Kilometersnyd rammer også motorcykler

Kilometersnyd rammer også motorcykler

11. jan 2018

Sommeren står snart for døren, og hvem drømmer ikke om at drøne ud på de danske landeveje på en motorcykel? Det kan dog være en dyr fornøjelse at købe en ny motorcykel, og derfor vælger mange at købe en brugt i stedet, som ofte kan vise sig at være en god idé, fordi man kan få rigtig meget motorcykel for pengene.


Men det er desværre ikke alle sælgere, der har lige rent mel i posen. Derfor er det vigtigt at tage sig visse forholdsregler, når man er på jagt efter en ny, brugt motorcykel - især hvis man køber af en privatperson.

Du får her de bedste råd til køb af brugt motorcykel:


  1. Stemmer stand og slid sammen?
    Når ejeren af motorcyklen oplyser et antal kørte kilometer, stemmer det så overens med det slid, som du kan se? Her skal du især kigge efter de to hyppigste sliddele - dækkene og bremserne. De sladrer om, hvorvidt motorcyklen har tilbagelagt flere kilometer end det, som sælgeren oplyser. Hvis bremserne er slidte, vil du kunne se slidspor på bremseskiverne. Dækkenes tilstand kan du tjekke med et målebånd. Dækmønstret må nemlig ikke være tyndere end to millimeter.

    Det er desværre ikke sjældent, at sælgere af motorcykler pynter lidt på sandheden, når det kommer til det samlede antal kørte kilometer. Det er i hvert fald tilfældet for biler, der ofte bliver beskrevet i medierne. Læs artikel om kilometersnyd for biler her.  

  2. Prøvekør altid motorcyklen
    Når du prøvekører den motorcykel, du er interesseret i, så skal du lytte godt efter, hvordan motoren lyder. Det fortæller dig, hvordan den generelt bliver vedligeholdt. Og en motor, der er godt vedligeholdt, holder i længere tid. Motorcyklens olieforbrug sladrer også om motorens tilstand. Hvis den har behov for mere end én liter olie per 1000 kørte kilometer, så er det et tegn på et kritisk niveau af slid, og at der måske er noget, der skal repareres.

    Desuden kan du også holde øje med, om motorcyklen lækker olie. Det kan være et tegn på, at olieringene er slidt og skal udskiftes, og det kan en betydning for motorcyklens køreegenskaber - og dermed også i sidste ende sikkerheden.

Tjek for restgæld
Ligesom med biler kan du risikere at købe en motorcykel, hvor der er restgæld i. Det betyder, at ejeren har købt motorcyklen ved hjælp af en finansieringsløsning enten gennem forhandleren eller en ekstern låneudbyder, men endnu ikke har udbetalt hele lånet. På den måde kan du risikere at betale alt for meget for motorcyklen og stadig være nødsaget til at betale af på restgæld. Låneudbyderne laver nemlig ikke undtagelser eller glemmer gælden, selvom du har købt en motorcykel uden at vide, at der var gæld i, og det er dig, der kommer til at være ansvarlig for gælden, hvis du bliver registreret som ny ejer. Det er særligt motorcykler af nyere dato, som du skal være opmærksom på, når det kommer til eventuel. Der er større sandsynlighed for, at de ældre motorcykler er blevet betalt af. Du kan finde alle oplysninger om restgæld ved at slå motorcyklens nummerplade op via Bilbogen.

Følg og få notifikationer ved næste blogindlæg


Annonce