Grækenland rundt part 6

1.747 visninger | Oprettet: 5. jun 2010

Vågnede alt for tidligt næste dag og lagde ud med en morgendukkert. Ikke et øje nogen steder ud over i receptionen/restauranten så jeg fik min morgenkaffe og fik betalt. Gik hen og pakkede sammen og fik det hele på cyklen igen. Klokken var nu blevet 10:00. 7 timer til 70 km. alt for meget tid til overs. Jeg bestemte mig for at køre de 70 km. stille og roligt og så se hvad klokken ville blive når jeg nåede frem. 11:30. Nu havde jeg 5½ time at vente i. Kiggede på kortet og bestemte mig for at jeg sagtens kunne nå de sidste 150 km. ind til Athen og hente de venner jeg skulle mødes med her. Tog den stille og roligt ad den snoede strandvej istedet for at tage den kedelige hovedvej. Jeg nåede ind til Athen ligesom den ene af gutterne skulle til at lukke sin butik og tog med hjem til ham for at få ham færdigpakket. Han ringede rundt til de andre fire for at høre hvor langt de var. Alle på en var helt klar men den sidste sagde at han ville nå os der hvor det var meningen at jeg skulle have mødt dem senere på dagen. Vi lagde fra to mand og kørte på motorvejen. Længere henne af motorvejen dukkede der to cykler mere op i vores følge. Og lidt senere endnu en. Nu var vi ifølge aftalen fuldtallige på dette tidspunkt. En hurtig rygepause og så afsted. Vi havde vel kørt 10 minuter da himlen lukkede op. Vi var ikke engang nået ud af Athens motorvejssystem. Vi stoppede i en tunnel i nødsporet for at folket kunne komme i regntøjet. Pludselig stod der en hvid bil med blå altankasser på taget bag vores følge. To betjente stod ud og så lidt sure ud. Heldigvis var hele vores flok undtagen mig grækere så de fik afvist alt hvad der var optræk til af bøder og det endte med at den en af betjentene giik hen og kørte bilen ud i første spor og lod den stå der med roterende blink på taget så alle andre pænt måtte trække udenom. Gutterne blev hurtigt færdig med at komme i regntøjet og vi takkede pænt betjentene for hjælpen og fortsatte ud i vejret. Det blev en halvvåd tur de første 50 km. men så klarede det fulldstændigt op. Ind på en rasteplads og af med regntøjet igen. Så havde vi omkring 90 km. til mødestedet med sidstemanden. Dem tog vi på strandvejen. I Akrata holdt vi ind til en konditor og fik noget af det "vamleste" stykke lagkage med kaffe til. Mens vi sad der kom der en flok på 8 østrigske Harleyer forbi og lignede noget der faret vild. Vi fik en hurtig sludder og viste dem hvilken vej de skulle køre i forhold til deres planer. Væk var de igen. Så dukkede sidste cykel op og vi stod lige og fik en smøg inden vi lagde fra. Vores aftalte tur gik op til en sø oppe i bjergene (800 m. over havet) og det var de fedeste bjergveje at køre på. 5 Harleyer og Skyggen kan godt vække nabolaget når det giver genlyd mellem tinderne. Der gik ikke længe før vi fandt de 8 østrigere i vejsiden med en osepind i kæften. Vi gjorde holdt og aftalte at vi skulle følges det sidste stykke vej opp til søen og spise fælles middag der. Nu var vi pludselig 14 cykler der buldrede op gennem bjergene. Vi endte på en lille taverna på vej ned til søen og fik spist godt og grundigt igennem. Østrigerne fik forklaret hvordan de skulle komme videre på deres tur. De betalte maden og forsvandt op over bjerget. Vi andre kørte ned på parkeringspladsen til søen og fik slået et par telte op. Så var det ned til den anden taverna helt nede ved søen for at få kaffe. Af med støvler og sokker. Op med bukserne og så få dyppet tæerne. Det var ca. 2 cm. koldt. Vi snakker en smeltevandssø oppe i 800 m. højde. Op til lejren igen og tage afsked med tre af cyklerne i vores følge. To cykler kørte hjem til Athen igen og den tredie kørte tilbage til Akrata hvor de overnattede på hotel. Så var vi tre cykler og fire personer tilbage ved søen. Det blev en hyggelig aften med vin og hjemmebagt kage og hvad der ellers hører til.
Næste morgen blev vi vækket af det par der havde overnattet på hotel nede i Akrata og vi fik vores morgenkaffe/mad overstået. Kørte en lille tur rundt i området og fik en god gåtur ned til det som folk mener er floden Styx fra den gamle græske historie. Tilbage til søen hvor jeg nu brød op med folket. Dog med aftale om at vende tilbage senere på dagen. Jeg kørte til Patra denne gang ad hovedvejen og deltog i et verdensrekordforsøg der lykkedes. "Flest motorcykler i paradekørsel på en bro". Vi var omkring 3000 cykler der samtidigt krydsede Rio/Antirio broen. ( http://www.motorcykelgalleri.dk/html/alb_vis.asp?AlbumID=14217). Det var sort af cykler både foran og bagved mig. En oplevelse jeg sent vil glemme. Da det var overstået kørte jeg tilbage til søen og pralede helt vildt med at ny var jeg med i to rekorder i Guiness Rekordbog. (Var i 2009 med til at spise verdens største æbletærte). Det blev igen en dejlig stille og rolig aften med god med fra den ene taverna og senere kaffe fra den anden. Og igen lidt hygge med vin og hjemmebag. Hen på aftenen kørte en cykel mere mod Athen og vi var to cykler tilbage.
Dagen efter vågnede jeg igen alt for tidligt men bestemte mig for at det der 2 cm. kolde vand skulle prøves for alvor. Hoppede i badebukserne og sprang i suppen. Nu var det altså blevet 1 cm. koldt og lige så hurtigt som jeg kom i var jeg oppe igen. Det skulle være løgn... Stille og roligt gik jeg nu skridt for skridt længere og længere ud i vandet og det endte da også med at jeg kunne holde ud at svømme lidt rundt. Da min makker vågnede kom han daskende ned til søen i fuldt læderudstyr og så meget forstyrret ud over at jeg lå der og plaskede rundt. Det endte med at hans eneste kommentar blev "Enten er du bare sindsyg eller også er der noget med at der er noget viking i danskere". Jeg kom op af vandet og fik noget tøj på og i fællesskab fik vi resterne af lejren rykket ned og smidt på cyklerne.Stille og roligt kørte vi ned til konditoren i Akrata og fik noget morgenmad/kaffe og begav os tilbage til Athen. Det endte dog med en detour på omkring 100 km. til en stor saltsø der hedder Vouliagmeni. Her var vi begge i vandet og fik en god gang middagsmad inden vi kørte helt ind til Athen. Jeg lånte en køje hos ham og tog til Syros dagen efter.