklen igen og kørte tilbage til Patra for at kigge lidt cykler og få en kaffe. Kom ned forbi hovedindgangen igen og blev ledt ind mod pladsen af en betjent. "Nå ja" tænkte jeg og kørte op i rækken af Harleyer der stod i kø. Da dett blev min tur betalte jeg de 65€ som prisen jo var og fik et armbånd på.Da han skulle til at sætte et "armbånd" på Skyggen også var jeg nødt til lige at prikke ham på skulderen og pege på min tank. Der stod med store bogstaver SHADOW. Han blev lidt rød i kammen og lod være med at give den et bånd. Istedet kiggede han på mig og sagde undskyld da han klippede mit armbånd af og satte et gæstearmbånd på istedet for. Jeg trak på på skulderen og kørte over og parkerede i "svinestien". Gik lige ind og kiggede hurtigt rundt. Forlod pladsen igen og kørte gennem byen og fandt en af mine kammeraters café i den anden ende af byen. Fik min kaffe og en basse af en slags og satte mig så langt væk fra vejen som muligt. Havde vel siddet der i et kvarters tid da der dukkede et par Harleyer op og parkerede ved siden af Skyggen. da de tog hjelmne af var det de to jeg havde fulgt ned langs kysten. "Troede du virkeligt at du kunne gemme dig for os?" grinede den ene af dem da de satte sig ned. Vi sludrede lidt og de spurgte om jeg vidste hvor man kunne købe sprit til deres primus. Efter kaffen kørte vi over i et nærliggende supermarked og fik fundet noget sprit og lidt andet til dem. Fulgtes med dem tilbage til pladsen og fortsatte selv de 25 km. ud på campingpladsen. Nu var det blevet tid til at ofre den anden af Thanassis pølser. Kunne se at restauranten der tilhørte campingpladsen havde fyret godt op i grillen så jeg gikk selvfølgelig op og hørte om jeg måtte smide lidt med. Intet problem. Mens pølserne grillede bestilte jeg så det tilbehør jeg syntes der hørte til. Godt mæt blev det til en halv time på øjet og derefter en smut ned på den tilhørende strandbar. En sludder for en sladder med den hyggelige bartender. En hurtig dukkert. Og så i teltet.